Jeg har en indrømmelse, hviskede hængebugsvinet

… jeg kan også godt finde på at kaste med sten…

Vi støder alle ind i mellem på situationer, som minder os om ordsproget; “du skal ikke kaste med sten, hvis du selv bor i et glashus”. Både på jobbet, blandt venner og hjemme i privaten.
Igår blev jeg på finurligvis mindet om ordsproget 2 gange på samme dag.

Jeg har sovet af h… til i nat. Henrik snorker vildt meget i øjeblikket.

Da jeg mødte ham i sin tid, mindes jeg slet ikke, at det snorken var et problem. Måske fordi jeg selv sov som en sten, måske jeg har glemt alt om det i forelskelsens rus – måske er det kommet med tiden, i forbindelse med en god portion allergi, som han døjer med forår, sommer og efterår? Jeg ved det ikke…

Det jeg ved er, at det irriterer mig grænseløst, hvis jeg vågner om natten. I nat var det så en af de nætter, hvor jeg burde have rejst mig fra sengen.
Jeg vågnede, da Ida plantede sin fod i mit ansigt. Det er så træls at blive vækket på den “blide” måde. Efter et par minutter, hvor jeg lige skulle sunde mig, begyndte jeg så at lytte til Henriks snorken. Det er totalt latterligt, men det man prøver at undgå allermest – drager så én alligevel. Jeg kunne ikke lade være med at lytte. Fokusere på den snorken. Jeg mestrede ikke en skid, faktisk.
Hvilket jeg blev mere og mere arrig over – på mig selv. Jeg troede ellers at det var en genial løsning, jeg kunne bruge fremover! Glem det!

Jeg har gået til yoga for nogle år siden, hvor vi lærte at meditere og fokusere på at lukke lyde ude.. Det synes jeg faktisk, at jeg i den tid mestrede ret godt. Jeg elskede de seancer, hvor vi mediterede. Det gav mig virkelig en følelse af kontrol af mit sind, så jeg kunne skabe en anden form for ro i min krop.

I nat tænkte jeg så – dét må jeg da kunne gøre lige netop i denne her situation. Brug det så, Chris! Jeg lå der og fokuserede på mit åndedræt. Hvis Henrik havde været vågen, havde han troet, at jeg havde gang i helt andre sager – sådan som jeg træk vejret godt ind og åndede tungt ud… Det gav mig fint ro i min trætte krop – det havde jeg slet ikke behøvet åndedrætsøvelser for. Men lige meget hvad jeg stillede op, så kunne jeg ikke lukke lydene ude.. I hvert fald ikke Henriks meget insisterende brægen!

Jeg mindes filmen “barndommens gade”, – hvor faderen i filmen også lå og snorkede sindsygt – moderens løsning var et pivedyr under dynen (typisk hundelegettøj) – når det blev for meget gav ham et ordenligt trut ind i ansigtet, når han snorkede.
Det kunne jeg godt se det morsomme i – tror dog ikke Henrik ville bidrage det.

Som jeg altid gør – ( sig det ikke til ham) så lossede jeg ham over benet og hev i hans dyne. Ida ligger i mellem os, så ind i mellem lader jeg som om, at det er hende, der fylder.. Totalt dårlig mor – jeg ved det.
Efter nogle ihærdige forsøg – stoppede han.

Heldigvis tænkte jeg….. SUK – og vendte mig om på siden.

Men for det ikke skulle være løgn, så begyndte jeg sgu at lede efter hans snorken. “nej, det starter ikke nu igen vel? Næ… hov, var det et lille grynt? Næ… Hvor bliver den af, det kan da ikke passe, at det lykkedes?”
Altså jeg lå bare og ventede på det. På at han skulle starte igen. Hvad mener I? Det er da noget af det dummeste. Jeg var godt træt af mig selv. Nu er jeg bare træt!

Min pointe – jeg kan egentlig ikke tillade mig at ligge og blive skide sur. I hvert fald ikke i øjeblikket – jeg snorker selv som et hængebugsvin her i graviditeten. Henrik er blot så sød ved mig, at han aldrig kunne finde på at losse mig over benet. Nej – god som han er, lader ham mig sove.

Jeg burde nok skamme mig!? Men det gør jeg ikke. Jeg kan ikke lade være, når jeg bliver holdt vågen. Det er den grimmeste lyd, man kan støde på – ever!
Dog bør man nok lige se indad inden man begynder at øffe op og slå glas i stykker… ikke?

16 thoughts on “Jeg har en indrømmelse, hviskede hængebugsvinet

  1. ´Grinte lidt af din note.. Og kender det alt for godt. Men jeg kan varmt anbefale de der bløde ørepropper, man kan få i matas og apoteket. De lukker lige præcis nok snorken ude, men af en eller anden grund kan man alligvel godt høre hovedøren, når teenageren kommer hjem, eller trin på trappen når lillebror har mareridt.

  2. Du skriver bare så godt :)!

    Jeg synes nå du må få lov å dytte litt i snorkeren,jeg mener bestemt at gravide kvinner trenger den søvnen de kan få,glasshus eller ikke glasshus… 😉

  3. Uha… Kender det SÅ godt. Både det med at vågne ved, at man får en fod i hovedet og at manden snorker. Jeg ved ikke, hvorfor børn skal ligge så uroligt, men når jeg så hører min mor fortælle om hvor uroligt jeg lå. Ja så tier jeg stille, lægger stenen fra mig og glæder mig til teenagealderen, hvor de ikke længere kommer snigende.

  4. Lyder bekendt ahhahahha Prøv at holde ham for næsen… det lyder rigtig sjovt.. når munden siger haps haps efter vejret…så begynder du at grine i stedet hahaha ( det er prøvet af ):)

  5. Jeg synes det er fantastiak. Normalt ville jeg aldrig slå min mand, men lige nøjagtigt om natten når han snorker. Så er det skam helt tilladt. Og han bliver ikke engang sur. Det er underligt skruet sammen. Jeg tror jeg ville blive meget arrig hvis han skubbede og sparkede til mig på den måde.

  6. Det er en hæslig lyd! Men ligefrem ligge og lytte efter den gør jeg dog ikke. Til gengæld har Jannik en spøjs måde at trække været på når han sover – det går i bølger fra lydløst til meget højt, for at blive lydløst igen. Og det kan jeg altså godt blive fanget af!
    Jeg plejer nu ikke at sparke til ham – jeg nusser ham stille på armen og siger at han skal vende sig om. Ja ja mumler han – og sover videre på ryggen! Og så er det jeg skubber til ham 😉

    Jeg tror han glæder sig til jeg tager på højskole i 12 uger, for så kan han ligge på ryggen og snorke lige så meget han har lyst til.

  7. Jeg ser det for meg :D:D:D Men prøv å sende han til en akupunktør for allergien, kanskje snorkingen forsvinner med den 😉 Sov godt til natten igjen da :) Klem Tone

  8. Jeg ser det for meg :D:D:D Men prøv å sende han til en akupunktør for allergien, kanskje snorkingen forsvinner med den 😉 Sov godt til natten igjen da :) Klem Tone

  9. Dejligt at høre at man ikke er den eneste;-)
    Min mand snorker egentlig ikke, men her sidst i graviditeten sover jeg bare a h… til. Så bare det faktum at han trækker vejret dybt og at han kan sove, kan få det grimmeste frem i mig. Du er slet ikke alene om at sparke lidt og trække i dynen. Jeg har dog ingen børn at give skylden, men jeg kan jo ikke gøre for hvad jeg gør “i søvne” 😉

  10. Det man fokuserer på for man mere af, fokuserer man på fraværet af det kommer det ikke, det er Loven om Tiltrækning Christina, jeg ved ikke om det kan siges så nemt, men tit er det sådan at det man søger undgå bare bliver forstærket, håber at du må få en god nats søvn i nat.
    I kærlige tanker, god aften.

  11. Aj, det er så sjovt når du beskriver. Og så bliver vi ligesom bare lidt hidsige der om natten når vi skal sove, jeg synes også det er dødirriterende.Især når det er tyvende gang man skubber eller aer eller tysser eller……..min mand har fået en pude som afhjælper lidt. Sov godt…….

  12. For år tilbage havde jeg studiejob på et plejehjem, der var der en ældre dame, der fortalte mig en historie fra hendes liv. Hendes mand havde snorket meget og hun bandede og slog ham osv. En dag døde han og hun kom til, at savne lyden af hans snorken – den var et tegn på liv. Jeg har selv forsøgt mig, at tænke disse positive tanker om min husbond når han ligger ved siden af og snorker. Det lykkedes faktisk 9 ud 10 gange. Sov godt. Hilsen Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *