På sengekanten.

Ida: “Farrr, Faaaarrr, FAAAARRR”
H: “Ja Ida, sov nu”
Ida: “Mor snorker – jeg kan ikke sove – vi skal stå op!”
H: (griner så jeg vågner)

Normalt forsøger jeg at løbe fra det, men denne gang må jeg bøje nakken.
Når jeg vækker Ida med mit larmeri, så må der jo være en vis sandhed i det.

Snorker jeg virkelig? Det er da ikke særlig feminint.

– Posted using BlogPress from my iPhone

10 thoughts on “På sengekanten.

  1. I denne weekend har jeg sovet i samme rum som min YngsteDatter og ved du hvad….- Hun vækkede mig fordi jeg snorker !!
    Jeg synes det er vildt ucharmerende at snorke !!!

  2. Hahahaah… Åha, man skal da høre sandheden fra sine børn! Jeg regner stærkt med at Hannibal kommer ind på sit eget værelse inden han kan kommentere MIN snorken 😉 (han er kun 7 mdr. nu).

    Jeg er lige begyndt at læse på din blog, og jeg synes det er en af de bedste længe! Du skriver enormt godt og ‘farverigt’ og jeg hygger mig virkelig med den!

    Mvh Kia

  3. Vi kvinder har hver dag 6000 ord at bruge af, mænd har “kun” 2000..

    Så vores meget lange stemmebånd skal spoles tilbage og det lyder i andres ører åbenbart som snorken..

    hihi sov godt!!
    Hilsen en der selv vågner når jeg snorker..

  4. Hehe… jaja men det kunne da vært myyyye verre 😀 Mannen min sier at jeg snorker når jeg er forkjølet, eller når vi har babyer som skal ammes.. Kanskje det går over 😉 Jeg smiler ofte når jeg leser innleggene dine! Klem Tone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *