Mentalt tilfredsstillelse

Weekenden med veninderne var så tiltrængt. Hvor jeg her de sidste par dage, har gået og funderet over vores hygge og snakke, så går det mere og mere op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet den afstand til hjemmet og hungret efter nærværet med veninderne. 

Mine lattermuskler har været gemt af vejen i smal forstand – så at kunne krampe sammen og gå i banjo over at være ved at tisse i bukserne af grin, har været så forløsende.
Det der med tilfredsstillelse…
Det er en finurlig ting. 
Hvad der lige går ind og tilfredsstiller de forskellige behov, på forskellige givne områder – er så individuelle og periodeafhængige.
Jeg tror virkelig, at jeg har sat det sociale behov lidt på stand by. Måske har der slet ikke været overskud til andet, end at koncentrere sig om graviditeten, bekymringerne og redebyggeriet. 
Her efterfølgende har jeg nærmest fået slået en dør i fjæset – hvor har jeg savnet at få fyldt dét depot op. At koncentrere mig om det særlige, der er mellem veninder og kvinder i særdeleshed. Der er en direktehed, en frihed til bare at være Kvinde med kæmpe udbrud af østrogen. Noget af det, vi er rigtig gode til. 
 
Jeg har ikke sådan nemt ved at kaste om mig med snak. Jeg er meget mere en lytter i mange sammenhænge. I et forum som her i weekend blev der lukket op for sluserne – mange af de tanker som veninder deler, er ofte så lig hinanden. Tanker man genkender og pludselig finder en sammenhæng i, når der er en anden der tager den op. 
Det er nok noget rodet i mine ord. Min pointe – jeg sætter så meget pris på det frirum og ville ønske, at der var mere rum til at kunne booke en weekend i ny og næ – blot for at få øffet op. Alt det øfferi griber pomfritten i hvert fald ikke herhjemme. Det er mærkbart savnet. Dog kan han heller ikke tilfredsstille netop dét depot. Det er der kun ganske særlige, der kan. 
Som her i weekenden!

7 thoughts on “Mentalt tilfredsstillelse

  1. Jeg tror ikke man kan det hele på én gang – og netop derfor føles det måske som en dør i hovedet når man så endelig sidder dér i det sommerhus?

    Balancen på en knivsæg i forhold til at skulle rumme det hele, være det hele.
    Det kan ingen. Men vi kan skabe os nogle frirum, hvor vi lader op og bare har lov til også at være grimme og dumme og bløde og alt det andet vi også er.
    Uden fordomme eller forventninger.
    Og TAK for det, for fanden!

  2. Nej dog – selvfølgelig kan man ikke det hele på en gang.. men for f… hvor er det vigtigt at give plads for det hele – når det passer ind…!

    Hurra for at være grim – blød og latterlig :-)

  3. Hvor lydder det hyggeligt med en pige-weekend :o) Jeg går her hjemme, stadigvaek på barsel (1 ½ år, svensk barsel)…..men traenger simpelthen til at komme ud og möde nogen vaeninner NU!!! Jeg bor jo ikke så langt vaek fra mine venner i Malmö, men det blir ikke det der spontane som man behöver sommetider.
    Så nu kan jeg også glaedje mig helt vildt til en kommende blog-weekend. Det er to blog-piger fra Stockholm og Göteborg som kommer ner til mig for förste gangen. Det blir vildt sjovt!! :o)

    Have en god tirsdag!!!
    Knus Ulrika

  4. Jeg kan præcist sætte mig ind i dine tanker – jeg har nemlig også haft skubbet veninderne lidt i baggrunden pga. graviditeten og specialeskriveriet – og i går aftes var jeg så ude at spise med en kær veninde.
    En hel aften kun til latter, sludren, hygge og voksensnak – dét havde jeg i den grad også brug for, og heldigvis står den kommende weekend også i venindernes tegn – med mindre, altså, at Fidusen når at melde sin ankomst inden da.
    Nu er jeg nemlig 37+1 – så nu må hun officielt godt komme til verden :)

  5. Venindedage, weekender eller aftner er for mig lig med et pusterum fra hverdagen med mand, børn, madlavning, opvask og alt for meget vasketøj. Det er sammen med dem jeg bliver mindet om hvordan det (og jeg) var engang – og stadig OGSÅ er (For det kan jeg godt nogle gange komme til at glemme). Måske handler det også om, at man til hverdag har “et program” der skal følges eller udfyldes, men når man har afsat tid til veninderne, er der tid til bare at være. Tid til at snakke og lytte og til måske at se tingene i et nyt lys.

    Det lyder som om du har haft en dejlig tur og perfekt med sådanne en i slutningen at en graviditet, når man godt ved, at der kommer til at gå lidt før det kan lade sig gøre igen.

    Rigtig dejlig blog du har.

  6. Det er ren balsam for sjælen! Jeg har et par veninder i hhv København og på Falster, hvor jeg bare elsker at tage på weekend helt alene. Asti, brændovn og en masse snak. Så kan man klare hverdagen igen :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *