Der knibes sammen – tanker om forestående fødsel

Jeg vandt en give away hos Babyhuset Tutti. En blog der henvender sig til os kvinder med småbørn. En super fin blog med tips og ideer til gravide og til livet med børn i særdeleshed. Kig endelig forbi Stines blog, som er en anbefaling værdig.

Jeg modtog forleden dag gevinsten – bogen “Aktiv fødsel”. En absolut oplysende bog, hvor jeg de sidste par dage har nærstuderet fødselafsnittet fra A-Z. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går og tænker lidt over fødslen, som nærmer sig. Ind i mellem frygter jeg den meget, andre gange “kan den bare komme an” – frygtløs og hårdfør – bilder jeg mig ind at være.

Jeg har fået meget ud af at læse i den bog. Og erfaret ting, som jeg ikke vidste om tidligere. Fordi jeg har været helt optaget af at være i smerterne med de 2 piger. Jeg har været lidt hæmmet af  monitorer, som skulle holde øje med de små pus, så min bevægelighed har ikke været så fri, som jeg egentlig godt havde ønsket – nu hvor jeg har læst forskellige afsnit.

Bogen er fantastisk. Dog bliver jeg lidt ramt af billederne. Den er meget 70´er flipper agtig, meget frigørende. Mig hængende ud – på samme skødesløse måde – kan jeg ikke forestille mig. Men set med andres øjne i stunden, så er jeg nok ikke så pæn og afdæmpet, som jeg forestiller mig?! Vi er vel meget på det frie og ligegyldige stadie i det naturlige kvindelige smerte/frigørelses univers – en fødsel sluger os ind i?

Elsker altså det hår!
Nuvel – det her billede er fint – jeg skåner jer for fødselsbillederne,
men de er altså så særlige og går lige i skødet på mig. Jeg kniber sammen!!!!

Med Ida fik jeg en epiduralblokade, netop fordi jeg flere dage op til fødslen havde kontinuerlige plukveer, der ikke lavede andet end at dræne mig for energi. Da de rigtige veer endelig valgte at tage ordenligt fat, var jeg træt som et gammelt æsel og havde ikke energi til rigtig at tage fat og koncentrere mig om det egentlige.
Jordemødrene foreslog mig et par timers hvile og jeg takkede ja. Det var en kæmpe lettelse for mig at kunne indhente lidt hvile og få slappet af, mens maven arbejdede videre. Dog fik jeg så et kæmpe slag i nakken med et bræt, da de slukkede for epiduralen, da hovedet var på vej ned i fødekanalen og presseveerne melde deres ankomst. Jeg blev så bange for de smerter, som jeg jo havde glemt alt om. Jeg troede jeg skulle dø. Seriøst, så skreg jeg op som en vild gris i panik, så Henrik flere gange måtte klemme mig hårdt i armen og jordemoderen til sidst måtte bede mig om at holde KÆFT! så jeg kunne høre, hvad hun sagde. Jeg kunne ikke andet – jeg var gået helt i panik.

Når jeg ser tilbage på dét, så tænker jeg faktisk, at jeg helst ville have været foruden epiduralen, så smerterne ikke kom sådan bag på mig. Det var for stor en kontrast. Jeg ville hellere have taget smerterne i hånden hele vejen og fulgt med dem til endestationen.

Det er så dejligt at vide, at jeg nu denne gang, forhåbentlig kan hoppe omkring som det passer mig, da lille manden snart har rundet de 3 kg. Altså skal overvågningen måske ikke være helt så skarp, som med de andre? Det er jo ligefør at jeg begynder at se frem til at kunne nyde fødslen og ikke være angst for smerterne? Det er en helt anden måde at tænke på forløbet på. Måske jeg kan være så heldig at tage tingene som de kommer uden for store overraskelser! Det har jeg en stor forventning om, i hvert fald!

Der er pt. ingen tegn på at jeg går i fødsel her og nu. Jeg er begyndt ikke at overveje det nærmere, når plukveerne hærger mig. Jeg bliver så ærgerlig, når det hele går i stå igen og igen. Den lille mand ender med at blive inde i maven til efter terminsdatoen d. 24. april. (?!) Argh – det kan jeg slet ikke magte!

Han er så ventet :-)

12 thoughts on “Der knibes sammen – tanker om forestående fødsel

  1. Smuk beretning. Den bog ville jeg godt have kendt.
    Det er bare så dejligt, du er så tæt på termin – 8 dage :)
    Jeg ønsker jer en rigtig god fødsel!

  2. Godt at høre at du har kunne smide frygten og nyde den sidste stund af graviditeten med glæde og længsel. Da jeg fik Freja, havde jeg vilde smerter i lænden under hver ve, en fornemmelse af at rygraden var på vej ud, derfor måtte Jesper trykke imod hvergang.. Efter et par timer fik jeg akupunktur i lænden og det tog toppen af smerterne og Jesper slap for at trykke. Nålene hjalp hele vejen til endestationen og jeg vidste bare at når nr 2 skulle ud så ville jeg have nåle med det samme. Måske du kunne overveje det?Med Dickte nåede jeg det bare ikke, hoved var på vej ud for at sige goddag da jeg nåede ind på Ouh, det gik lidt for stærkt!

    Håber du får en smuk fødsel og er med hele vejen.

    Knus Trine

  3. Jeg bliver så ubegribeligt rørt når jeg hører fødselsberetninger. Til min store ærgrelse fødte jeg ikke naturligt. Mine børn blev taget ved kejsersnit 11 uger før tid. Så jeg ved alt om hvad der er på spil. Det er snart 9 år siden. Vildt.
    Jeg har altid drømt om at få den oplevelse med. Min mor er jordemor, måske det er derfor.
    Kejsersnit er nu heller ikke smertefrit. Jeg fik meget ondt efter og havde også efterveer.
    Der er iøvrigt lavet en børnebilledbog som hedder “Jordemoderen”. Det handler om min mor og hendes virke som jordemor. Der er også fine 70’er billeder af min bror og mig med det fineste pagehår og 70’er tøj. Den er så sjov at læse i.

  4. Hej Louise. Tusinde tak.. det er jo snart :-) Den bog er helt fantastisk…

    Hej Trine – Måske jeg skulle overveje de nåle? Jeg ved jo slet ikke, hvordan tingene forløber… jeg tager det som det kommer… Ved godt at de har det tilbud på OUH… Jeg spørger til det..

    Hej Marie-Louise.. den bog skal jeg tjekke ud en dag.. det kunne være sjovt at se.. :-) Jeg ved godt, at kejsersnit ikke er let, selvom at man tror det.. Man slipper heller ikke let den vej…

  5. Krydser så meget fingre for dig og sender dig mange tanker i disse dage. Håber I får en smuk oplevelse med Alfreds fødsel, altså så smukt det nu bliver med urin, fostervand, afføring og andet godt indblandet ;-), men du forstår hvad jeg mener.

    Din krop har gjort så godt et stykke arbejde allerede, så det skal den nok helt til dørs med fødslen også, det håber jeg i hvert fald for dig.

    Kram

  6. Hej Mie – jeg ved udemærket godt, hvad du mener 😉 Ja – tænk hvor sårbar og åben man egentlig er… Det kommer til at gå så fint .

    Hej Jane – det bliver så mærkeligt, pludselig at få den lille mand i armene!

  7. Nej man undgår ikke smerter unanset. men det er jo heldigvis glemt igen år man har den lille guldklump i armene. Hovr er det dejligt at du nu kan nyde dden sidste del af graviditeten uden at være bange for at føde før tid. Godt gået Christina;-)God aften.

  8. Smuk beretning,… og sidder nu her og er helt berørt.
    Pludselig er det slet ikke så længe siden jeg fødte, og så alligevel, Viola blev 1 år i sidste uge.
    Men alligevel sidder jeg og kniber med når jeg læser din beretning.
    Og jeg havde det på præcis samme måde, “bare kom an fødsel, og så det næste øjeblik fuld af angst”.
    men husk på at ventetiden inden, faktisk er den værste, for når først den første ve er kommet, kommer “moder natur” og de indre krafter jo op i en, og så er det bare at tage en ve ad gangen, og for hver ve er du tættere på at se lillemanden :)
    Det er så fantastisk, held og lykke til dig :)
    Og krydser fingre for at du ikke
    går 14 dage over termin, som jeg har gjordt med alle mine 4 børn.
    Du får da sikkert et lille påske-barn…

  9. Jeg har sgat det før, og jeg siger det igen. Jeg er altså forelsket i dig! Du skriver så dejligt, så moderligt. Jeg kan nærmest høre dig, når jeg læser!
    Lige meget hvad, så glæder jeg mig til at se den lille trold. Og om han vejer 2800 eller 4000 tænker jeg ikke på. Bare han kommer godt ud :)

  10. Ej Christina, så sidder jeg her og tuder til dit indlæg. En fødsel er en meget følesesmæssig oplevelse, der er mange ting der skal bearbejdes bagefter. Jeg håber virkelig at du får en rigtig god oplevelse denne gang.
    Knus Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *