Min krop den kan sgu godt alligevel!

Jeg lever stadig. Er stadig gravid. Den eneste forskel er nu, at jeg kan gå i fødsel når som helst. Min mave kører sit eget løb – den ene dag er der ret meget gang i den og min fornemmelse er; nu sker det!

Dagen efter er der ro og generelt ingen tegn på, at det er oppe over. 
I tirsdags var jeg til sidste scanning på OUH. Til vores store overraskelse og glæde vejer fyren nu 2406 g. Hvilket næsten er det samme som da Ida kom ud i uge 38. Og jeg er nu med Alfred i uge 35+4. Altså min krop kan sgu godt, alligevel. 
Det gør mig så ovenud glad og lettet. Alfred tager godt på, der er masser af fostervand og han er stadig inde i min mave. Måske han kan komme ud og være nogenlunde normalvægtig? Det vil jo være helt fantastisk og trygt at tænke på!
Jeg er nogenlunde klar til hans ankomst. Jeg er gået lidt i venteposition. Mine dage går med at læse bøger, hækle/strikke. I disse dage nyder jeg timerne i solen udenfor om formiddagen, hvor jeg kan sidde i en krog uden træk. Det har jeg virkelig savnet. 
Det er dog nu hvor tiden føles lang. Den glæde og forventning kan faktisk være ret altoverskyggende. Nu vil vi snart gerne hilse på Alfa-hannen, som har fyldt så meget i vores univers i snart et halvt år – siden min sygemelding. 
Billedet herover fik vi med hjem forleden. Jeg er imponeret over, hvor meget man rent faktisk kan se ved en 3D scanning. Vi så også Alfred i 4D (3D i bevægelse). Her så vi hvordan han havde fingrene oppe ved ansigtet, åbnede munden og drak lidt vand. Bedst af alt – han har sul på kinderne – ser det ud som! 
Jeg er stolt af mig selv! Jeg kan sgu!
Det bliver en helt anden hverdag. Jeg tror, at det kun bliver lettere – det har været sådan en sej tid at komme igennem. Det skal blive godt at få kroppen tilbage, så jeg kan komme ud at trave i solen.
Lige nu glæder jeg mig blot til weekenden, hvor jeg skal i sommerhus med pigerne – ikke mine små piger – men piger, som jeg kan grine, sludre og sladre med. Og Vesterhavet – ej at forglemme. Det bliver så godt med en god gang vind og det vilde hav og tøsehygge!

19 thoughts on “Min krop den kan sgu godt alligevel!

  1. Ihh, hvor dejligt. Det ender da sikkert med du går helt til termin og bliver helt skør af utålmodighed over han ikke kommer ud…:-)

  2. Kære Mie – jeg vil blive så positivt overrasket hvis jeg gik tiden ud.. jeg har dog snart ikke mere plads i maven!

    Kære Uglemor – tak – du kan tro det bliver godt…

  3. Hvor er det bare dejlige nyheder Christina. Fantastisk. Han har jo en rigtig god størrelse nu.

    Jeg har lige været til sidste lægebesøg, hvor jeg fik at vide, at min lillemand allerede ligger meget dybt, så jeg går nok heller ikke tiden ud. Håber bare han vil varme sig i mavehulen, så længe som muligt.
    Solskinshilsner og rigtig dejlig tur til Vesterhavet
    KH Ulla

  4. Åh jeg blvier helt varm om hjertet når jeg ser det billede.. :)
    Kan godt huske da vi på sygehuset fik lov at se Carl Emil i 3d, det var en ret speciel oplevelse..
    Rigtigt go tøse/vesterhavs week, den må blive go´nu du kan nyde, at du er ved at være i mål..!
    Kram..

  5. Hvor er det dejligt for jer Christina. Håber for dig at du får lov at gå tiden ud, trods alt.
    Det er en skøn tid at skulle have en lille en på. Lad foråret komme :-)
    PS: Tak for din besked på min blog.

  6. Nøj – lille prut.
    Hvor ser han sød ud.
    Og hvor det godt at høre nogel andre toner fra dig…
    Men du – jeg har ik tid til blog, jeg skal strikke 😛
    Han må liii ha lidt tålmodighed…
    Knus Maren

  7. Hvor er det bare dejligt at han er der inde med æblekinder og god vægt! Hurra for din krop! Og på lørdag skulle der blive sol ved vesterhavet, så vi kan se frem til en prægtig weekend! KH M

  8. Jeg tror sku du er den eneste der i tvivl om at du kan Christina, selvfølgelig kan du det, fantastisk billede han ser nu sund og rask ud den dejlige Alfred.
    I kærlige tanker, god weekend med tøserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *