Not at All FUN

Jeg giver op. Kaster håndklædet i ringen.

Og Ida ud af vinduet!

Jeg har været hjemme med hende i 1.5 uge nu og jeg magter ikke hendes “charme” længere!

Jeg har ikke længere fysikken til det. Min krop gør nas og murer seriøst konstant uden at gå i gang.

Ida murer også! Vores dage er udfordrende. Hun skal rumme mig og jeg skal sluge hende. Lige nu er jeg bare mæt!

I netto for 30 min siden stak hun af for 117 gang. Hun ved godt, at jeg ikke kan løbe efter hende. Jeg fandt hende klatrende oveni stabler af wc-papir. Alt blev smidt fra mig og Ida fik at vide for Gud ved hvilken gang, at hun ikke må løbe sin vej.

Ved kassen med sved på næsen måtte jeg slippe hendes hånd – for at køre kortet igennem. “Moar – jeg sætter mig ud i bilen”. Hun er 2 år for h…. (?) “nej du! Du bliver liiiige her!”

Smed igen alt hvad jeg havde i hænderne og løb efter hende gennem døren.

I bilen fortalte jeg hende at jeg var sur fordi hun ikke hører efter. Jeg var på nippet til at tude af udmattelse! Vi er den problemstilling igennem tit i disse dage. Hendes svar?

“Mor er sur. Ida bestemmer selv”

17 thoughts on “Not at All FUN

  1. Ahgggrrr! Bliver ligepludselig meget bange da jeg når at blive højgravid lige omkring det tidspunkt min datter rammer de 2 år. Det bliver jo ren sjov og spas kan jeg forstå :-)

  2. Vores Ida har også lige været igennem en lignende tur så jeg føler med dig. Og som højgravid er ens tolerancetærskel bare ikke eksisterende. Ind til nu har jeg ellers ikke rigtig kunne sætte mig ind i andre mødre, der fortalte om hvor trætte de kunne blive af deres egne børn. Men efter den sidste 1,5-2 uger med hysterisk Ida forstår jeg det godt. Heldigvis er det ovre nu (for denne gang) og jeg nyder og elsker mit glade barn igen.

    Så pøj pøj til perioden løjer af og der bliver skruet lidt ned for Ida-charmen igen :-)

  3. Åh Gud, hvor jeg forstår dig! Ikke at jeg også er højgravid, men her er sønnen også i seriøs trodsalder. Og han er altså kun 14 måneder. Frygter hvad der venter forude, især hvis vi skal have den næste, når han er 2-3 år. Tak fordi du tør sige hvordan det også kan være at have børn!!

  4. Jeg husker det som det var i går, dilemmaet i vinters hvor fortorve og veje glatte og Silje så sit snit til liiige… Ja, bare ikke høre efter. Hørelsen er stadig selektiv. Men mon ikke vi har lys forude og det “bare” er en 2 års ting. Herhjemme er kommentaren: er du sur nu mor?

  5. Stakkels dig, det er ikke sjovt.

    Der er 20 måneder mellem mine to og selvom det uden tvivl giver en masse fordele på sigt, giver det også en masse udfordringer lige nu og her (og gjorde det især også i slutningen af min graviditet).

    Det er det der med, at man ikke liiiige kan forklare dem hvor vigtig det er, at de høre efter og at mor altså ikke kan helt det samme som før, eller som far kan (f.eks løbe efter dem, eller lige tage dem på armen, når man også bære på en baby i maven eller på den anden arm).

    Dog syntes jeg, at den stores opførelse blev meget bedre, da den lille kom til verden og han dermed havde noget mere håndgribeligt at forholde sig til.

    Rigtig meget held og lykke…

  6. The terrible twoes (mon det er stavet rigtigt?) har en datter på 2 år og snart 3 månder. Og uha hvor jeg kender det, men hos os er det stilnet lidt af på det seneste, uha tør jeg overhovedet at skrive det??? Nå men tror at der er lys forude;-)
    puha en træls tur i netto. Håber næste gang går bedre, eller måske du bare vælger at tage afsted alene.

    Louise

  7. ÅH hvor jeg kender det. Det gjorde min den store også dengang. Men de kører stadig det humør her i huset og de er 6 og 8 GRRRRRRRR. Mine unger er FØDT i den fase. Kan det trøste lidt?!!?

  8. Puha… det må bestemt ikke være nemt for dig. Og så med den store tung mave. Må håbe at ham Alfred SNART kommer, så du kan komme til at løbe hurtigere igen efter den lille bandit :-)

  9. Åh, det er ikke fordi det er sjovt. Og jeg forstår også godt din frustration. Men jeg kom alligevel til at tænke på, at det er sådan cirka de samme problemer jeg har med min knap 18-årige. Jeg siger hvad han må og ikke må, men han gør som han selv synes. “Mor er sur, men Frederik bestemmer selv”
    Mja. Det var ikke nogen trøst, vel?

  10. Åha det er hårdt her i den sidste tid. Du må ha den lille sveske siddende i vognen fremover så hun ikke kan løbe sin vej ;o) Det går over når hun kan begynde at hjælpe dig med at finde ting I skal købe… så har hun en konkret opgave at forholde sig til og behøver ikke lave spilopper for at få opmærksomhed ;o) Hun lyder da bare SÅ dejlig, din smukke lille Ida.

  11. Så har man bare lyst til at give ungen væk til den første man møder på sin vej!!
    Det er altså bisset af hende at udnytte situationen. Og når ham den lille gut kommer, så bliver det ikke meget bedre, for ham kan du jo ikke bare lige smide. Dvs når du ikke lige har ham på armen, så skal den lille Ida nok få lært at hun ikke kan snøre mor længere!
    Men det er nu en sød kommentar 😉 Og vi vil jo egentlig gerne have at de bliver selvstændige…

  12. Hvor har hun dog den vidunderlige udstråling og sunde nysgerrighed med at alt skal udforskes fra Christina, jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad arbejde det giver med sådan en dejlig lille krudtugle, vores datter skulle vi altid kigge op efter, enten sad hun højt oppe i et træ, eller også højt oppe i et hegn.
    Rigtig god påske til dig og dine.

  13. Århhhhh hvor jeg kender det, min dreng er kun lige blevet 18 mdr. men sikken et temperament han har. Der bliver kastet meget med tingene fordi sproget ikke helt er der endnu.
    Kram til dig :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *