Er det nu…. eller…

Weekenden har budt på mange timers halve veer – plukveer, som  har trukket godt op – og så alligevel ikke rigtig blevet til noget. Det er sådan, at jeg er ved at gå ud af mit gode skind af nysgerrighed. Det ene tidspunkt fornemmer jeg faktisk, at det begynder at trække op og stramme til. Slimproppen har vist løsnet sig..

Mindste manden må gerne komme nu. Nu er alt i orden og tiden er ikke længere “for tidligt”. Men nu virker det som om, at han så alligevel lader vente på sig. Umiddelbart driller han godt og grundigt.

Egentlig er det noget af den mest nervepirrende tid jeg står midt i. Tasken er pakket, veer kommer og går. Jeg mærker fødslen nærme sig. Det er bare hvornår den lige tager rigtig fat.
Inden længe kommer det lille menneske til Verden. Ham vi har kredset om i nu snart 9 måneder. Det er jo en helt fantastisk stund, den ventetid. Selvom at den pirrer godt og grundigt til ens tålmod!

Men hvor kan jeg godt blive lidt stram dernede. Uff den fødsel – den kommer jeg igennem igen. Selvfølgelig. Men hvor kan jeg blive bange for tankerne om smertehelvedet.
Pigernes forløb er gået fint og uden komplikationer – men jeg havde, som i skrivende stund, forinden gået med halve veer i flere dage op til det endelige opgør. Så da det virkelig galdt, så har jeg været noget træt i kroppen og de veer, som virkelig trækker tænder ud, har ikke været mega effektive, da livmoderen jo har været noget træt af at arbejde. Så åbningsfasen har taget lange tid, hvilket jeg ikke lige pt kan overskue tanken om.

Men når alt kommer til alt – ja så hænger jeg jo i og klarer det stykke arbejde. Kroppen dikterer ikke til andet, så det er bare med at arbejde sammen med systemet og fokusere. Det er alle smerterne værd.

Jeg glæder mig helt ustyrligt til at få den lille Møffer op på maven. Der er et eller andet særligt ved den stund, som kun en mor kan snakke med om. Det sidste pres, det spæde skrig og alt det våde – hvorefter barnet kommer op på maven. Den lukkede verden, som pludselig opstår – alt er lukket ude.. Man fokuserer kun på det lille væsen, snuser duftene til sig. Jeg forstår godt dyrene slikker deres unger rene. Jeg tror faktisk, at jeg selv kunne gå runden igennem og lappe blod, fosterfedt og andet i mig. Bare fordi – Kærlighed og omsorg. Det lyder klamt i nogens ører? Ikke destomindre ville det røre mig langsomt.. Det er en finurlig følelse man ligger med lige i det sekund barnet kommer ud..

Jeg kan næsten ikke vente mere :-)

21 thoughts on “Er det nu…. eller…

  1. Hej Christina,
    Det lyder spændende – jeg glæder mig til at høre mere og se lille Alfred.
    Pøj pøj til dig og familien :o)
    Mvh,
    Bettina

  2. Fantastisk skrevet Christina… Og ja der er intet bedre ind når babyen kommer op på maven:-). Pøj pøj og varme tanker her fra Fraugde…

  3. Hej Christina. Åh jeg forstår dig så godt. Både tankerne og følelserne er helt med på hvad du siger. Hvor er det spændende at det nu er lige op over. Også her hos mig presser det på. Jeg mangler dog lige en uge fra i morgen til at være i “fødsels – sikkerhed” og kan få lov til at føde i vand som jeg ønsker mig så meget.
    Sender tanker og rigtig god karma til dig. Ps. jeg har lagt et par af mine Mette Risager billeder ind på min blog. Super tak for kontakten :)
    KH Ulla

  4. Hej. Jeg har tre børn – 11, 9 og 6 år. Tre normale fødsler, men store børn for en “lille” kvinde, så jeg frygtede meget 3. fødsel efter en meget stor 2’er – og rygter om, at den næste nok blev endnu større. Vil bare sige, det blev en god fødsel!! De har været SÅ forskellige, og jeg er måske allermest stolt af den sidste, fordi min mand og jeg vidste bare, hvor jeg havde brug for at blive masseret, når veerne kom, og min krop vidste bare, hvordan man presser, da vi kom til det! Frygt ikke! :-) God fødsel!
    Kærlig hilsen en læser, der også venter med spænding (altså på din fødsel – min 3. var min sidste)

  5. Husker den smukke stund du beskriver som var det igår. Det var det jo også næsten med Alfred, men husker den ligeså tydeligt med de andre to.
    Forløsningen og smerterne der med ét er væk. Afløst af en afgrundsdyb kærlighed til et lille krøllet væsen.

    Det er så smukt. Kan godt forstå du glæder dig!

    Kram U.

  6. Hej Christina

    Jeg må anbefale dig bogen “Aktiv fødsel”. Jeg terpede udvalgte afsnit i ugerne op til min 4. fødsel, og det betød, at jeg havde nogle redskaber på rygraden (og det var ikke bare fordi det var fjerde gang – tredje gang lå jo alligevel 3,5 år tilbage).
    Man kan vinde den på min blog lige nu.
    Lige et enkelt tip, som jeg har gjort brug af med succes: Under veer skal du trække vejret KUN med brystkassen. Undgå at trække vejret dybt ned i maven (hvor du bruger mavemusklerne), men lad der være plads til at maven (livmoderen) kan gøre sit arbejde. Jo stærkere smerter, des mere overfladisk og hurtigt vejrtrækning – til sidst ender du med at gispe, og så er du kommet til presseveerne. Efter en ve, skal du så sørge for at trække vejret helt dybt flere gange, for at ilte kroppen og slappe af.
    Held og lykke!

    /Stine

  7. Åhh vræl.. Du beskriver det så fint. Jeg husker det så tydeligt med begge mine – jeg synes fødslerne og mødte med den lille ny har været det vildeste og mest fantastiske! Alene af den grund og de følelser det medbringer bliver jeg vist aldrig helt færdig med at få børn 😉

    Rigtig meget pøj pøj med det forestående!

  8. Jeg tænker faktisk at det er en af grundende til, at jeg godt kan være lidt ærgerlig over ikke at skulle det igennem igen….. (senere altså) Denne her oplevelse bliver den sidste af slagsen… den skal virkelig nydes hele vejen – trods smerterne ikke!

  9. Det er med at nyde det trods store smerter og suge alle indtryk til dig når nu det er sidste gang. Pøj, pøj med det, når lillemanden beslutter sig for at komme ud…

  10. spændende -så må vi hellere vente med kaffen:-) Jeg bliver helt skruk af din historie… Hils Brumme…
    Lene

  11. Du skriver så fint at jeg nesten lengter tilbake til den tiden… Forventningene og spenningen er enorm, og det hele ender opp i en usannsynlig fantastisk, liten, skjønn baby. Det er hele tiden målet. Og der må fokuset også være, tenker jeg. :)

    Ønsker deg masse lykke til med det som venter (og for alt jeg vet kan han jo ligge på magen din akkurat nå!), og håper alt går som du vil! :) God natt!

  12. Jeg ønsker dig en god fødsel. Det er så stort, når den lille kommer op på maven. Det havde jeg også glædet mig SÅ meget til og knebet flere tårer over bare ved tanken. Da hun lå der, var jeg bare super glad og stolt, og det endte med at være manden, som kneb en tåre.
    Knus Louise

  13. Hej Christina
    Hvor er det spændende og hvor er det smukt beskrevet. Jeg måtte også lige knibe en tåre, da jeg læste det og mindedes mine egne børns fødsler… Det er så vildt at føde og så fantastisk :-)

  14. Uhhh… Christina…
    Jeg holdt næsten vejret mens jeg læste…
    Jeg kan kun gi dig ret – den tid… Den kan ikke sammenlignes med andet.
    Det er den ultimative forelskelse.
    Og du – jeg ska strikke i aften 😉
    Jeg kan se en ende på det nu…
    Gir snart lyd fra mig igen 😉
    Knus Maren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *