Tilbage til overfladen

Marie er hjemme igen efter 14 dages ferie hos sin far. Hold op det har været lange hårde dage. Hun fortjener 14 feriedage hos sin super daddy – men hvor kan det være pinefulde dage for mig, når vi når den sidste tid, inden hendes hjemkomst.
At hun så havde 9 års fødselsdag i lørdags og ikke var hjemme til morgensang etc, var klart slemt. 
Vi holdte fødselsdag for hende igår – hvor lækkert er det ikke at blive fejret 2 gange? 
Ind i mellem forstår jeg slet ikke hvor tiden bliver af. Marie skal starte i 3. klasse og have engelsk. Fatter det ikke. Jeg føler det var igår, jeg fik hende lagt i armene – og se hvor jeg står nu? 
Marie er min pige – min store pige. Min store kloge, følsomme pige. 
De sidste par uger har virkelig trukket tænder ud. Ida er startet i dp igen og jeg kan falde lidt ned i gear  og nyde de sidste dage med Marie inden skolestart i morgen. 
Det tempo Ida har haft på de sidste mange dage har stort set sparket benene væk under mig. Mine ører er visnet af og kan kun opfange støj efterhånden. Eller rettere har jeg nok udviklet en teknik, som sortere højre skingre lyde og “hvorforer” fra. Kloge mor!
Jeg har forsøgt at gøre de 14 dage tålelige for Ida. At have en mor siddende ammende i sofaen er sgu ikke det sjoveste, så jeg har gjort mit for at fylde tiden ud med spændende ting, så hun ikke i stedet lavede ballade. 
Vi besøgte Morfar i båden – det var nok den bedste feriedag i år – især også for mig. Vejret var fedt, vi fik badet – selvom at Ida på den meste pinlige måde, stoppede op midt på stranden i skovskiderstilling og råbte “jeg skal tiiiiiise!” – samtidigt med at hun nysgerrigt kiggede ned mellem benene og tissede så morgengult ud mellem siderne på badedragten til strandgæsternes morskab. Ikke noget med at finde et toilet, nej – hvorfor det? Andre mødre smilede overbærende til mig.. Gad vide hvad de har tænkt om den kvinde med barnet på armene flyvende rundt efter pigen med de runde former?
Altså – Jeg har tonset rundt med Alfred klamrende til mine skuldre – som en lille abeunge. Ida har været så fuld af spjæt, at det har været svært at følge med. Alfred har også krævet sit – heldigvis er han taknemmelig så længe jeg bare er til stede! Jeg har mærket mig selv – helt derud, hvor det gør ondt!
Lige nu er jeg bare baldret. Kender I det? Det at holde ferie med sine unger (alene) er ikke en skid afslappende eller hyggeligt. Undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne. 
Men hold kæft hvor har det været hårdt. Jeg har halset rundt og svedt tran over mission – at få ungerne til at hygge sig – så jeg slet ikke selv har fået et ben til jorden. 
Når klokken nærmede sig sengetid for børnene, har jeg været så drænet for energi, så jeg har siddet hængt i stolen med Alfred pattende hos mig – så jeg nærmest ønskede mig, at det var mig der var Henrik i sit arbejdes højsæson. Han har monster travlt i øjeblikket. 
Men jeg vil vædde på, at intet er mere hårdt end at være hjemme med en unge på speed og en nyfødt patteafhængig baby. Vel?
Frede (Alfred) og jeg kan nu igen gå på barsel… Nu skal der slappes af.. Virkelig!
Fik jeg nævnt at hun væltede en kop kaffe ned i min computer?

12 thoughts on “Tilbage til overfladen

  1. Åh Christina for dilan, jeg elsker dig ærlighed omkring det at være mor. Du skriver det vi andre tænker. Det er nemlig pissehårdt at holde ferie med børnene og man trænger selv til ferie bagefter trods gode oplevelser. Jeg håber du nu kan få pustet ud og tanket op på overskud mens krudtuglen er i DP. Knus Anette

  2. Jammen Anette – det er skide hårdt! Selvom at der er stunder, hvor jeg selvfølgelig har nydt stunderne, så er det altså også som at få trukket tænderne ud uden bedøvelse :-)
    Det er når man sidder om aftenen med ro omkring sig, at man mærker hvor udbrændt man egentlig er…

    Kh C

  3. Jamen, Du har jo lige beskrevet min “ferie”. 2 ugers ferie med tre drenge uden farmand. Nøj, så glæder man sig lidt til hverdagen kommer igen og man bare skal gå hjemme på barsel.

    Tak for din ærlige beretning. Det varmer altid, når der er andre i samme båd.

  4. Åhhh, det er altså ikke kun mig der VIRKELIG trænger til ferie nu.. efter 3 uger med en 2 årig!! Og jeg har endda “kun” en!
    Tager hatten af for dig, ved ikke hvordan du gør det..

    Hav en fortsat forhåbentlig bare lidt stille og rolig dag.

    Mvh Berit

  5. Jeg elsker at læse dine ærlige indlæg. I disse tider når alt skal passe i en lille firkant og være så f*****g perfect… Det er jo livet ikke selvom mange vil gerne at det ser sådan ud for andre:)
    Tak for ærligheden:)
    Jeg håber at du får slappet lidt af.

    Rigtig mange knus og kram herfra

  6. Ja, det er super f…… hårdt at være alene hjemme med børn! Beundrer at du er kommet (nogenlunde) helskindet igennem på trods af en pige på speed og en dreng hængende i babsen. Og her syntes jeg, det var hårdt i de to uger med to drenge hjemme, der var efter hinanden konstant og en nyfødt i kurven. Også var vi endda hjemme begge to…
    Men kan godt følge dig i, at når det bliver hverdag igen, når alle igen er ude af huset. Sådan er det også her:-)

  7. Ja pyha. Ferie med hele familien er godt – men ikke for længe af gangen. Jeg glæder mig også, til skolen starter igen.
    Her har det også været hårdt at gå hjemme med en mand med stress/depression + en ryg som intet kunne i den ene af ugerne!
    Men på mandag starter jeg også på barsel igen.
    Tillykke med den nye computer :) Man skal jo se tingene positivt.

  8. Ååh.. Har lest og lest i bloggen din nå, og syns jammen at du har fått gjort myyye i løpet av sommeren! :) Og så er det ganske godt å se at det er flere smågutter som sliter ut mammaene sine… Ikke at jeg syns du fortjener det, på noen måte, men bare fordi det er så deilig å lese noe så gjenkjennelig, og jeg føler virkelig sympati!! 😉

    Min lille, store jente på snart 6 hadde sin første dag i sfo (finnes det på dansk? En slags barnepassordning på skolen..) i dag, og det er nesten sjokkerende hvor stor hun har blitt bare i løpet av sommeren! Og jeg har vært sammen med henne hver eneste dag! Skjønner godt at du må savne Marie enormt mye når hun er borte så lenge…

    Håper du koser deg og kjenner på lykkefølelsen når den dukker opp – og at dagene snart blir stillere..

    Klem-klem

  9. Christina – du får mig til at grine og samtidig får jeg frygtelig ondt af dig. Jeg har jo kun August – men han lyder en hel del som din DEJLIGE Ida ! Der er skusme også gang i ham! Shit!

    Jeg håber du og Alfred kan få lidt stille dage nu hvor pigerne er afsted igen. Måske vi ses i næste uge sammen med Lis (jeg kan ikke onsdag og torsdag).

    Smil fra Mia

  10. Haha! Hun er simpelthen så sjov hende Ida! Kan godt forstå du er helt baldret og trænger til “alm. barsel” igen! Det har da vidst været noget af en omgang :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *