Matrikel kuller

Jeg er taknemmelig for jeres bekymring/interesse over min fraværelse på bloggen de sidste 5 dage. Af hjertet tak.

Jeg erkender blankt – jeg har været mega træt af min hverdag den sidste tid. Min tilstand er besværlig. Nogen tænker måske, at jeg lille nips ikke har noget at brokke mig over, men jeg kan knap nok slå en prut uden af få en plukve. Jeg burde springe rundt så let som ingenting. Men fakta er, at det gør ondt over det hele.

Jeg har ondt, når jeg kører over et vejbump. Jeg har ondt, når jeg rejser mig fra sengen om morgenen – det tynger meget og jager op i skroget på mig, når jeg får sammentrækningerne. Det bliver hyppigere og hyppigere at der kommer flow i det, så mine dage er så mega rolige. Mange af dagene fungerer jeg og holder mit humør oppe.

Men den sidste tid har jeg være lidt trist og træt af dagene. Jeg savner at kunne gå en tur – i det hele taget få frisk luft. Jeg har ikke været sådan rigtigt udenfor i naturen siden november. Jeg sukker efter vind i håret og lidt sundhed på min nu meget blege hud. Jeg synes jeg ser så usund ud. Gennemsigtig.
Idag havde Henrik min bil. Jeg tænke, at jeg da sagtens kunne gå de 10 minutter ned og hente Ida i dagplejen med klapvognen foran. Det kunne kun gavne.
Allerede på vej derned – Marie gik med klapvognen. Jeg gik ved siden af, løftende på maven, fordi det gjorde så nas i bunden af livmoderen. Det nytter bare slet ikke noget.

Det kan være svært ikke at blive lidt bitter i øjeblikket…
billedet er fundet her og er meget sigende.. 

Jeg prøver så ihærdigt at holde humøret oppe. Men jeg har været så eddike bitter over, at jeg ikke har noget positivt og spændende at berette om. Jeg har været bidsk og indadvendt. Min hverdag er min graviditet og det plager mig, at jeg ikke kan sprudle og inspirere. Derfor har jeg ikke været så aktiv på bloggen. Jeg havde brug for lidt afstand.
Jeg er glad for min tilstand.  Men de hæmninger, som jeg døjer med, har jeg til tider svært ved at leve med. Det fylder så meget hver dag – fordi det er så uundgåeligt. Sidste uge var bare for meget for mig.. den sidste tid generelt.. vi har så også haft 3½ uge med sygdom herhjemme, så måske den faktor også har influeret.

Vi har været ved Vesterhavet de sidste 5 dage. Det har været så skønt at være væk. Jeg har ligget på gulvet foran pejsen og kogt som en krebs. Jeg har læst, strikket og spillet med pigerne. Det har givet mig en portion overskud.

Jeg er tilbage nu – meget af min opfyldning her i hverdagens trummerum kommer fra jer læsere på bloggen. Tak for det. Vesterhavs vind på kinderne gør godt… :-)

Jeg glæder mig så meget til april. Jeg har selv en fornemmelse af, at fødslen kommer før tid. Jeg håber og gør alt hvad jeg kan for at klare marts ud. Så har jeg rundet de. 36 fulde uger. Det skal jeg gerne klare – 7-9-13.
I morgen skal jeg på OUH og scannes igen. Det bliver spændende at se, hvor meget lillemanden efterhånden vejer. Mere om det i morgen.

13 thoughts on “Matrikel kuller

  1. Ja det er noget hø… At du altid har haft det sådan med en skøn baby i maven… Håber at du kan klare det sidste stykke tid efter lidt ferie med familien. Du kan heldigvis holde hoved lidtoppe… Da der er lys forude…. Og så en skøn prins i sigte…. Håber at alt går som det skal… Er Marie ikke hel vild spændt?? Har du ellers baby tingene klar ?? Knus fra mig

  2. Hej Sabine.. ja jeg kender det jo.. så jeg burde være tilvendt :-)
    Jeg tror vi har styr på det meste.. skal lige have vasket det nye tøj.. så jo vi er vist klar.. Marie glæder sig!

  3. Åh hvor jeg føler med dig….
    For jeg har det præcis på samme måde.. Jeg har været sygemeldt siden uge 8 og er nu i uge 29, og har bare haft og har det rigtigt dårligt, og jeg er så pisse træt af det, selvom jeg kan sige til mig selv, at det kun er en periode. Men er så træt af, at heller ikke kunne noget, at ingen energi og ha. Det er kvalmen der har været slem ved mig, har tabt 18 kg, og nu hvor kvalmen er lidt bedre, er jeg også begyndt at have så mange plukveer, så kan heller intet. Samtidig med at jeg konstant er på sygehus eller ved lægen, da jeg fødte for tidlig første gang, og vores lille dreng vejede ikke det kan skulle, så bliver tjekket konstant, hvilke jo selvfølgelig er godt.
    Pu-ha sikke en smøre,,,, Håber meget for dig, at den sidste tid kommer til at forløbe bedre.
    Stort smil fra Tina

  4. Jeg føler med dig. Sender dig de varmeste tanker og et håb om snarlig bedring. Som Sabine siger, så er der heldigvis lys forude, men forstår godt håbløsheden i det lige nu. I hvert fald – pak den dårlige samvittighed over fraværet på bloggen laaangt væk – det vigtigste er jo dit og prinsens ve og vel lige nu.

  5. Også medfølende tanker herfra…
    Det er nu 14 dage siden jeg fik lov til få fødslen sat igang før tid, fordi det netop var så tungt, hårdt og smertefuldt… Det kan man ikke sætte sig ind i hvis man ikke har prøvet det. Der ud over er jeg alene med mine to piger og kæresten på skole i københavn – så ham så vi kun i weekenderne… SUK!!!
    Men hvor er det skønt når man kommer på den rigtige side af det hele – håber du klarer den og holder ud så længe som mulig.
    Krammer har fra – PIA

  6. At man kender det gør det ikke mindre anstrengende og selvfølgelig bliver du trist når det gør ondt hele tiden og du ikke kan røre dig og få frisk luft. Heldigvis er det ikke noget du skal slæbe med resten af livet, men lige nu kan det helt sikkert føles sådan.

    KÆMPE STORE KRAM til dig søde.

  7. ØV ! Det er sgu øv, at du skal ha det sådan. Men sådan er det altså lige nu og så må du “bare” være i det.
    Det er ikke nemt.
    Jeg sender dig et knus :-)

  8. Søde ven, masser af kram og knus og varme og nus i nakken og snak og chokolade og blomster og alt muligt andet dejligt fra mig til dig!!! Ååååhhhh det gør helt ondt på mig at læse at du har det sådan!!

  9. Godt at “høre” fra dig igen, så var der heldigvis ingen grund til bekymring.
    Nemt har du det ihvertfald ikke, men mon ikke den lille fis i mavsen har det fantastisk:)

  10. Øv for dig, altså….
    Vi er ikke altid overskudsmennesker og hurra for at turde indrømme det!
    Jeg sender bunkevis at gode tanker i din retning!

  11. Aj, det lyder da heller ikke som den lutter lagkage. Godt der ikke er så længe tilbage som der har været. det sværeste kan næsten være den dårlige samvittighed overfor børnene og ift. sig selv fordi vi har så mange forventninger. Men det er jo bare en stund det er sådan her – du kommer jo stærkt tilbage………

  12. Store knus og mange tanker, det er vist det eneste jeg kan tilbyde! Jeg håber, du vil have fornemmelsen af Vesterhavsvinden i kinderne lidt tid endnu 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *