Sanse-vugge til lillebror & tanker om det forestående

Min formiddag har været fordybet i et projekt, som jeg længe har ventet på at komme igang med. Det har blot først været rum til at jeg kunne kaste mig ud i det i dag.

Jeg syede en sanse-vugge i pigeudgave for nogle måneder siden. Med liberty kantebånd og hele molevitten. Men scanningen viste jo at det blev en lille dreng – hvilket er bekræftet 2 gange nu. Så nu kan jeg ikke komme udenom det faktum at alt det tøsede skal sløjfes.
Så der er syet ny sansevugge i anonym udgave med minimalt strejf af blå. 
Jeg går lidt med overvejelserne om at lave en DIY eller en workshop på denne her sanse-vugge. Tror I at der vil være gro-bund for sådan et projekt? 
Det bliver så godt at få den i brug. Ikke mindst fordi jeg efterhånden er ved at sprænges af nysgerrighed over at se, hvilken lille fyr det er, der nærmest kaster sig rundt i mit indre univers. Til tider tænker jeg – at der må komme en enormt hyper langlemmet sprællemand ud. Jeg kan kun stå oprejst eller ligge ned, når han bevæger sig rundt – ellers har jeg en blære eller et ribben i vejen. Og hvor fedt er det egentlig at få et kung fu spart i siden eller at sjattisse i bukserne?
Der er noget helt særligt over den tid op til en forestående fødsel. Jeg glæder mig for vildt og alligevel er jeg lidt betænkelig. Processen skal jeg igennem, om jeg vil eller ej. Jeg er indtil videre gået i tænkebox. Jeg skal lave en fødselsplan med min jordemoder ved næste besøg – så falder jeg forhåbenligt lidt til ro i tankerne. 
Men at tænke tanken om at få det lille barn af os i armene bagefter, er den største oplevelse jeg overhovedet kan gennemleve. Jeg glæder mig og kan blive helt rørt ved fornemmelsen af det. Det mærkes allerede helt inden i.

22 thoughts on “Sanse-vugge til lillebror & tanker om det forestående

  1. Ihh, hvor er den fin den sansevugge..den kunne blive en stor succes :-)
    Jeg går med samme tanker som dig. Med 5 uger til termin tænker jeg virkelig meget over selve fødslen og det nye liv der snart skal fylde vores hjem og familie..det blir’ skønt at komme på den anden side…

  2. Jeg ville elske at eje sådan en til min næste. Mindes stadig de meget lange arme jeg havde, efter timevis med svingen, med Ida i liften. Hvor meget tror du den kan bærer?

  3. Hej Maiken – de fødsler vender man sig bare ikke til, vel?

    Hej Cecilie – jeg er også brandærgerlig over at jeg ikke “kendte” til disse vugger da jeg ventede nr. 1. Men hvad er det man siger om 3 gang? Nuvel – den her vugge er syet i vævet bomuld og jeg har dobbeltstikket og overlocket alle sammensyninger. Jeg har købt en fjeder til vuggen, som kan bære en nyfødt (0-10 kg). Jeg ved, at man kan købe en, der kan holde til en tungere baby. Det gode ved den lille er, at den er let-bevægelig, så når barnet rører på sig, så vugger den som i mor´s mave.. ret smart..

  4. Så utrolig flink du har vært! Den blir kjempedeilig for den lille gutten din! :) Koselig å lese om tankene dine…jeg var der for noen måneder siden, men min lille Alfred har blitt tre måneder nå! Tiden flyr! – og snart er han for stor for sin deilige Mawok/Sovgunga (som ligner på din…). Hvordan skal det da bli med sovingen??

    Et lite tips for å gjøre ting mer behagelig for deg, er å feste et tau i gyngemekanismen. Da kan du for eksempel ligge i sengen eller sitte i en god stol og dra i tauet for å gi babyen fart. :)

    Tenker på deg og ønsker deg gode dager!

  5. Alle de skønne ting til baby der er kommet frem siden jeg fik børn,min ældste er 19 år 😉
    Super dejlig vugge, den baby får det som blommen i et æg 😉

    Men hensyn til fødsel tro jeg man må tage det som det kommer,tror ikke det er noget man kan planlægge sig ud af, et naturen små filurlighedder.

    Pøj, pøj når tiden kommer.

    Hilsen Yt

  6. Hvor er du bare god! Densansevugge er bare så flot.

    Og spændende at fødselen nærmer sig, kan selv huske hvordan tankerne ændrer sig når man nærmer sig slutten af graviditeten.

  7. Jeg vil elsker at der kom sådan en DIY til de der vugger. Vi har lånt en til svesken og den er bare dejlig. DIY DIY DIY!
    Og så tillykke med at du snart skal føde, jeg håber du får en rigtig god fødselsoplevelse.

  8. Den sansevugge er bare så skøn.

    Jeg har også ca. 5 uger til termin og ved også præcis, hvad du mener.
    Det er lidt ligesom når man skal til eksamen… Der er et kryds i kalenderen…

  9. Jeg laver en DIY på MIN udgave en dag. Der er mange gør-det-selv på nettet. Jeg har nu justeret på min udgave, så det passer til mit temperament. Det er sjovt at lave!

    Fødslen – jeg er bare rigtig laaaaang tid om at komme igang. Og når det gælder , så er jeg smadret og har næsten ingen kræfter til presseriet tilbage. Jeg bliver nødt til at være forberedt :-) jeg kan kun blive positivt overrasket hvis jeg er åben og klar, når veerne starter. Jeg har en underlig krop!

  10. Hvis jeg engang igen skal være gravid vil jeg bestemt gerne lærer at sy sådan et vugge!
    Og ang tankerne om fødslen – det er bare noget specielt i at tænke over den næste fødsel når man først har oplevet en – man ved måske ikke hvad man vil, men bestemt hvad man IKKE vil.

  11. Det er bare en rigtig god idé med sådan en sansevugge. Jeg kunne i hvert fald godt se et hav af fordele (min dårlige ryg taget i betragtning), når vi engang får os et barn. Jeg stemmer derfor også for en DIY!

  12. Hej, er ny læser på din blog…den er super fin og glæder mig til at følge med. Og stort tillykke med de lykkelige omstændigheder : )

    Må lige blande mig med hensyn til den vugge. Jeg købte selv originalen “Natures sway” til min nr. 2 og den er helt fantastisk. Hvis jeg bare havde haft den til mit første barn, så er jeg sikker på han havde lært at sove bedre. Den vugge er guld værd…det kan dog være de små mennesker lige skal vænne sig til den inden de overgiver sig : )Kh fra Jo

  13. Hvor er den bare fin!!
    Beundrer dine evner..;) Jeg stemmer også på en DIY (også gerne workshop – men der er jo lidt lang vej;)..
    For jeg ville elske at lave én, hvis vi engang skal ha’ flere børn;)
    Kh Anne

  14. Super fin vugge, jeg er sikker på at man drømmer fantastisk i sådan en – jeg har selv overvejet at sy én men med 18 dage til termin “lever” jeg måske lidt på lånt tid.

    Jeg har også haft tanker om fødslen, og er kommet i tanke om hvor smæk ondt det gjorde sidst men ud skal den lille basse der giver mig indvendige blå mærker, så der jo ingen vej uden om…

  15. Jeg kunne godt være i humør til sådan en DIY, hvis du får tid/kræfter til at stable den på benene.
    Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at se ham den lille. Det bliver da stort! Og jeg håber, at fødslen bliver stille og rolig (så meget, som sådan en nu kan blive) og hurtigt overstået!
    Kh Karen

  16. Hej Christina:)
    Jeg kan ikke huske, hvor langt du har igen af graviditeten, men vil alligevel indvie dig (og de andre gravide der læser med) i en åbenbaring, jeg har fået. Jeg faldt over hjemmesiden smertefrifoedsel.dk….og var overbevist efter at have læst siden igennem. Har nu meldt mig til kursus og er allerede godt i gang med træningen. Det er en smagssag, om det siger en noget. Jeg har ingen aktier i det på nogen måde, kun at jeg som gravid gerne vil fortælle det videre, da jeg selv blev så grebet, da jeg stødte på det.

    Og sansevuggen…den står også højt på listen over ting, jeg skal lave til den lille dreng, der skvulper rundt indeni mig. Den er så fin, den (dem) du har lavet!

    Kærlig hilsen Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *