Mormor hæklerier

Alfred har fået sig de fineste hjemmesko af min kusine, som har hænderne sat på til håndarbejde. Hun er simpelthen så dygtig til alt hvad der har med strik, hæklerier, sy og broderi at gøre.
Hun har foræret Alfred ren nostalgi.

Hun skrev på kortet til os, at det nok ville bringe minder frem fra en svunden tid – hvilket hun i særdeleshed har ret i!

Kender I det, at et billede, en sang, en duft eller at få noget stukket i hånden, som nu, så kan man nærmest gå tilbage i tiden og genopleve?

Jeg kan smage det friskbagte brød, som Morfar bagte, jeg kan dufte solens tørke i udhuset, hvor Morfar hvilede sig, jeg kan mærke hvordan voksduen klistrede fast på mine arme, når jeg tegnede i køkkenet, hunden Vaks, som piskede rundt på plænen og skræmte naboens høns. Jeg er igen den lille pige, der putter sig ind til mormor!

Hun havde tæpper i alverdens farver liggende i sofaen. Hun hæklede altid – og som min kusine skrev, så ville hun nok have hæklet disse, hvis hun havde levet..

Ps – jeg ved ikke hvor hun har fundet opskriften henne…

16 thoughts on “Mormor hæklerier

  1. Hej. Kunne jeg være så heldig at du vil fortælle mig lidt om dem :) er bunden også lavet af 6-kanter? Og hvad er længde og brede målet? For så skal jeg hvis til og strikke en opskrift sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *