how to solve a problem or 2

Det er skønt at vide, at det ikke kun er mig, der er ved at rive hovedet af Spørge Jørgen. Det kan f… være enerverende at have den store Undren rendende rundt i røven på en hele dagen lang. Indrømmet er min tærskel nok lidt kort, da jeg i “ferien” ikke har det der ligner 5 minutters pause for mig selv til at kunne nyde en kop kaffe i ro og mag.
Man kan sige meget – ungerne knus-elsker jeg – men jeg savner sgu også de små rum for mig selv. Jeg er konstant mor – ikke engang en tissetår kan jeg smutte uden at en af dem hiver i mig.

Ida er  nu egentlig super god til at finde på og kræver ikke mere end en masse svar og at få tørret røv i ny og næ. Men Alfred tager nogle latterlige korte lure, så jeg er ved at dejse om af udmattelse..
Jeg læste i 60 vidunderlige uger om hans nuværende spring. Jeg genkender heldigvis mange af hans reaktioner, men blev grå i bolden, da jeg læste, at drengebørn tager mere tid fra deres mødre – græder hyppigere og sover generelt mindre… Ej – kan det virkelig være sandt? indtil videre passer det meget fint… Han sover nok ca. 13-14 timer i døgnet. De 11 er tæt omslynget moi om natten.

Jeg er faktisk rykket ind på hans værelse om natten. Vi træner “at sove i egen seng og ikke konstant at have et bryst i munden”. Det er simpelthen så hårdt – har aldrig troet det var muligt at et barn har sådan brug for “moar”. Heldigvis prøver jeg at droppe alle tanker om at nå noget, hvilket hjælper på samvittigheden. Så længe ungerne er glade, ikke?

Ida har jeg fået godt beskæftiget her til eftermiddag – he he – der skal ikke meget til at gøre hende fornøjet og mine ører glade 😉

11 thoughts on “how to solve a problem or 2

  1. Jeg kjenner meg igjen! Det er hardt å være mamma hele tiden. Å ikke kunne få gå på do alene!
    Her har pappaen flyttet inn til minstemann, som akkurat har fylt ett år. For han vil helst sove med puppen i munnen, og jeg blir så s l i t e n!
    Når man sover med en baby ved siden av seg hele natten, er det nesten som man ikke har sovet noenting. Det kreves å være mamma!

  2. Kender det med en baby, der ikke sover. Andrea har i dag sovet 40 min til formiddag og 30 til eftermiddag. For H……!! Er også ved at blive lidt sindsyg – og jeg har kun 1!
    Godt hun starter i dagpleje i næste uge og mor har FERIE!:-)

    Kh Camilla

    PS. Ja, jeg elsker hende også!

  3. Åhh nej Kine. Et år? Det er vildt hårdt efter 3 måneder. Jeg tror også jeg ville flytte hjemmefra efter et år med en sugekop ved boobsen.
    Jeg tænkte det ville blive bedre når han får noget andet mad? Hmm!

    Hej Camilla – det er bare så opslidende! Godt der er noget der hedder stærke moderfølelser!

  4. Knapper kan beskæftige mange i lang tid :-)
    Åh, kan godt huske det, at ikke kun tage et bad eller være på toilettet alene..
    Men det bliver anderledes- lige om lidt :-)

  5. Det hjælper ikke rigtigt, hvis jeg siger, at Birk (der bliver 2 år om kort tid) stadig helst sover den største del af natten med armene rundt om halsen på sin moar, vel? Og resten i tiden i egen seng, lige ved siden af vores..
    Men jeg er nået dertil, at jeg faktisk synes det er lidt hyggeligt.. har vist vænnet mig til at være i osteklokken :-)

  6. Nu gør du mig helt nervøs! Vi har haft et pigebarn som bare har et fantastisk sovehjerte.. Og som vi ser det, får lillebror selvfølgelig også det:-).. Jeg kan virkelig godt forstå din frustration!

  7. Jeg tilslutter mig Pernille – vores søn, på 2 år og 3 måneder, sover også størstedelen af tiden mellem mor og far… Og helst HEEEELT op ad mor, der i forvejen sover af helveds til, fordi hun er fed som en elefant!

    Og så har han iøvrigt ALDRIG sovet igennem endnu, ikke én gang!

    Held & lykke med drengebarnet… siger kvinden der venter endnu et hankøn til september!! Phyy.

  8. Julie… her har Birk sovet igennem to gange i sit liv 😀 Så vidt jeg husker i feber.. Det lyder fornuftigt at nuppe nr. 2 inden du igen vænner dig til at sove om natten… Havde jeg også gjort nu, hvis det ikke lige var for en led bækkenløsning.

    Men, det er nu meget hyggeligt alligevel … alle de gode tanker man kan ligge og tænke når man alligevel ikke kan falde i søvn igen … ha ha…

  9. Ved ikke om det passer, det med drengebørn – jeg har ingen piger, så mangler sammenligningsgrundlag. Men jeg har tre drenge, og de har altså sovet sindssygt meget og godt lige fra de var spæde. Laaaaange lure hvor jeg blev nødt til at tjekke, om de trak vejret og har kun vågnet få gange om natten for at patte lidt, hvorefter de er faldet hurtigt i søvn. De har virkelig været dengser i dén forstand, (men er alle tre Spørge Jørgen-amok, så jeg kender godt frustrationen over ikke at have fem minutters fred). Det skal dog siges, at de alle tre har sovet TÆT op ad mig, nærmest filtret ind i mig, om natten, indtil de kom i 1-2 års alderen, hvor de er blevet smidt ind i eget værelse. Jeg har heldigvis et godt sovehjerte og synes kun det er dejligt at sove tæt med et lille barn, (større børn fylder og møffer for meget til at det er hyggeligt). Jeg tror selv, at de har sovet godt, fordi de har fået den nærhed fra mig – men det kan da også være, at de bare er født sådan. Når de har fået lov til at sove hos mig og deres far, skyldes det også, at vi er ALT for dovne til at stå op om natten – det er så nemt, synes jeg, det der med at de ligger lige ved siden af en. Men det er jo i bund og grund et temperamentsspørgsmål – min mand kan fx SLET ikke have, hvis de ligger og krammer på ham, når han skal sove. Så kan han overhovedet ikke sove. Jeg har ammet sovende – det generer mig overhovedet ikke, at der ligger en baby og babber – bare jeg kan sove :-) Men bortset fra det – hvis der er noget om snakken om, at drengebørn tager mere tid fra deres mor, så er der jo også den anden side i det, som er, at drengebørn og mødre af den grund bliver virkelig tætte. Mine drenge har i hvert fald altid været mors drenge – det er først nu, hvor de alle er kommet i skolealderen, at deres far er blevet lidt interessant. Og selvom det er fantastisk at have sådan en lille dreng så tæt på sig, så er det faktisk også en lettelse, når far pludselig også dur, for NU får jeg endelig de der fem minutters ro til mig selv – ellers har det altid været mig – i hvert fald hvis det stod til dem – der skulle tørre deres numser, give dem vand, læse for dem, hjælpe dem med tøj osv. Held og lykke med projekt sovning. Alt er heldigvis kun en fase.

  10. Uh, vi ferie-hygger på samme måde herhjemme. Er virkelig glad for, at du bringer det på banen, for har virkelig skammet mig over, at jeg ikke sætter pris på ferie med børnene.

    Ja, ja! De har brug for faste rammer og rutiner, men det har mor altså også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *