Stjæler lige et par minutter i solen

Min formiddag! Kors hvor havde jeg glemt alt om den altoverskyggende tosomhed, der kun eksisterer mellem barn og mor. I mine første 4 timer på dagen har kun Alfa og jeg eksisteret.

Kl 8-9 ( ja vi sover længe) Alfa var sulten og meget vågen. Der blev sendt intense blikke op til mor fra den nærende himmel han befandt sig i.

Kl 9-9.30 mor gik i bad med Alfred liggende i hans doomoo seat. Det er for øvrigt den mest geniale opfindelse den sækkepude. Den kan bruges som baby liggestol og senere som sækkepude for de store. Der er y sele til babyerne! Anbefales varmt.

Kl 9.30 til ja 10 min efter: Mor startede på sin havregryn med rosiner. Alfred lå fint på bordet foran mig. Han blev sulten igen. Hvorfor er de altid sultne når man selv skal spise?
Havregryn og ammeri fungerer til nøds!

Kl 10:30 Alfred gylper big time over både mor og ham selv. Tænk det rører mig ikke. Det er mere bekymringen over at han kløjs i slim fra lidt forkølelse. Vi måtte ud af tøjet og Alfred i bad. Havregryn var smattet og lunken!

Kl 11 – Alfred ren, tilpas, tømt og SULTEN. Ned i sofaen. Benene op og bryst pakket ud. Gourmet catering klar til drengen.

Kl. 11.30 Alfred udmattet og i tung søvn med brystvorten velplaceret i det ene næsebor. Jeg var faldet i staver over hans kære ansigt og hans små lyde! Jeg kunne sidde i timevis og suge ham til mig.

Tiden er gået! Jeg blev pludselig sulten. Han sover i barnevognen og jeg nyder en kold tår vand her i solen.


Tiden flyver afsted med ingenting og alligevel en kæmpe masse dejlige minutter bliver konsumeret med en masse kærlighed! Jeg befinder mig stadig i den lille bobbel!

11 thoughts on “Stjæler lige et par minutter i solen

  1. Fantastisk tid Christina, kender det så godt :-)… Nyder hvert sekund i min mor-boble med min lille Sigurd. Altoverskyggende lykkefølelse… Savner ham lige nu, hvor han er på barnevogns ride med far :-).
    Kram og endnu engang tillykke med jeres lille skønne Alfred

  2. Babybobleri er i mine øjne det tidspunkt i livet, hvor oplevelsen af at befinde sig 100% i nuet er stærkest. Sidenhen vokser børnene sig større, og man løber i øst og vest og føler sjældent, at man er helt opdateret med nuet. Eller sådan har jeg det i hvert fald. Babybobleri er vel i virkeligheden ren zen. Nyd det!! Mvh Louise

  3. åhhh hvor jeg savner den der symbiose-første-tid-med baby-tid! lyder som om i hygger, med gylp, bad og amning … :O)

    velfortjent med lidt sol i “pausen”

    NYD dagen …
    mette

  4. Det er baby bobbel, når det er bedst! Nyd hvert sekund det går så stærkt – klicheagtigt, men åhhh så sandt!

  5. Ps. Elsker stadig slyngevuggen du syede til min Clara og de tidlige morgener kan reddes med lidt vuggen i slynge = mere søvn til moderen;)
    Kh

  6. Hej piger. Det er så dejligt.. Jeg havde ham med på arbejdet i dag – til et kort møde.. altså tror slet ikke jeg har hørt halvdelen af det sagte derinde.. SUK.. intet kan bryde vores symbiose…

  7. nååårh se nu der med at sove længe?? Det er ret fedt! :) Hvor lyder det lækkert, og ja, tiden går med ingenting som fylder alting. love.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *