Janke janke janke

Jeg er flad – big time busted! Alfred er efterhånden ved at træde ind i rollen som Alfa-hannen. Der er ingen tvivl om, at han står først i rækken i øjeblikket. Stor, stærk og dominerende – især overfor mor her!

Livet med et lille barn er kæmpe dejligt! Men det sgu også pisse hårdt, ja det er! Snøft!

Jeg har den sidste uge kunne se ude fra sidelinien, (for det her har jeg faktisk ikke indflydelse på), hvordan fisen ændrer sig i sin udvikling. Hans verden bliver større for hver dag der går, og han pludrer løs, tjatter til legetøjet og ser opmærksomt og interesseret efter alt i hjemmet. Vildest er hans intensitet efter mig.

Det er nok også det, er er ved at plukke fjerende af en levende hønemor. Han klamrer sig til mig som en lille abe, suger mælk og vrangen ud på mine bryster (læs: hvert time) og græder med nye hjerteskærende lyde, når jeg ikke lige er i intens øjenkontakt med ham.

Heldigvis har jeg 60 vidunderlige uger app´en på min Iphone. Kender du den? Den har været så oplysende, så jeg nu har købt bogen og er blevet meget klogere på mit lille barn. Dermed ikke sagt at det er blevet lettere! Forståelsen bare bredere.

Tænk at jeg har glemt det – altså hvor hårdt det reelt er, med sådan et lille kræ? Jeg har endda prøvet det 2 gange før. Man glemmer det! Virkelig.. eller måske fortrænger man det nærmere? Når jeg tænker tilbage til tiden med Marie, snart 9 år siden – mindes jeg stunderne hvor hun lå på maven af mig i sofaen og sov så sødt mens jeg strikkede på trøjer til hende. Så sødt at det lige er til at få huller i tænderne over!
Min hukommelse skulle skrottes til fordel for en yngre model… Simpelthen.

Jeg går og janker med ham hele dagen. Han skal dimses med og elsker at se sig omkring især når han er i mine arme. Verdenen er spændende og skide skræmmende på samme tid – så der skal skabes en tryg atmosfære! Så gerne min herre. Alt for dig (ingen ironi her). Det sværeste er bare, at han heller ikke vil sove for sig selv. Når han bliver puttet nænsomt og lækkert i barnevognen – vågner han efter 5 min og vifter febrilsk med armene- Uaaahhhh – moaaarrrrr!

Ja – jeg ved det – han er ved at sætte mælkeproduktionen i vejret igen. Spiser hver time og mælken flyder som fråde om hans mund.
Hans hjerne vold-vokser og han kan knap nok følge med selv. Jeg elsker ham overalt på jorden og har allgevel nerverne udenpå tøjet.. Jeg forstå ham og hjælper alt hvad jeg kan.

Men forstår han mig? Jeg er træt. Døgnets 24 timer sidder/ligger jeg med sprukne vorter i hans mund. Jeg er konstant sulten – har endnu ikke spise min morgenmad i ro og mag. Jeg er ondt i lænden af at slæbe rundt på de 6 kg Alfa + tilsvarende i hvert bryst. Jeg er træt! Monstertræt! Og har f… mælkeplamager på trøjen igen! Og og og – og ingen tid til vasketøjet.

Argggg – jeg går i hi… eller rettere i ammelejr! God sommer derude!

19 thoughts on “Janke janke janke

  1. Pust både til dig og dine brystvorter!
    Kender du babyslyngen? Min veninde, der har syv børn ( S Y V!) har brugt den meget og hendes unger elsker den.

  2. Jeg er sørme også spændt på, hvor meget jeg har glemt siden sidst. Og denne gang skal jeg ha’ en pige. Jeg kan finde ud af passe drenge, men hvad med de der piger. Og jeg har haft to nemme børn, der har sovet fint uden mors bryst og har taget en sut med det samme, men det jo ikke sikkert det bliver sådan denne gang. Så jeg føler med dig og dine sprunkne brystvorter. God ammelejre:-)

  3. Det er merkelig, hvor fort man glemmer! Det er virkelig ikke en dans på roser å ha slike små, det er slitsomt å ikke få sove, man blir utmattet av å amme, og når det står på er det vanskelig å se en ende på det. Min lille tass er 11 måneder gammel, og henger fremdeles på meg hele tiden. Skriker bare jeg ikke ser på han, kommer det til å gå over? Ja det gjør det, for de to eldste var akkurat likedan!
    Kos deg med ammingen, og klapp deg selv på skuldrene, DU ER FLINK!
    :)

    ps: Husk å drikke nok vann! MASSE! Da orker du mer :)

  4. Åh hvor jeg forstår dig så godt. Er jo kun 1 uges tid “efter jer”, men her er Sigurd godt på vej til at sætte mælkeproduktionen i vejret. Jeg kan mærke hvilken vej vinden blæser :-). Også jeg har fundet den omtalte bog frem og prøver at sætte mig ind i disse skridt vores børn tager mod den store verden, som åbner sig. Lige nu sover Sigurd (et af hans powernaps, for søvnen hører her mest til om natten)
    Rigtig dejlig sommer til jer
    Ps. Bliver der et “mødre-møde” senere på sommeren?
    Kram Ulla

  5. Jeg tror ærlig talt at vi har en indbygget mekanisme, der gør at vi glemmer både hvor hårdt det kan være at være gravid, hvor ondt det gør at føde og hvor træt man er det første halve til hele år.
    Ellers ville alle jo kun få ét barn!! Jeg har flere gange snakket om at få en mere, men så er det heldigvis at Jannik har en bedre hukommelse end mig 😉
    Han ser nu dejlig ud din lille mand – med masser af personlighed 😉

  6. Åh, hvor jeg dog bare husker, når jeg læser dit indlæg. Disse skønne, hårde, vanvittige og indsnævrede perioder med amning og små krævende kræ, der kræver omsorg og kærlighed. Gab og god sommer. Lige pludselig er han stor, men det ved du jo…:-)

  7. Hvor er det en trøst for mig at læse der er andre der har lige som og puttemusen herhjemme. Råber højt i kor med dig ‘ja fordælen det er hårdt’. Puttemusen her er 9 uger, så mon ikkesnart der kommeret appetitspring igen.

  8. Hej:0) Jeg har længe fulgt din blog – den er så fin…:0) DA min datter var spæd, var det eneste der virkede, for at hun kunne få en rolig søvn, og sove mere end 5 min af gangen, den gammeldags svøbemetode. Den som i gamle dage blev brugt på barselsgangen. Jeg læste rådet i “svøb dit barn”. De føler sig omfamvnet og trygge, og for min datter som eller ikke have sovet de første 3 mdr af livet, var det perfekt! DEt virker barskt, men det gengiver de forhold de havde i maven, og det gør dem trygge. Hav evt svøbet med i seng, så det lugter af dig… Håber det kan hjælpe dig..

  9. Hvor dejligt at jeg ikke er alene.jeg kan godt føle mig uduelig som mor når vi janker sådan. Man bliver drænet for energi! Tak for jer!

    Ulla – jeg sender mail ud i morgen.

    Kram

  10. Hvor jeg føler med dig… Jeg har fortrængt samme situation for snart to år siden, men kan huske mig selv sige at jeg var ved at blive sindssyg… af ikke at nå noget, af at være fuldstændig ‘uplejet’, af kun at have flyttet sig fra den ene ende af sofaen til den anden fra manden tog på arbejde til han kom hjem igen, af at savne mit arbejde…

    Men sådan må vi gerne have det for det ER hårdt … og det ER fantastisk dejligt at være i den symbiose.

    Er ingen trøst, men nyd at du lige nu hvor han er så lille, kan ‘tillade’ dig at du ingenting når…

    Kh Pernille

  11. Jeg tilslutter mig alle ovenstående kommentarer :-) var i samme båd for et halvt års tid siden og er nu gået fra barsel og ud i arbejdsløshed. Nå men det jeg vil sige til dig er at husk nu det kun er i en periode og at du nok skal finde dig selv igen.
    Men ja det er bare RØ. og NØGLER, også derfor jeg holder mig til 2 børn, ikke flere til mig!

    Håber du klarer den og masser af skønne dejlige tanker fra mig til dig.

    Kh Mette

  12. Kærlige tanker herfra og masser af mor-karma!
    Det er en fase, det er en fase.
    Og for sørensen, hvor er han da bare ubeskrivelig LÆKKER!

    PS. Er stadig helt pjattet med armbåndet…..

  13. Hej Christina – Puha! Jeg føler med dig – det er bare vildt hårdt! Jeg har selv ammet til min dreng var ca 9½ md. og han er nu 11 md. Det er bare så hårdt, at de er SÅ afhængige af en. Men det er også SÅ vidunderligt til tider :-) Jeg var stort set alene om AL husholdning og min nyfødte søn de første 4 mdr., samtidig med at vores datter på 3 år, skulle køres ind i børnehave med alt hvad det indebærer af tårefyldte afskeder og overtræt pige om eftermiddagen … madlavning, senere; ham ved babsen og der blev læst godnathistorie for lillepigen .. når klokken så blev 21 om aftenen, havde jeg ingen energi, var grædefærdig og skulle nu til at rydde op, hænge vasketøj op og smørre madpakke. Jeg levede for børnene og deres ve og vel, og det var godt nok hårdt. At komme på toilet og i bad ALENE og uden lillemanden var helt fantastisk! Nå, men jeg vil jo bare sige, som de fleste andre, at du nok skal komme over det – på en eller anden fantastisk måde, så holder vi kvinder distancen og kommer ovenpå igen. TA DA! Så du har noget at glæde dig til :-) Og lige så meget som vi ønsker os at ungerne bliver større, mere selvhjulpne osv., lige så meget savner vi senere i livet, at de er så afhængige af os. Min lille Gustav har sin faste plads på min venstre hofte og han elsker at nive mig på brystet og i mormor-armene. Bare være tæt tæt på sin moar. I nat har jeg sovet elendigt, men det var bare SÅ hyggeligt og intens at putte med ham – så JA, jeg er fuld af ambivalente følelser mht. ham, men sådan er det og jeg er sikker på at både du og jeg nok skal få vores tid igen. Hav en fortsat dejlig dag, give ham evt. en flaske inden sovetid – måske han så sover 10 min! :-) Pøj pøj og nyd ham! KH May-Britt

  14. Hej Christina..
    Jeg har sådan tænkt på dig.. hvordan du har det ??? Føler sådan med dig, det er præcis sammen situation vi er i herhjemme lige nu, Elias er dog kun 2 mdr nu, men han øger mælkeproduktionen konstant, og det er bare så hårdt. og jeg er også øm i hele kroppen, Han vejer nemlig også allerede over 6 kg og er 64 cm lang, han har virkelig fart på.. Kan huske da Marius var 2 mdr, vejede han knap 3,5 kg, så det er noget af en forskel.. og det kan bestemt mærkes i ryggen.. av,
    Elias sover også af h til , han sover faktisk slet ikke i løbet af dagen, men vil putte ved mig konstant, eller hænge i babsen, og hvis jeg ligger ham fra mig, vågner han øjebliklig.. suk så får intet lavet og har en samvittighed så dårlig overfor Marius på snart 3 år…
    Men håber det går bedre hjemme hos jer.
    Tænker på dig og sender en masse varme og kærlig tanker..
    Smil fra Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *