DIY Amme Te

Jeg har ikke ammet pigerne mere end 3 måneder, da mælken desværre ikke har rakt langt nok. Til sidst i ammeforløbene har jeg nærmest kun haft skummemælk i brysterne og en pige hængende konstant med en plagende sult.

Omkring de 3 måneder når børnene et udviklingstrin, hvor det sætter mælkeproduktionen i vejret. Min krop har desværre bare ikke været i stand til at følge med. Sandsynligvis fordi mine fedtdepoter var  tømte. Denne gang sætter jeg ind med vitaminer, Zink og Omega 3.

Altså skal jeg tilføje min kost mere olie. Det er SÅ vigtig når man ammer. Jeg forsøger at hælde masser af olivenolie, rapsolie osv på min salat. Spiser nødder. Fisk forsøger vi at spise ugentligt, men det er ikke en farvorit hos dem herhjemme. Ellers bruger min krop igen af mine fedtdepoter bla. det fedt min hjerne består af. Og da hjernens nerveimpulser er afhængig af det fedt, forstår man jo bedre hvorfor man får ammehjerne. :-)

Det er faktisk råd, som Anja fra Naturazin har givet mig. Egentlig lyder kostrådene meget indlysene, men jeg har slet ikke tænkt over det, før jeg blev gjort opmærksom på det.

Det var desuden Anja, der gav mig et hint om denne her ammete. En te, som smager så godt!!!!
Jeg bliver simpelthen nødt til at dele opskriften med jer!
Du skal bruge:

 Fenikkel, kommen og anis.
Jeg lavede en portion med ligeligt af hvert krydderi. 
Køb frø’ene enten i helsekosten, eller blot på krydderihylden i supermarkedet. 
Kør dem en tur i minihakkeren. 
Herhjemme løb tænderne i vand hos os alle. Duften af de hakkede krydderier var lækker.
Tag 2 tsk i en kop kogende vand, og drik som the minimum 3 gange dagligt. 
Lav evt. en kande, som du drikker hen over dagen. 
Det virker.
Gem teen i en tom fin dåse.
Du bliver afhængig af teen.. den smager fantastisk.
Slutvis vil jeg lige minde jer om, at I stadig kan nå at være med i Naturazin´s giveaway og deltage i lodtrækningen om to lækre naturlige pakker med lækkerier til kroppen. Jeg trækker vinderne i morgen kl. 20.00
Om ikke andet – så kig forbi Naturazin´s blog – der deles gavmildt ud af lækre opskrifter og gode råd! Lige nu kan du læse noget om de farlige agurker! Væsentligt, ikke sandt?

6 thoughts on “DIY Amme Te

  1. Vær dog lige opmærksom på dette, som dukkede op da jeg søgte på ammete for lidt tid siden:

    I junglen af ammeråd dukker også amme-teen op. Amme-te lanceres nogen gange som mælkestimulerende og styrkende for den ammende mor.

    Dette er dog udokumenteret, og hvad værre er, kan nogle af de indholdsstoffer, der ofte findes i amme-teer, muligvis påvirke barnet neurologisk. Sløvhed, opkastninger og nedsat sutteevne er observeret hos børn af mødre med et forbrug på to liter ammete pr. døgn, hvilket dog også er meget sjældent og ekstremt. De pågældende stoffer stammer fra anis og fennikel. En enkelt eller to kopper daglig vil dog for de fleste være rigeligt og uskadeligt for barnet.

    Det er vigtigt altid at rådføre sig med læge eller sundhedsplejerske, inden man tager et kosttilskud, da nogle af disse kan skade ligeså meget som nogle slags medicin.

    Denne artikel stammer fa bogen “Alt om amning” af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.

    God fridag og god amning:)

  2. Hej Tine. tak for din kommentar. Jeg har det sådan – alt med måde! Jeg har selv læst det udsnit på nettet og tager helt klart højde for ordene. Men når man så kigger på ingrediens listen bag samtlige amme teer så er det de førnævnte ingredienser i alle. Jeg tænker blot, at man slet slet ikke skal overdrive. De tre kopper om dagen er rigeligt!

    Kærligst C

  3. Det var godt:) Ville bare lige sikre mig, at du havde set det, for vi kan jo ikke have der skal ske den søde lille Alfred noget vel:)

    Og ja, vi har også ammete med de nævnte ingredienser, og det er altså værd at prøve at få øget den forpulede mælkemængde! Og ja, teen smager dejligt:)

    (Vil forresten også lige sige til dig, at vi har fået Annas tungebånd klippet, og næste morgen kunne jeg malke dobbelt så meget mælk ud. Sundhedsplejersken og lægen mente nemlig det var lidt stramt, og det kan åbenbart have indflydelse på hvor godt de stimulerer mælkeproduktionen. Ved ikke om dine børn også har stramme tungebånd? Bare lige en tanke…)

  4. Tak for tippet med teen. Jeg drikker vand, vand og vand for tiden. Med den øgede temperatur ude, er behovet større, og samtidig fylder Lille A 3 måneder præcis i dag.

  5. Hejsa…det lyder til du spiser masser af nødder…Har du prøvet “mælkebomben” En slags müsli?Den smager godt på youghurten om morgenen og satte min mælkeproduktion i vejret, når det var nødvendigt. Lige dele hakkede, usaltede pistacienødder, kokosmel, sesamfrø, hakkede mandler og durumhvedemel blandes med samme mængde smeltet nutana margarine. Det smager godt og ja, jeg synes det virkede…;-)
    Held og lykke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *