Ingen arme ingen kiks

I forskellige kombinationer har jeg de sidste dage haft en indre debat om tilfredsstillelse. Denne gang bevæger det sig ind på kærligheds/intimitets området – hvor jeg har gjort mig mange tanker. Måske fordi jeg selv har benene godt begravet i alt andet end lige den form for tilfredsstillelse.

Tænk sig, at det rent faktisk har så stor en indflydelse på ens hverdag?!

Af gode årsager er der ingen snurreture til mig overhovedet. Hvilket egentlig har fyldt lidt det sidste halve år. Det har bare ikke været en mulighed at gennemføre tivolifyrværkeriet i vores lille hjem – for nu skulle Alfred jo ikke fremprovokeres på dét grundlag.

Men hold kæft, hvor har det været en pinefuld omgang. Jeg erkender – det har sgu gjort ondt – i perioder mere end andre. Vel og mærket.

Man kan vende sig til meget, men jeg har følt mig enormt snydt. Faktisk! Måske fordi det ikke har været en mulighed? Dét man ikke må få – kan man ikke lade være med at skue/stile efter… Eller drømme om. Jeg  har været plaget i flæng. Måske har jeg undertrykt behovet i dagstimerne, men ikke destomindre har drømmene har i hvert fald sat sine aftryk, som ikke har været at tage fejl af.

Jeg har altid tænkt – MÆND altså! De har sgu så konstant lyst til sex, at de kunne springe på hvad som helst, som havde en puls! Slap da så lige af, ikke! Det jeg så har undret mig over – hvordan kan det lade sig gøre at undertrykke det behov så grelt, at det nærmest er ikke eksisterende og søpølse-blød-agtig?
Pomfritten herhjemme har den evne – det behov kan sættes helt på stand-by – så bliver savnet slet ikke så stort og gør knap så ondt.. Det er jo bare en periode, med dejlig udgang.. Så er der bare en masse vi kan indhente bagefter … bla bla bla… Hvor f… har jeg støvet det overskud og kontrolpanel op henne? Hvorfor har han ikke lært mig det trick på de 5 år, vi nu har været sammen?

Nuvel – det meste foregår så i mine tanker. Diskussionerne. Jeg kan jo i og for sig slet ikke gøre fra eller til. Men det er en underlig fornemmelse med de forskellige behov. Når man tænker på behovspyramiden, at sex rent faktisk er representeret… Kan det behov flytte op og ned i niveau? Tidligere har det da ikke gjort den store forskel. Da jeg var alene med Marie har det slet ikke været et issue for mig.

Graviditetshormoner? Min alder? Mine manglende arme? Hvad gør forskellen? Jeg ved blot, at det nok er første gang i mit liv, at jeg ikke har haft trangen til at undskylde med hovedpine eller sukke irritabelt og vende ryggen til… Som vi kvinder jo så smukt har ry for. Næ nej.. den dåse..
Gnæk, gnæk – den kagedåse står så allerhelvedes langt oppe… Sagde den lille djævel på min venstre skulder…

Heldigvis kan jeg ikke bebrejde Henrik. Det ville i den grad gøre nas, hvis det var intimiteten mellem parterne, der var årsagen. Hvad f… stiller man op, hvis der i parforholdet går vinterhi i sengen? Det tør jeg slet ikke tænke på!

Apropos sex og familieliv – Annamette Fuhrmann og Maren Uthaug holder foredrag i Odense d. 4. maj på kulturmaskinen. Det skal jeg med til… det kan kun blive grineren at se sig selv lidt ud fra deres humor!

6 thoughts on “Ingen arme ingen kiks

  1. Hvor er det dog skønt du skriver om det – for herre gud (ikke fordi h*n har noget med det at gøre ) hvor er det sandt.
    For det er desværre et tabu-emne, hvorfor forstår jeg dog ikke. Det er da noget af det mest naturlige…
    Hurra for at du skriver om det!

  2. Fedt at du skriver om dette svære emne – det kan selv overfor en selv været ret så tabubelagt! Så jeg er virkelig imponeret over de tanker du har gjort dig om det. Jeg har selv slåsset med tankerne om “manglende” sex, og oplevet hvad ingen sex gør, eller retter ikke gør for parforholdet. Og der kan virkelig være mange årsager til, hvorfor sex ikke er på programmet…

    Flot indlæg!

  3. Hej Maddy og Louise
    Det er et emne, som på mange måde vedkommer os alle og så alligevel ikke, fordi det er så privat.. hvem vil fortælle om et sexliv, der ikke fungerer? Det er et noget følsomt område at bevæge sig ind på..
    Tak for jeres opbakning.. :-)

  4. Åh ja – det der sex… Graviditet eller ej, et halvt år er virkelig længe..:-) Tror bestemt at grunden til at trangen ikke var så stor da du var selv med Marie, var at “godten” ikke var der.. Nu er han der jo ikke tiden, dufter dejligt og… næh hov, må hellere lade være med at komme med for mange ideér;o)
    Håber du får et brag af et festfyrværkeri når Alfred er kommet til verden i god stor tilstand.
    Knus Betina.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *