Som i Mors vuggende mave

Vi har taget den vuggende hule i brug. Og vi elsker den alle sammen. Den vugge, som jeg har syet ud fra slynge-princippet, er bare noget af det bedste, jeg længe har lavet. Altså – den er gået lige i hjertet (sove-hjertet) på Alfred.
Hvorfor havde jeg ikke tænk på det tidligere? Altså med Ida? Nuvel – bedre sent end aldrig, ikke?

Når han bliver lagt i vuggen sover han så fint. Han hænger mellem spisestuen og stuen. Vores hjem er nærmest et stort alrum – hvilket er lidt svært at forklare – men han hænger, så han er sammen med os uanset hvor vi befinder os i huset.

Hvis det stod til mig, så hang han på maven af mig i slyngen konstant – men ind i mellem er jeg nødsaget til at bevæge mig frit omkring. Derfor elsker jeg den vugge BIG TIME. Han er med os hele tiden og kan høre os.
Han er tryg – og jeg er tryg!

Vuggen har jeg syet af lagenlærred. Det eneste jeg har købt ved siden af er et tilbehørssæt til netop sådan en vugge. Jeg vurderede, at den vuggende bevægelse, man får via fjederen, var vigtig at have med. Den er ikke nødvendig overhovedet, men de bevægelser minder jo alt for meget om de bevægelser han rumlede rundt ved i min mave. Jeg har lagt en liftmadras i bunden af vuggen og ovenpå ligger lige nu hans dyne, som putter sig lidt omkring ham.

Hos mama´s life kan du se en guide til, hvordan du syr en vugge ud fra slyngeprincippet. Jeg har lavet en vugge og justeret meget i den undervejs, så jeg fik den rette størrelse og form. Guiden her er nu også nem at gå til.

Det fedeste er, at når vejret bliver så sommerligt, så vinden ikke er for kold, så kan vi hænge vuggen op ude i kirsebærtræet under kronen. Et godt alternativ, når nu Ida stadig bruger barnevognen, når hun sover til middag.

Han knuselsker den allerede. 

(Skulle du falde pladask for sådan en vuggende hule, men ikke tør kaste dig ud i at sy selv – så laver jeg dem gerne på bestilling ud fra dine ønsker. Bare smid mig en mail)

23 thoughts on “Som i Mors vuggende mave

  1. Åh, hvor er han bare dejlig ham lillebror med det smukke navn Alfred ;o) Endnu engang tillykke med ham!
    Vores Alfred har også elsket(!!) sin slyngevugge, og det er nemlig lige præcis så hyggeligt at have baby hængende midt i huset, så han hele tiden kan føle sig tryg og tæt på og omvendt.

    Kh Ulla.

  2. Jeg sidder bare og stirrer på den lille dejlige Alfred og glemmer helt at nyde vuggen. Hold nu kæft, hvor er han godt skabt! Arhmen, jeg er helt solgt! Glæder mig SÅ meget til at se ham live lige om lidt.

    Nå, men til vuggen….hvad skal du mon have for at lave sådan en til mig? Med fjeder und alles? Tænk over det, så kan vi snakke om det i weekenden. Kram!

  3. Uhh hvor er han bare lækker ham Alfred. Stort tillykke med ham. Kan godt forstå du nyder at have ham tæt på hele tiden. Jeg havde en strlkvikle til Peter, og den sov han i nærmest alle døgnets lyse timer.
    Stort knus Betina.

  4. ALtså, jeg sidder her og får helt lyst til at sy sådan en vugge!! Den er bare helt super!!
    Men… hvad skal jeg putte i den?? Mine børn er flyttet hjemmefra og har ingen kærester og jeg kan ikke længre selv producere… hmm.. må vist vente til børnebørn engagn..

  5. Hvor ser Alfred bare veltilpas og dejlig ud Christina, det må være den største reklame som hængevuggen kan få overhovedet, den ser altså også bare lækker ud, man udvikler jo konstant nye ideer så det bliver kun Alfred der får lov til at afprøve den i denne omgang, med mindre………….
    I kærlige tanker, god Torsdag aften.

  6. Skønne skønne lille dreng!! Åh – godt der er en blop i maven for jeg bliver da fuldstændig skruk..;)

    Jeg vil virkelig gerne ha’ sådan en lækker vugge – da vi også havde en søvnbøvler sidst.. Er det mon alt for svært..? Sender lige en mail under alle omstændigheder;)
    Ha’ en dejlig aften..
    KH Anne

  7. Åhhh ja, de er så lækre, fik også selv syet en, og fik lavet en futonmadras til den, men ville lillemanden bruge den?? næææ nej, ØV altså.. SÅ den tages frem til næste bebs også, og så skal den altså elskes ;O) hihi,..
    Total lækker Alfred du har dig… Kan godt forstå du bare vil ha ham ved dig hele tiden!
    Kh. Susan

  8. Tak for de søde kommentarer.. dem der har planer om flere børn skal klart overveje sådan en vugge her! de er så behagelige og fine. Alle børn burde elske at ligge i dem.
    Jeg modtager gerne mails og prøver at svare :-)

  9. Hvor er det bare en god ide og man kan da slet ikke fortænke ham i at elske den vugge for det ser virkelig dejligt ud. Jeg vil også gerne have sådan en og sove under kirsebærtræet i haven. Det lyder bare så dejligt…og hvor er han bare en sød lille baby :-) Tillykke med ham. Det tror jeg slet ikke jeg har fået skrevet til dig.

  10. Nøj hvor gad jeg godt at have haft sådan en til mine krudtugler da de var små. Skulle der komme flere til, så skal jeg helt sikkert have en. Det ser så hyggeligt og trygt ud for ham. Ej, hvor er han lækker :-)

  11. Kære Christina! Rigtig hjertelig til lykke med din lille guldklump! Hvor er det dejligt at han er kommet godt til verden! Jeg ønsker jer alt det bedste. Håber vi måske ses på markedet.Jeg kommer i morgen. Knus og kram, Inger Lise

  12. Årh, hvor er han fin! Har helt glemt at lykønske. Stort TILLYKKE med ham, Christina; han er perfekt!

    Og de billeder, du har taget af ham, er bare så fine. Man får helt lyst til at stikke snuden ned i vuggen og så bare hive ind. Uhm, hvor jeg savner duften af nybagt bebs!

    Vuggen ser skøn ud, og jeg ville straks melde mig som køber hvis ikke det var fordi jeg allerede havde købt en motherfucker af en hængevugge. Til gengæld har jeg – inspireret af dit indlæg – allerede hængt den op. Sååå hyggeligt!

  13. Sådan en kunne jeg godt tænke mig at sy :) Hvor meget skal du have for at lave en? Hvis nu min mor vurderer at det er for svært for hende 😉

    • Hvis jeg skal lave en på bestilling skal jeg have 965 + porto for at lave den . Der skal købes nogle dele til vuggen, som koster lidt (fjeder, tværstang og krog til loftet etc.) Men hvis du er interesseret, så skriv mig en mail, så kan vi finde ud af noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *