Uhygge

Jeg har haft Marie hjemme torsdag og idag. Hun er syg og har haft meget høj feber. Nu skal indlægget her ikke handle om sygdom, men hendes febervildelse har taget en tråd op i mig igen!

Jeg ved ikke, om I kan huske indlægget her? Vi var i en presset situation, hvor jeg havde alle utænkelige muligheder oppe og vende, fordi jeg manglede svar. Jeg troede rent faktisk, at det spøgte i vores hus. Ida sov nærmest ikke om natten, kunne kun finde ro hos os, vores legetøjs “Happy Puppy” startede umotiveret af sig selv og råbte på de mest utænkelige tidspunkter “Giv mig et knus”.

Det var temmelig scary at skulle ud af fjerene omkring midnat for at slukke for bamsen. Vores “hund” starter stadig på de mest utænkelige tidspunkter, men slet ikke i samme forstand som tidligere. Ida sover også væsentlig bedre og nu i sin egen seng.
Vores nye legesager – hendes fødselsdagsgaver starter stadig ind i mellem. Nu er det ikke kun hunden, men også hendes “Little people”-sager. Så spiller huset eller puslespillet går i gang med at sige dyrelyde. Hunden skal vi stadig give knus i ny og næ. Rent faktisk kan den hund spille og synge mange sange og ordlyde, men den vælger næsten altid sætningen med knuset. Jeg bliver ikke så bange mere, men jeg har altså følt, at det var så frygtelig modbydeligt!

De sidste to nætter har Marie så været helt i det røde feberfelt. Hun har drømt de mest vanvittige ting og set syner, eller?

I går nat vågnede hun to gange grædende op og råbte på mig. Første gang fik hun i sin drøm en dyne over hovedet og var ved at blive kvalt. (Klamt at vågne sådan!). Den anden drøm var egentlig ikke uhyggelig – men gjorde hende alligevel utryg. Der stod en mand på værelset og ville forære hende 200 kr. Jeg grinede lidt af hende, for at få hende til at slappe af – det ville da være fedt at få foræret 200 kr i stedet for at han sagde bøhh, ikke?

I nat gik det så agurk igen, men der blev jeg sgu også bange. Jeg sov ikke flere timer efter!

Hun kom ind igen. Ikke fordi hun var bange, men fordi hun havde det dårligt pga feberen. Hun lagde sig under min dyne og faldt til ro. Jeg troede hun sov! Pludselig sprang hun op og sagde; “Mor – jeg går lige ud til Henrik”. Jeg sagde; “Hvad gør du? Henrik ligger lige her ved siden af mig”.
Marie; “Nej, han kalder på mig, kan du ikke høre det? Han står lige der i døren og kigger på mig. Han vil gerne have at jeg går med”. 


Jeg forklarede hende – at han sov ved siden af og hun sagde bare nå og faldt i søvn igen. Jeg er godt klar over, at febervildelser kan være meget abstrakte og køre helt af sporet. Og det er sikkert også bare dét, der skete for Marie i nat. Men alligevel lå jeg og spekulerede.

Måske har en samtale med en veninde i sidste uge, sat sine spor? Måske er jeg nem at gøre utryg. Jeg blev sgu ret bange og tvivlende i nat.
Hvad nu hvis der er en ensom mands sjæl, der trænger til kærlighed og knus, som ikke kan komme videre herfra? Hvad hvis han nu har bosætte i lige vores hus – den gamle præstebolig?
Det lyder så latterligt i min mund lige nu. Jeg tror normalt ikke på den slags ting, men jeg bliver sgu påvirket, når jeg får sat tingene sammen.

Pludselig giver det mening for mig. Eller…? Går mine graviditetshormoner agurk?
Måske jeg bare skal sove på det! Hun har jo bare haft feber!

25 thoughts on “Uhygge

  1. Uh.. Det sætter tankerne igang!

    Har du mulighed/lyst til, at få en clairvoyant/”ghostbuster” ud?
    Jeg ved, at min veninde har fået hjælp et par gange af en clairvoyant- og det har hjulpet!

    Kh Christina

  2. Åh, jeg kan slet ikke tåle at læse sådan noget! Jeg er SÅ nem at skræmme… Det ER helt sikkert feberen (det bliver jeg nødt til at tro på!) 😉

  3. Sikken et indlæg. Jeg har ikke læst det første indlæg før i dag og jeg er helt enig med den anden Christina. Du bør få en Clairvoyant ud til jer.

    Har noget familie der købte et hus i Kolding, hvor deres yngste søn var total bange for kælderen og hunden reagerede uhæmmet på ingenting og den var også blevet meget angst.
    Der skete mystiske ting omkring dem. Eksempelvis elpærer der gik konstant.
    De fik en “klog dame” på besøg, som fandt at huset var hjemsøgt. Efter hendes besøg og “videresendelse” har der været ro i huset. Den yngste har nu ingen problemer med kælderen og hunden er igen en dejlig rolig hund, nøjagtig som før de flyttede.

    Så igen – kontakt en clairvoyant og få be- eller afkræftet din mistanke. Tror det er pengene værd både for dig og for resten af familien.

    Kram herfra

  4. Uh, nu fik jeg gåsehud. Jeg er så lerpåvirkelig, og hopper højt ved det mindste, i en gyserfilm. Og når man oven i købet tror på det overnaturlige, så bliver det da først slemt. Tror jeg ville tisse i bukserne af skræk, hvis Ottots legetøj startede af sig selv. Og man siger jo, at børn ofte kan se mere end vi kan, ganske simpelt fordi de endnu ikke har slået det blinde øje til. Nej, nu skulle jeg jo ikke skræmme dig mere, men som sagt tror jeg på lidt af hvert 😉

  5. Altså – jeg har overvejet af på en ud og kigge på vores hus – men manden-min synes det er for latterligt…

    Hvis jeg nu siger, at vores el-pærer ofte sprænger? Bør jeg reagere på det? Ind i mellem kører vores lysstyrker også en smule, men jeg har egentlig ikke tænkt over det.!

    Hmm – gider sgu ikke være bange for at bo her… men alligevel kører det rundt i mig…

    Julia – jeg tror på, at børnene ser mere end vi gør – de er slet ikke farvet på samme måde som vi voksne er..
    Og jeg er slet ikke afvisende for, at der kan være mere mellem himmel og jord.

  6. Uhh! Gåsehud, ståpels, myrekryb og alt det andet på én gang!
    Jeg ved godt det er scarry, men jeg giver nemlig Julia ret ang. det blinde øje! Det er bare den vildeste tanke! Lad os håbe der ikke er noget i det..

    Som barn startede en gentagende drøm hos mig, som først gav mening og gik over, da jeg blev 22, og talte med en “kloge Åge” af den spirituelle slags. Han lovede mig, at den ALDRIG kom igen. Jeg troede ikke på det, men han fik ret!!

    Og det med legetøjet – det synes jeg nærmest er det mest uhyggelige!!

  7. Uh ha sidder her med strittende hår i nakke og på arme. Jeg tror at der er noget. Hvis din mand ikke er til clairvoyant – så prøv evt. at låne Karen Kingstons bog “Bo bedre med Feng shui”. I denne bog står der noget om at “rense” rum – måske det kan hjælpe jer.
    Vi har haft den tidligere, afdøde ejer “boende” – men hun var ikke uhyggelig, da hun var tilfreds med de ændringer, som skete i huset. Hun er her ikke mere…

  8. Føj hvor er der uhyggelig.

    Jeg har kun et råd til dig – få fat i en spøgelsesjæger. Jeg har gjort det samme – der bor nemlig også et spøgelse i vores hun. Anna hedder hun – og hun driller til tider. Jeg har skrevet til nogle ugeblade bl.a Ude og Hjemme for at få hjælpe via dem. jeg har nemlig ikkept råd til selv at få hnde ud. Og de vil gøre det gratis imod at det kommer i bladet…

    bare et råd.

  9. Synes nu også det lyder lidt scary…værd at få undersøgt af en clairvoyant som andre foreslår…hvis det hjælper kommer manden din måske på andre tanker:)

  10. Nu kan andre jo ikke mene, hvad du skal mene… Jeg synes, det virker som om, der er påfaldende mange sammenfald til, at det kan være tilfældigt. Men jeg tror også på, “spøgelser” godt kan være af den gode slags.

  11. Venner rolig rolig rolig, jeg er sikker på, at hvis det spøger, så er det en sød en. Måske endda en morsom en. For ellers ville der da være sket andre ting?
    Men gu er det uhyggeligt, og tankerne kan løbe fuldstændig af med én. Det kender jeg alt til :)

  12. Hej kære

    Det lyder til at du både skal have renset ud i hus og hoved ( tvivlen).
    Du kan jo bare lade din Henrik sige hmmm blondine når du har haft en ude men hellere en tryg blondine end en skræmt ikke?
    Knus

  13. Jeg tror at det er febervildelse Christina, med hensyn til legetøjet kan naboens eller genboens babyalarm formedentlig starte det, hvis de kører på samme frekvens.
    God weekend.

  14. jeg tror på den slags og jeg tror I har en sjæl boede hos jer :)
    og børn fornemmer meget mere end vi voksen gør som du selv siger …
    håber du finder en løsning eller lære at leve med det :)

  15. Få en “klog kone/mand” ud til jer. Vedkommende kan af- eller bekræfte din mistanke/følelse og give dig svar. Hvis der ikke er andre end jer derhjemme, så må Henrik, have lov til at grine lidt og ryste på hovedet af dig – på den anden side får du fred i sindet, og det er nok mere værd end at han griner lidt af dig 😉

    Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, end jeg umiddelbart kan se. I første omgang er jeg rimelig rolig omkring det, men hvis der begyndte at ske ting og sager omkring mig, der ikke kunne forklares, så ville jeg ikke tøve med at få hjælp til en afklaring.

    Jeg håber, du finder en løsning!

  16. Hej Christina..

    Bliver nød til at lægge en note :-)

    Du kender min historie – og må nævne, Malthe sover endnu, og har på INTET tidspunkt efterfølgende nævnt noget om en mand der er ved at kvæle ham :-/

    Knus Malene

  17. Jeg synes I skal få én ud og tjekke det, især for jeres børns skyld. De tænker slet ikke alle de tanker I gør, og det er synd hvis de har en utryghed, som måske kan afhjælpes.

    Jeg er tilhænger af at man prøver alt det af man kan, til man finder problemet.

    Håber I finder ro og svar :)

  18. Hejsa!
    Jeg er også en troende – den dén forstand… og har været i samme situation, og det der hjalp her var altså at blive sur… Ja rigtigt godt gal i skralden… Jeg var alene hjemme og tv’et begyndte igen at slukke og tænde som dét nu havde lyst til… Så jeg blev sur, nu kunne det være nok, jeg skældte ud, højt og arrigt – ud i den blå luft, som om nogen virkeligt hørte efter… Lige som man ville hvis det var et andet menneske der sad og drillede én.
    Og det hjalp!!! det skete aldrig igen.

    Held og lykke – og en krammer fra fra!

  19. Åh nej, er det mig der har sat gang i klamme tanker? Du bøvler med en død præst, jeg bøvler med en død lervarefabrikant…det kan godt være vi snart skal se at få ringet efter Ghostbusters? Arj Christina, jeg er sikker på at der er en logisk forklaring, men mon ikke en hokus-pokus-dame rent faktisk ville kunne give dig noget ro i sindet? Det kan vel aldrig skade at få en fagmand forbi?
    Håber Marie har det bedre!!! Stort knus fra M

  20. Uhh sikke en historie. Hvis det overhovedet kan berolige dig, så har min datter den samme hund, og den vil også meget gerne knuses. På de underligste tidspunkter, selv flere timer efter nogen har rørt den. Ind imellem har den også en masse kærlighed til overs og udbryder “Jeg elsker DIG!!!!”. Min veninde har den selvsamme hund og oplever præcis det samme..
    Resten af din uhyggeloge historie skal jeg ikke kloges i, men hunden tror jeg altså ikke der er noget overnaturligt over!!!!!
    Smil Maria.

  21. Først vil jeg lige sige at vores hund også kan finde på at spille og synge på de mest mærkelige tidspunkter…. men jeg tror på der er mere mellem himmel og jord. Og med alle de ting som sker i jeres hus, så ville jeg ikke være bleg for at kontakte en clairvoiant, heller ikke selvom din mand synes det er latterligt.
    Nogle er altså bare mere “modtagelig” end andre :)

  22. Hej Christina

    Jeg “kan” noget indenfor det spirituelle, og vil gerne prøve at hjælpe dig hvis det er…? Det vigtigste er at angsten IKKE får taget over…? Der er tit “gamle energier” i ældre huse, og måske er det bare dét – ellers har det hele bare en logisk forklaring…? Du skal ikke være utryg i eget hus ihvertfald…

    Skriv endelig til mig hvis det er – olize@hotmail.com

    Klem Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *