Et skridt mere i rette retning

Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi kan få mere sygdom til huset. Marie har nu været hjemme siden onsdag aften med influenza. God nok er hun snart på toppen igen. Hun har ikke feber mere og er begyndt at hoppe rundt igen. Men hun er afkræftet efter knap en uge med minimal mad, så hun ligner mere eller mindre en kz-fange end en skolepige med krudt i.

Heldigvis kan jeg se en ende på det – hun har danset rundt i stuen, som hun plejer – dog afbrudt af hosteflip. Men hun er på vej! Og så krydser vi ellers fingre for, at vi andre springer sygdommen over. 7-9-13

Så der har været plads til individuel leg idag. Jeg har haft mit maleri fremme. Nu skal jeg lidt videre. Jeg har længe været i tvivl om finesserne, men nu tror jeg, at jeg er ved at finde tråden i mine forestillinger.

Jeg har nu lavet tre blomster i stof på billedet. Det kan ses på sidste billede, hvor jeg viser hele indtrykket frem. Blomsterne har jeg sat på lærredet med decoupage lim og den store ternede midte på blomsten ovenover har jeg broderet op og fyldt med bamsevat, så der kom lidt 3D effekt på billedet. Det var besværligt, så jeg har kun gjort det med den ene blomst, men det fungere rigtig sjovt.

Derudover er jeg påbegyndt at decoupere billeder af vores samhørighed på lærredet forskellige steder. Eller lige nu er det kun Marie, der pryder. Men jeg har fået printet andre billeder af familien ud, som bare skal klippes til og arrangeres, så det passer sammen.

Jeg har en forestilling om, at det gerne skal være billeder, stof og evt. silkepapir i kraftige farver, der skal overlappe hinanden i et vildt samsurium.

Slutvis skal jeg skrive en lyrisk tekst af Claus Hempler over – så det på en eller anden måde rammer billedet ind med sort tekst. En tekst som betyder noget for mig. Det skal nok blive godt, når det er færdigt.

Selvom at det tager lang tid, så hænger det altså på væggen over sofaen i stuen. Så kan jeg fornemme og tænke over udtrykket hele tiden og se, om det gør sig ordenligt ud i vores hjem.
Jeg har aldrig rigtig fundet mig tilpas med pensel og maling. Hvis I kigger inden for hos den kære AB – så skal i se løjer. Hun er vildt dygtig med både tusch, pensel, kridt og hvad ved jeg. Hvad hun ikke kan udtrykke, er ikke så lidt.

Min niche er med stof – så det kører jeg videre med på lærredet. Det er ret sjovt.

6 thoughts on “Et skridt mere i rette retning

  1. Hej Christina,

    Godt at høre at den lille dame er på benene igen, trods kz-lignende udseende. Sålænge hun er kommet sig over det værste og ikke længere skræmmer livet af jer andre med sine feber-vildelser!!

    Super fint billede, du har gang i. Glæder mig til at se fortsættelsen!

    Kh. Eva

  2. Ja, man skal gære det, man er bedst til. Og jeg er sikker på at det fædige projekt blir godt. Lyder som en spændende proces. Og jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Og til at se hvilket citat du vælger.

  3. Hej Søde

    Så vil jeg krydse alt jeg har for jer!! Vi har haft uafbrudt sygdom i 4 uger, influenza, lungebetændelse feber/kvalme/opkast og lige pt “bare” snue, nys oghovedpine..;-)))) Nå men så vi vl også taget hvad vi skulle have i 2011?

    Knus

  4. Tusind tak søde Christina! Og jeg synes dit billede er vildt spændende allerede. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *