At sanse i skyggen

Alfred har alderen, hvor alle skygger, solrige pletter og bevægelser fanger ham. Han ligger tit bare og kigger rundt – fuldstændigt optaget af sit. Han er egentlig ret taknemmelig, hvis bare mor er i nærheden, så kan skyggespillet på væggen være nok underholdning for en lille stund.
Varmen var ulidelig igår – så jeg smed gyngen ud i træet og lavede et svalt frirum til ham.
Det var et kæmpe hit. Han var lykkelig!
Jeg ville nok selv også have nyt den blide vuggen og solstrejfene i de røde blade. Ren idyl!

12 thoughts on “At sanse i skyggen

  1. Med en udsigt op i træernes blade og formodentlig en sagte vuggen i gyngen kan det da ikke blive meget bedre. Du har ret: ren idyl! Du må få dig en hængekøje. 😉

  2. Smukke billeder. Herhjemme hænger sansegyngen foran et vindue i stuen og om eftermiddagen står solen (når den er fremme) ind over gyngen – det kan også give ro i noget tid her :-)

    Og så kribler det altså i mig, hver gang jeg ser dit tæppe, for at komme i gang med et rent libertylappe-tæppe til mig selv. Det er virkelig lækkert.

  3. Hvor ser det skønt ud – Alfred ser ud til at nyde det.

    Herhjemme har den store på snart 3 år, sovet til middag på sansegyngen nogle gange – og hun ELSKER det :)

  4. Sikke en fin blog og dejlige billeder…..Sanse gyngen er også flittig i brug her hjemme, både inde og ude.Tristan på 2 1/2 suser rundt på den og baby Vincent elsker at putte roligt og gi den gas med dimser hængende, han har sin helt egen teknik med benene for at få dem til at bevæge sig! Jeg læste lige dit indlæg omkring ” hvorfor dit og hvorfor dat” kunne næsten mærke hvordan det kan blive en lang dag og man næsten fortryder, man valgte – at det kunne være hyggeligt med en hjemme dag.!!..og kl. kun lige har rundet 9!!! Bare fordi ens samvittighed siger at det bør man gøre når man er på barsel…det sker ofte her!! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *