hastige skridt

Alfred drøner derudad i sin udvikling. Han er nu 10 uger gammel og er snart en kæmpe-baby. Jeg undres hver dag over ham. Hans verden bliver større hele tiden og det er skønt at se hans hastige skridt.

I sidste uge måtte jeg starte op til kiropraktor med ham. Han kiggede kun til højre side og var ikke motiveret til andet. Det viste sig, at han var låst i nakken og i hoften. Formodentlig fordi han kom ud så hurtigt. Det har efter 2 behandlinger hjulpet gevaldigt.

Han er den mest aktive baby – Ida til sammenligning lå på ryggen som en strandet skildpadde og øffede op. Alfred cykler rundt og har fundet ud af, at han har hænder, som ud over at ligge i munden på ham (vel og mærket, når mine boobs holder pause), også kan slå ud efter ting. Han er endnu ikke begyndt at gribe.. men det må være næste skridt.

Det bedste er nu, den glæde han allerede har ved Ida! Hun skal altid hen og kysse ham goddag og lege lidt med ham på den lidt hårde måde. Han skal nok komme efter hende på et tidspunkt. Uden tvivl!
Det er så hurtigt at den søskende kærlighed bliver etableret. Det rører mig dybt at se!

Jeg kæmper stadig om eftermiddagen og aftenen med ham. Vores suttetræning bliver ikke til mere! Han er ikke et sutte barn. Jo – men mest af alt er det nok blot et tegn på, at han vil have sin mor. Jeg giver ham alt hvad jeg kan og prøver ikke at blive frustreret og træt af det.Han ligger på  mig fra kl. 20. Eftermiddagen er sådan meget i favnen, men aftenen er konstant i berøring og helst med boobie i munden. Det er ikke fedt at side malkeko agtigt der flere timer i streg, men han er jo ikke særlig gammel, så hans behov er nok lige til det nu! Han skal i hvert fald ikke ligge og være utilfreds og ked af det!
Falder han i søvn, vågner han med det samme, når ham bliver lagt i vuggen. Så starter showet forfra.. Så nu bliver det sådan og jeg glædes over, at han da trods alt er glad for sin barnevogn om formiddagen..

Men indrømmet – det er en hård tid lige nu, men konstant blottet barm… Så jo Onkel Anne – mine boobs har nok set bedre tider… eller set bedre ud.. men hvad f… efter tre børn?

Jeg kan godt leve med et par gamle teposer med en 5´er i.

4 thoughts on “hastige skridt

  1. Hej Christina,..
    Sikke en skøn og dejlig dreng..
    vores lille trold er 7 uger nu,og han fægter også rundt med arme og ben…. ser så sødt ud..
    Jeg kender alt for godt at ha en urolig dreng,.. Elias ligger stort set også med en babs i munden hele aftenen og ville også allerhelst sidst på eftermiddagen… Suk..
    I skrivende stund ligger han nu og sover med en babs inde i munden, men hvis jeg flytter ham, vågner han med det samme og er så urolig…
    Men hvor er de nu alligevel nogle fantastisk skønne guldklumper…
    Stort smil fra Tina..
    Ps ved ikke om du har set jeg har gang i min første Giveaway.. kunne være skønt hvis du havde lyst til at deltage.. smil

  2. Måske du skulle ha en af de ammebluser jeg laver? Du kan se den på min amioshop under raffigina. Den er super god til at dække det nødvendige så man ikke føler sig så blottet.

  3. Dejlige billeder! Og rørende med søskendekærligheden ja. Her har jeg selv en pige på fire uger og nyder at se storebrors kærlighed :)

    Og så smiler jeg ved din beskrivelse af at prisen for børnene med en lidt træt krop er det hele værd :)

    Og det lyder godt nok lidt hårdt med Jeres aftener. Selv har jeg her en pige, som ikke altid er meget for at ligge alene. Men lige nu nyder jeg da en stund alene i stuen, mens resten af huset sover.

    Kh. Mirjam

  4. Hvor er han lækker :-)
    Mht suttetræning.. bare et forslag (i rækken..); min Birk ville også kun sove med en babs i munden. Jeg havde en meget idealistisk (læs: naiv) holdning til at mit barn da ikke skulle bruge sut… Men et nærmest åbent sår + svamp i samme babs ændrede lidt holdning hos mig.. Her virkede Hevea natursutter (matas) og når han så sov listede jeg sutten ind af mundvigen og derefter babs ud… Lod ham ligge ved brystet, så duften (?) var ‘rigtig’.. Det virkede forbavsende godt. Husk at koge sutterne inden, de lugter jo lidt anderledes når de er helt nye.

    Kh Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *