Sidste fase

Jeg er gået ind i fasen – nu bygger jeg hule, gør klar til forestående fødsel og samler energi ind. Sidstenævnet går helt agurk. Jeg er mega træt i øjeblikket. Jeg synes ikke at have ret meget at dele ud af sidst på dagen og kæmper for at holde øjnene åbne.

Graviditeten denne gang er så meget anderledes, så jeg ind i mellem undrer mig over, hvordan det lige var med de andre to? Forskellen på alle områder er så markant anderledes. Men det er vores situation jo i den grad også – i og med, at vi i forvejen er 4 indenfor husets 4 vægge.
Det i sig selv dræner, at der ikke på noget tidspunkt efter 15 er ro. Jeg kører i alt for low tempo – hvilket er af nød. Min krop vil og kan simpelthen ikke andet. De plukveer der kommer i denne tid er dem, der strammer godt igennem, hvilket jeg tager for et kendetegn for at det er nu, jeg skal passe ekstra på. 
Men de andres energiniveau kontra mit spiller slet ikke sammen. Jeg savner i den grad at kunne være  med i løbet af eftermiddagen – tage Ida op og gå med hende, tumle med pigerne på madrassen og i det hele taget gå amok på de nullermænd som har angrebet vores dagligstue. Det er lige før at jeg tror, at det er sundhedsfarligt at gå rundt i klimaet herhjemme.
Jeg er nu ovre den tid, hvor Marie i første omgang fik lyst til at melde sin ankomst. Jeg har nogenlunde kontrol over situationen og kan beherske mine plukveer. Der er nu 2 uger til, så er jeg også ovre de 36 fulde uger. Hvilket i sig selv gør mig tryg. Nu har jeg næsten gået i et halvt år og være halvbange for, om det mon ville starte op sådan for alvor. 
Denne bekymring er nu ved at gå over i en evig venten og glæde. Jeg glæder mig så ubeskriveligt at at se det lille mandfolk, som til tider er ved at maltraktere mit indre væsen. Nu er der ikke længe til at vi skal holde ham i vores arme – overdænge ham med kys og kærlige blikke. Det bliver en kæmpe omvæltning – og vi alle kan snart ikke vente mere.
Ida snakker meget om Alfeed – som kommer ud til påske. Om hun sådan har styr på, om det er en baby, der kommer ud, det ved jeg ærligt talt ikke. Vores dagplejemor har fået den kæreste hundehvalp – som Ida siger hun elsker! Det er vores dagplejemors baby. Jeg kan godt blive lidt bekymret om Ida forventer, at der kommer et lille pelsdyr ud af mig eller om hun opfatter forskellen, når hun ser billeder af små babyer?
Marie glæder sig også. Hun er bare så bekymret for, at det skal gøre ondt på mig. Vi har snakket meget om dét at føde børn. Marie siger ind i mellem, at hun aldrig vil have børn, for hvis nu det gør ondt? Hun skulle bare vide…. Jeg har sagt til hende, at man helt glemmer det, når barnet ligger oppe på maven af en.. Så er der slet ikke noget, der gør ondt mere. Alt er glemt… (Næsten). 
De 2½ år der er gået siden jeg var gravid med Ida, har Marie udviklet sig så voldsomt. Det er helt andre ting, vi snakker om og hendes rolle som storesøster har også ændret sig. Hun forholder sig mere “voksent” og “mor-tænkende” i forhold til hele processen. Det er lidt sjovt at observere. Hun glæder sig rigtig meget.
Billedet er taget for 2½ år siden. Det hænger på vores køleskab. Jeg bliver så overrasket,
når jeg ser Marie´s udvikling sidenhen.
Henrik og jeg tager også tilløb. Jeg er begyndt at vaske lillebrors tøj og gøre taske klar. Nogen vil mene at det er tidligt? Det kan dog ske indenfor 2 uger og frem, så jeg vil hellere være klar. Henrik er ved at ordne alt det praktiske – ordne værelser til Marie og lillebror – ja ud over at klare alt andet her i hjemmet.
Det har været slidsomt den sidste tid. Jeg har meget dårlig samvittighed konstant over ikke at være med herhjemme. Jeg får det skidt, når jeg hører at Henrik pisker rundt og jeg så bare ligger på langs. Det er noget af en prøvelse for os alle, tænker jeg. Heldigvis er det en noget begrænset periode. 
Som jeg kan se en ende på efterhånden. Plukveerne har jeg mange af i løbet af dagen. Også dem der gør nas. Ind i mellem må jeg tage tid på dem, bare lige for at notere mig processen. De er dog heldigvis kun i optræksfasen, og det kan jeg nogenlunde styre selv (?!) 2 uger mere min. Det kan jeg godt klare! Lillebror er godt og vel over de 2 kg. Så der skal ikke meget til før han har overhalet Maries fødselsvægt og 500 gram mere – Ida´s. Det er betryggende at vide.
Det er dog en sjov process at observere udefra. Når man når der hen, hvor der ikke er lang tid til ankomst – så ændrer man sine vaner og tanker. Både Henrik og jeg. Det hulebyggeri – familie forøgelses og forsørgergen spiller en kæmpe rolle i denne tid. 
Jeg tror, at vi er ved at være parate.

12 thoughts on “Sidste fase

  1. Ihh en fantastisk mave, og en fantastisk, underlige, syret og afventende tid, du står i.
    Jeg både misunder og beundrer, og glæder mig stille, til vi selv skal have nummer 2.

    Rigtig meget held og lykke til det hele!!!

  2. jeg syntes også så småt at være gået over i en anden fase..med en uge tilbage er det ved at være ” så er det godt – kom bare-fasen” Er også helt udkørt og har selvfølgelig haft syg datter hjemme hele barslen, men tingene står klar, tasken er pakket, så nu venter, venter, venter vi.

  3. Hvor er det skønt for jer, du er nået så langt. Det er klogt at pakke i god tid, pludselig er det nu 😉
    Jeg glædes bare sådan over dit indlæg!

  4. Hej Maiken. Det må være fedt at vide, at nu er der ikke lang tid til.. jeg kan ikke lade være med at “vente” på dine vegne.. det bliver helt vildt spændende.. Knus

    Hej Louise.. du kan tro det også bliver spændende.. :-) Inden jeg ser mig om, så er vi pludselig 5 herhjemme..

  5. Uha, ja, det er også småt med energien her, kan kun forestille mig hvordan det må være med to børn oveni.
    Jeg må vist også hellere få pakket den taske;-)

  6. Kære Christina! Sikke meget bøvl du skal igennem! Håber I alle kommer vel igennem tiden! Tænker ofte på dig, og savner dig på mine besøg på Platanhaven!
    Held og lykke den sidste tid og forhåbentlig en let og smertefri fødsel…;-)
    Knus fra Inger Lise

  7. Åh altså, Christina, jeg bliver rørt på sådan en lidt mærkelig måde af dit indlæg her. Det var jo mig for ikke så mange uger siden, men føles alligevel så uendelig langt væk vi gik og ventede – og ventede. Og da syntes jeg det hele var træls og alligevel vidste jeg godt at jeg ville se tilbage på tiden med sådan lidt mere romantiske øjne end dem jeg så nutiden med. Så dine ord her bringer mig lidt tilbage og jeg tænker på hvor pudsig moder natur er, at vi kvinder så kort tid efter egentlig syntes det hele bare var så fint og hyggeligt, da man gik og ventede sig :)Men det er nok godt nok for ellers gjorde vi det vel ikke igen og igen :-)

  8. Kære Linsens.. jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvad du egentlig hedder IRL… Det bliver spændende at se, hvornår det bliver… Følger med du!

    Kære Inger-Lise… du kan tro jeg også savner mit arbejde.. og børnene… Smertefri fødsel… griner.. jo det må vist blive i drømmene… :-)

    Kære Mie.. ja jeg forstår heller ikke, at jeg inden længe står i en situation som din.. det er helt vildt.. Tiden går så stærkt.. jeg ligger ind i mellem i min seng og tænker – jeg skal nyde at kunne putte mig ned under dynen og fordybe mig i bøgerne som nu.. det smutter nok fra mig inden længe.. :-)

  9. Fantastisk billede!

    Jeg er enig i, at smerten er glemt så snart guldklumpen ligger i armene eller på maven. Dog fik jeg vist denne gang pointeret at hvis vi skulle have flere børn kunne manden vel føde hvert tredie (?) = det næste for vores vedkommende 😉

  10. Kære Christina..
    Da jeg læste dit indslag, følte jeg at jeg ligeså godt kunne have skrevet alt hvad jeg læste..
    Jeg har det præcis på sammen måde som dig…
    Jeg er i uge 30 nu, men fødte for tidligt første gang, så går med en konstant “frygt” for at føde for tidligt igen, så er så glad for hver uge der går.
    Har heller ikke skyggen af energi og har allerede mange mange plukveer, og er frusteret over jeg ikke kan deltage i tingene herhjemme og i legen med vores lille guldklump…
    Jeg håber de sidste 14 dage for dig kommer til at forløbe uden de store problemer.
    Smil fra Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *