Win Win

Igår var en af de dage, hvor jeg nærmest føler, at jeg lå vandret i luften. Ikke fordi jeg havde særligt travlt, men da dagen nærmede sig slutningen, følte jeg, at jeg ikke havde siddet ned andet end de stunder, hvor Alfred skulle have mad.
Med tre børn er der bare ting i dagligdagen, som er nødvendige at få ordnet – igår synes jeg bare, at tingene faldt ind over hinanden. Marie skulle til tandlæge, senere til gymnastik og Ida hentes i legestue med barnevogn og kuffert. Det kan være noget omstændigt med Alfred i autostol og harbengut med på slæb. Det var lidt et puslespil at få arrangere det hele, så Alfred også nåede at få sin ammero.
Min redning – og Alfreds – i disse stunder er strækviklen.
Det er en af de mest geniale opfindelser! Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke vidste om den med Ida og Marie for den sags skyld, som jo var for tidligt født! Børnene får kropskontakten og dermed ro og trygheden opfyldt – jeg får armene fri en stund, så jeg kan nå lidt ekstra.
Ind i mellem om aftenen, hvor Alfred har uro i kroppen og søger lidt ekstra Mor og Bryst – der hjælper det med det vuns at komme ned i viklen, blive snurret fast og få Mor – og kun Mor. Jeg nyder at have ham så tæt på. Det er lidt en Win-Win situation. Jeg kunne have ham snurret fast om mig i den vikle konstant.
Det river i mig, når han som nu ligger ude i barnevognen (hvor han sover SÅÅÅÅ godt). Bare tanken om ham, i skrivende stund – får mælken til at løbe til.
Det gensidige behov er en finurlig ting. Det er så indgroet i kroppen fra naturens hånd… Stærkt som bare pokker! 
(øhhh ja – der er rynker i panden… det kan ses, at jeg er mor til tre… Nej sgu da.. jeg er glat som en barnerøv… det er bare fordi jeg kigger op.. Henrik står og klipser oppe på en stol!?)

21 thoughts on “Win Win

  1. Nøjjj altså, det er lige før jeg bliver skruk af at se sønnebønne og dig på den måde. Her boede Mathilde i sin slynge, og som du kan se på mit billede bor hun der stadig….

  2. Wow…
    Det er sgu da en fantastisk opfindelse…
    Indianerne bar jo også deres børn – så det må være noget der virker 😉
    Og gad man måske ik liii selv at ligge der? Med duftene og varmen og alting… Mmm…
    Og hold nu op – det er lige før min mælk løber til… Det rykker i hvert fald i æggestokkene…
    Knus Maren

  3. Han ser svært tilfreds ud, den lille gut :-) Og jeg er altså vild med det billed hvor du kigger op – selv med rynker 😉

    Ang det med mælken, så så jeg først Rasmus da han var 4 timer gammel og det sagde bare sjask! :-)

  4. Jeg glæder mig så meget over, at du har blikket i øjnene. Det fortæller mig nemlig, at du er på vej tilbage til dig igen. Og det er dejligt.
    Og så er han sgu da lækker ham lillen, og det samme er du!

  5. Rynker eller ej. Det er da i sandhed et fantastisk billede, hvor kærligheden bare strømmer ud af dine øjne. Så smuk!!!

  6. Min datter boede de første 5 måneder af sit liv i en stræk på maven af mig, så flyttede hun om på ryggen i en fast. Det er simpelthen fantastisk med slynger/vikler ect!!!

  7. Hvor ser det dejligt ud:) Har selv lille Vilhelm på 6 uger i dag og kunne da godt brude sådan en vikle. Hvor er din fra? Tillykke med dine 3 dejlige børn.
    KH Karen-Marie

  8. Jeg har en magen til. Vi skal bare lige have knækket koden til den. Indtil videre har vi kun brugt den en gang hvor vi fik hjælp.
    Men hvor ser det dejligt ud for Alfred:-)

  9. Elsker win wins:) Og hvor ser det bare dejligt bekvemt ud for jer begge. Rynkerne, det er helt sikkert kun fordi du kigger op:)

  10. Altså Christina, gik du rundt på forårsmarkedet med Alfred sådan der? Synes jeg så dig så! Så skulle vi da lige ha’ sagt hej til hinanden:)

  11. Det er sku da dejlige billeder Christina, blæse være med en rynke eller to, (når de kommer, så løber sveden ikke fra ansigtet) ha, jeg kan sagtens følge dig, det må være dejligt med kropskontakten, begge veje.
    I kærlige tanker, god Onsdag aften.

  12. Åh, den strækvikle ser super ud! Det er fantastisk at få bevægelsesfriheden igen. Af samme grund har jeg stiftet bekendskab med en slynge, som jeg syede efter DIY på mamaslife, hvor man også kan købe ringene. Sjovt nok blev den også luftet på markedet…

    Og så er det altså nogle enormt lækre billeder I får taget. :)

  13. Ej sikke skønne billeder… I ser bare drønlækre ud:)
    Og sikke en fin vikle – jeg vil også vikle og slynge til efteråret – må ind og lure på den side… Men jeg er lidt i tvivl om hvad forskellen præcis er…)
    Dejligt med lidt frie hænder, når tingene bliver pressede..
    Knus herfra

  14. Jeg nåede heller ikke at hilse på alle, for der var godt nok mange bloggere afsted;) Det må blive en anden god gang:)

  15. Annchen-Anne, jeg holder mest af vikler. Jeg føles som om, at barnet sidder bedre til kroppen og sidder godt, så jeg ikke belaster kroppen uhensigtsmæssigt. Strækviklen er super til det lille spædbarn. Kig på mamaslife.dk

  16. En strækvikle er nemlig det mest geniale ever!! Jeg har også kun haft ringslynge og andre slynger til Rasmus og Bertram, og da jeg ventede Alfred købte vi så en strækvikle, da jeg havde hørt godt om den fra en veninde.
    Siden fødslen har jeg brugt den næsten hver dag, og både Alfred og jeg elsker den!! Han er begyndt at kunne genkende den, og lyser op i et stort smil så snart han ser jeg tager den på.
    Jeg kan stadig bære ham i mange timer til trods for hans kampvægt på næsten 9 kg.
    Jeg er nemlig også SÅ ærgerlig over at jeg ikke havde sådan én til de andre to, men så må jeg jo glæde mig ekstra meget over vikletid med Alfred.

    Du ser sgu dejlig ud, Christina! Man kan se din lykke!!

    Knus Ulla.

  17. Jeg har lige købt en strækvikle, og glæder mig sådan til at få den – samt til at føde et barn som jeg kan proppe i den 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *