Den lille storesøster

Ida er blevet storesøster.

Puha – vores tanker omkring den status har voldt os nogle bekymringer.
Først – bare hun nu ikke føler sig sat til side og bliver frarøvet noget, hun rent faktisk har brug for.
For det andet har vi tænkt meget over hendes reaktion. Ville hun gå fuldstændig i banjo og blive ked af det og trodsig?

Det vigtigste for os er, at hun føler at lillebror er en berigelse for hende og ikke en hæmsko.

Billederne er taget ude på barselsgangen. Der lå vi i to dage for at få lidt mad i Alfred i en fart.

Ida kom på besøg og modtog os med lidt tvetydige signaler. Rent faktisk var det skide hårdt for hende.

Hun var rigtig glad for at se lillebror – men det var også underligt for hende. Moar – hvor er din mave? Hva´Mor? 
Hun var omsorgsfuld overfor Alfred og mig. Men der var så mange følelser i hende, som spændte ben.
Jeg lå der – skulle ikke med hjem. Dagen før løb jeg hjemmefra skrydende som et æsel og uden at give farvel knus. Jeg er en dårlig mor – jeg ved det! Jeg havde bare ikke overskud. De veer tog livet af mig og sendte mig i et univers, hvor kun jeg eksisterede. Altså – havde jeg nu forladt Ida for altid?

Far skulle ikke holde Alfred. Det var Ida´s plads. Det kunne hun slet ikke klare. Hendes far – det eneste hun havde at klamre sig til med de følelser i kroppen, skulle ikke rives væk fra hende. Hendes støtte. Det skal lige siges, at Ida er BIG TIME fars pige. Jeg er elsket – men far er altså nummer 1.
Hun kunne slet ikke rumme, at han skulle deles. Forståeligt nok.

De stunder på hospitalet var ikke hyggelige. I hvert fald ikke for Ida. Hun var ked af det, pylret og ud af sit eget skind pga en dum forstoppelse. Hendes fysiske tilstand var benzin på alt det følelsesmæssige. Det kan ikke beskrives – hun var en desperat flue i en flaske. LUK MIG NU UUUDDD!


Jeg havde forudset en trist Ida når vi kom hjem fra hospitalet. Jeg måtte revurdere mine forudanelser.
Det kan kun beskrives med et ord!
Kærlighed!

Hun kigger på ham med blide øjne. Hun kysser ham og aer ham i håret.
Forleden dag lagde hun sig ved siden af ham på gulvet med sin klud og sut. Det rørte mig, da hun tog hans hånd og holdte den i en stund.
Jeg elsker lillebror!


Det er virkelig en stor ting at blive storesøster i en alder af knap 2½. Hun er sej den lille pølse. Virkelig sej!

25 thoughts on “Den lille storesøster

  1. Jeg sidder med tårer i øjnene over dit indlæg – hvor er det nogle skønne børn du har og sikke dog en dejlig kærlig datter at komme hjem til. Forståeligt nok at det hele var overvældende på barselsgangen, men det er da det aller smukkeste billede i verden af dine to guldklumper, hvor den lille storesøster holder lillebror i hånden! BIG LOVE! <3 Tillykke med den lille prins - han ser skøn ud!

  2. Åh hvor beskriver du mine tanker rigtig godt. Hvordan er det nu lige at man skal være mor for to på samme tid??
    Tak for et dejligt indlæg – det giver mig et solidt håb for at min “lille-bitte” pige også tager mod sin lillebror med kyshånd, når den første overraskelse har lagt sig.

  3. Sikke et dejligt indlæg! Sidder helt med en klump i halsen, jeg har nemlig lillesøster i maven og en dreng der kun er 1 1/2 år (knap 2 når hun kommer til verden), og kan KUN nikke genkendende til de mange bekymringer! Er dejligt høre både om de gode og mindre gode stunder, men bedst af alt at se sådan et skønt kærlighedsbillede! Det er jo drømmescenariet!

    kh Martina/fiflerierpaafjerde.blogspot.com

  4. Hold op hvor er din datter altså sød! Var allerede helt solgt i forrige indlæg med billederne af kjolen. Men billedet af hende, hvor hun holder lillebror i hånden… SUK!
    Skønne billeder og en dejlig fortælling om at blive storesøster.

  5. Hun er skøn. Husk lige på, at det er jer, der har puttet det i hende. Hun kan rumme en dejlig lillebror samtidig med at hun jo skal prøve af om hun også er elsket.
    Hvordan tager Marie det?

  6. Jeg smelter, hun er så dejlig Ida og lille Alfred med.
    Hvor er det dejligt at hun har taget godt imod ham. Måske syntes hun bare at det var skræmmende at mor lå på et hospital.

  7. ELSKER din måde at skrive på!!
    Og hvor er det bare nogle lækre billeder – og sikke en dejlig udvikling situationen tog sig..
    Jeg er selv meget optaget af de samme tanker i tiden – da jeg bare har været mor for Karoline på laveste blus siden jeg blev gravid – og vil virkelig gerne at hun ikke oplever det at skulle være storesøster som noget træls på forhånd.. Eller i situationen for den sag..
    Er helt væk i det sidste billede – sikke en ro og kærlighed der strømmer ud af hende! Rørende..
    Kram

  8. Det er viirkelig ikke lett å bli storesøster i såppass ung alder! Jeg har 20 mnd mellom mine to første, og det gikk egentlig fint. Men den dårlige samvittigheten jeg fikk,var jeg ikke klar over at jeg kom til å få.
    Men kjære det, du er INGEN dårlig mamma selv om du ikke ga hadekos når du hadde rier. Det må du ikke tro!

    <3

  9. Jeg forstår godt bekymringerne når man skal have et ekstra barn til verden og den store skal være “stor” lige pludselig! Vi har bare snakket om at IDA og Marie skulle være med hele vejen. Det er jo et stort øjeblik i deres liv som gerne skal startes godt. Men der er jo ingen færdige regler at følge! Jeg tror bare IDA var klar ! Der skal nok komme en reaktion senere eller andre søskende problematikker!

    Marie kommer på bloggen inden længe :-)

    Tak for jeres søde kommentarer. De varmer mig oprigtigt! Knus

  10. Åhh så fine billeder! Og du skriver på en virkelig skøn måde! Mine tvillinger var også 2,5, da lillebror kom og det gik faktisk udover al forventning. Men der er da kommet lidt reaktioner efterhånden – f.eks. gik Emma fra at kunne alting til at skulle have hjælp med alting igen (tage tøj på, spise etc). Og Kalle bliver ind imellem gal på lillebror, hvilket kommer til udtryk på forskellige vis. Men alt i alt er det småting – og følelsen er helt ubeskrivelig, når Kalle siger ‘Otto, du er verdens bedste lillebror’. Så kan man godt blive sådan lidt tudefjæs i det skjulte 😉

  11. Sikke et dejligt dejligt imdlæg. Om en dejlig lille pige som da bare er et godt sted med rum og plads til alle følelser :)

  12. Hvor kan jeg nikke genkende til dine tanker Christina. Hvad lille Ida ikke ved er at i lige netop har givet hende den største gave man kan få – nemlig søskende!

  13. Der vil altid komme en eller anden reaktion fra de kære små, der pludseligt bliver store på ganske kort tid. Vi har 3 børn med 3 år og 9 mdr imellem den ældste og den yngste – og heldigvis, så reaktionen været positiv i sidste ende alligevel.
    Men ja, det er en uvant situation, som vi nærmest presser ned over deres hoveder- og det vil give dårlig samvittighed.
    Heldigvi så glemmer de, at de engang ingen søskende havde! 😉
    Kh Christina

  14. Vi har haft samme tur her hjemme. Far måtte ikke holde Ida (vores lillesøster), og storesøster komanderede nærmest “Far, lig lillesøster på sofaen. Mor tager hende!”

    Når det så er sagt så knus-elsker hun sin lillesøster helt til månen og tilbage igen :)

    Jeg tror, at søskende er det bedste du kan give dine børn.

  15. Dejligt, rørende og givende indlæg for mig..
    Det sidste billede satte en højgravids over termin 2.gangs mors følelser helt ud af spil. Det billede siger virkelig mere end 10000 ord. <3
    Jeg ønsker og håber at min dejlige trunte på 3 vil tage lige så godt imod lillesøster. Og jeg selv kan fange sådan et rørende øjeblik med kameraret.

    Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *