Stolthed

Er der noget, der kan pirre mere ved ens stolthed end ens datter på gulvet til en gymnastikopvisning? Ikke for mig, i hvert fald.
Det var en oplevelse i sig selv, at være til 1. runde i DM for Gram Prix. Det er første år, at mini- og pige- rækken er med til at blive delt op i rækker. Marie kom i går i 2. række. De ville ikke have en chance for at komme op i toppen, hvis de blev placeret i 1., da der er mange hold, som bruger meget mere tid på træningen, end vores piger gør. 
Jeg har været lidt inde på det i tidligere indlæg, at det faktisk kan være lidt ambivalent. For det første skal det jo gerne være sjovt at gå til gymnastik. For det andet, så skal der være plads til andet i pigernes liv (venskaber, legeaftaler etc.) Konkurrence elementet skal nok blive udfordret og skærpet med tiden. Jeg synes bare, at det gerne må være en leg for Marie på 8 år. 
Der er dog ingen tvivl om, at hun bliver kæmpe skuffet, når hun ikke når dertil, hvor hendes forventninger går. Topkarakterer skal være nået og der stræbes selvfølgelig efter en guldmedalje!
Men så skal der altså også ændres på indstillingerne til gymnastikken – og så er der helt andre boller på suppen. Så tror jeg slet ikke, at det bliver sjovt længere?
Hvad stiller jeg egentlig op, når hun nærmest tigger trænerne om mere træning og gerne hver dag? Det er jo bare her og nu på selve dagen, at det virkelig batter ikke?
Jeg har klippet de andre piger fra af etiske årsager. 

Nuvel – Marie kom i 2. række. Hvilket jeg synes er super godt! Nu har de en chance for at kvalificere sig til en god plads. Fynsmesterskaberne og DM står for skud om et par måneder. Nu skal ballerne klemmes sammen, fingrene samles og armene strækkes!

Jeg har taget billedet af Marie bagfra. Jeg sad faktisk på modsatte side af banen. Jeg havde slet ikke overskud til at finde en plads bag dommerbordet. Jeg blev stresset bare ved tanken.
På modsatte side (tilskuerpladserne) stod folk i kø i 1½ time før konkurrencestart med tæpper, puder etc, som kunne booke plads til andre. Jeg forstår godt, at man gerne ville have en god plads, når man skal se poderne, men alligevel må jeg sige, at det var et kæmpe sjovt syn, da de åbnede for pladserne.
Folk kastede sig over banen som fluer på en nylavet lort. Jeg håber ikke, at jeg har nogle læsere med mig, som selv var deltagende igår? No effence – det var sjovt, det så sjovt ud og vi grinede på den anden side. Men jeg må indrømme, at jeg selvfølgelig selv havde været en del af gruppen, hvis jeg ikke var højgravid.

Heldigvis skifter pigerne plads undervejs og jeg så også Marie forfra…

Efterfølgende sidder jeg med en klump ømhed – hun er så bette den lille Marie. Med de tynde ben, hende lille ansigt og det stramme hår. Skrøbelig og fin udenpå men med en kæmpe vilje og gåpåmod indeni.
Det er sgu sejt!

13 thoughts on “Stolthed

  1. også jeg har en datter på 8 år der har gået til dans (Disco dans) i 3 år og hun elsker det stor og danser hverdag fra morgen til aften ,så længe hun gider ,gider jeg også og hun er dygtig min datter til den form for dans … vær stolt af din datter og så længe hun gider så hop med :)

  2. Når hun ikke er ældre mener jeg at det er hjertet hun følger og så mener jeg ikke at du har grund til at være bekymret Christina, det drejer sig bare om at gøre dem klart, at vi elsker dem for den de er, ikke for det de kan, nødvendigvis.
    Jeg kan godt forstå at du er stolt over Marie.
    God Søndag eftermiddag.

  3. Hej Michael.. det er jo netop det jeg mener.. alt det andet skal nok komme.. hun er bare så ski… perfektionistisk (fra sin mor) og et gennemført konkurrence menneske (sin far)…
    Hun skal nok nå dertil hun vil, uden tvivl.
    Tak og god dag til dig også!

  4. Så længe du hiver lidt i en anden retning, at hun er et barn og skal ha tid til det, så skal det nok gå.
    Jeg forstår din stolthed og især klumpen i halsen :-)
    Kan huske mange danse, guitar, klaver og olietønder, violinopvisninger med mine børn :-)

  5. Hej Christina

    Hun er super dygtig.. dejligt..

    Faktisk er det meget fedt billed..at det er taget bagfra…Hun sku´være ballet-danser :)

    Du må da være helt smadret af at sidde der ude hele dagen..men hygge dig vel med strikkepinde eller hækle-nålen:)

    Sabine

  6. Hej Sabine – tro mig – jeg har så ondt i min lænd lige nu – har aldrig i mit liv været så smadret. Lige nu æder jeg min gamle krop.. det var det hele værd.. og Marie var glad for at have mor for sig selv!

  7. Forstår så godt, at du er hamrende stolt 😉 det kan du også roligt være. Hver gang jeg ser et billede af din søde Marie slår det mig, at den lille kønne, spinkle pige har så meget kraft i sig 😉 hun er så dygtig ;-))

  8. Jeg dyrkede min sport på eliteplan med træning en eller to gange hver dag. Jeg var på alder med Marie da jeg rigtig tog fat, og jeg fortryder intet. Det har givet mig SÅ mange aspekter og oplevelser, som jeg nu kan bruge i mit voksenliv. Jeg tænker tilbage på de år(jeg stoppede pga en skade som 17-årig) med en lykkelig mavefornemmelse! Sålænge hun er glad for det hun gør, og at hun ikke bliver presset på en negativ måde – og det ved jeg hun ikke gør!, synes jeg du skal give lov. Hun får så meget…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *