Ren Astrid Lindgren? Og det er ikke engang bevidst

Jeg er ved at være godt rund efterhånden. Mit maveskind er spændt til bristepunktet – føles det i hvert fald som om. Jeg har stadig 2½ måned igen – jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det bliver at være i min krop. Sikkert skønt for drenge-barnet. Men allerede nu døjer jeg med halsbrand, totalt tørre slimhinder (i næsen) – jeg snorker som en bjørn og kæmper mig rundt som en skildpadde, når jeg ligger på langs.

Det er skønt at være gravid. Det skal man ikke fornægte! Og der ingen ironi i den sætning. Trods sygemelding og div. graviditets symp. Så elsker jeg det. Drengen sparker nu godt igennem mit maveskind. Marie har også mærket det og spørger meget ind til det at mærke – og ikke mindst føde.. “gør det ondt Mor”. Ja, hvad søren… tror du selv? Det gør mega ondt – man tror man skal dø… “ja det gør ondt Marie – men når det er overstået, så har jeg glemt det hele”. Det er jo sandt, men alligevel. Jeg er vildt bange for det denne gang. Det var sådan et chok for mig med Ida, så denne her gang kan jeg fornemme, at angsten ligger og lurer. Dog håber/tror jeg på, at når det nu er 3. gang og at det ikke er lang tid siden sidst, så smutter jeg simpelt den “mandel”. (?)

Uge 25

Nu hvor vi har fundet ud af, at det bliver en lille dreng, så er vi jo gået i tænkebox – ang. navne. Jeg har slet ikke haft nemt ved at finde på drengenavne, da jeg jo var overbevist om, at det blev en pige. Jeg har måtte sadle om, hvilket har skabt lidt hjernekuller.
Der har været lidt historie med på pigernes navne – så det vil vi jo gerne have gentaget med den lille dreng. Vi har dog svært ved at finde på valgmuligheder.

På førstepladsen har vi navnet Alfred. Det går i arv fra min Morfar – som hed Harald Alfred og min Oldefar som blot hed Alfred. Jeg er vild med det gamle navn og synes det klinger med pigernes. Henrik er også vild med det. Jeg kan godt lide, at det går i arv. Vi har været vores andre mandlige medlemmer i familierne igennem. Min far hedder Aage. Det går også i arv generationer tilbage.. No offence Far – men det ville sgu være ondt at kalde ham for Aage. Henriks far hedder Kurt. Intet mere til den sag.

2. pladsen har vi Hans eller Jens. Med Ida i maven var vi lidt betaget af de navne. De går lidt igen egentlig.
Da Marie var 3 år ønskede hun sig brændende en lillebror, der hed Jens. Det syntes jeg var kært og købte navnet. Hans – fordi det klinger af Ota solgryn og fregner…

Og derefter er vi gået i stå.. Vi har smagt på mange navne; Marius, Magne, Linus, Frederik, Thøger etc. Men ingen klinger bedre end Alfred.
Da vi fik tænkt os om – så er det jo ren Emil fra Lønnegren. Vi mangler blot et Tyttebær-Maja…

Kunne jeg hente hjælp hos jer i blogland?
Kunne I kaste andre navne op i luften for os? Vi er helt ensporet. Det kunne dog være rart, hvis vi lige blev rystet lidt eller bekræftet BIG TIME på nummer 1.

51 thoughts on “Ren Astrid Lindgren? Og det er ikke engang bevidst

  1. Så kommer det som du har bedt om :)
    Elias, Carl Emil, Rumle, Villads, Viggo, Otto, (Dennis, men det er kun fordi det er sjovt at kalde ham Penis)
    I min verden skal navnet have en god klang, og det skal ikke minde om en man ikke kan lide.
    Det skal også være et navn, som barnet kan hedde både som baby, barn, ung, voksen og gammel. Eks. så synes jeg Grethe er et underligt navn til en baby eller et barn. Men en voksen kan sagtens hedde det :)

  2. Flot smuk mave… Og ups jeg kender godt til den snorkfrøken alt for godt. Her et nogle uger henne i 20’erne snorker jeg også som en gal. De slimhinder er bare utrolige tørre. Ulla-lokomotiv :D. Det er lidt øv ikke alene at vække manden flere gange om natten, men også mig selv nu :( Men som du skriver er det jo også en fantastisk tilstand (?) at være i – gravid -. Og når drengen sparker så det sætter gang i sommerfuglene i maven er lykken da nået.
    Og så har jeg samme problem som dig/jer: DRENGENAVNE… Det er så svært. I har da fundet et godt navn med Alfred. Hos os kan vi slet ikke blive enige. :(, så jeg kigger med om der skulle komme et godt og dog uventet forslag.(Jeg troede jo også det var en pige som gemte sig i mavehulen .
    Alt lykke til dig/jer med graviditet og navnevalg og alt det andet :)

  3. Øh, jeg elsker finden-på-navne-leg! Bliver så varm om hjertet af tænke på navne til små nye liv. Det hænger helt klart sammen med, at kæresten og jeg selv snart håber på at få en tyk mave.

    Vi har også Alfred som en stor favorit, og jeg kan ikke andet medgive at der er en vis svenske følelse over navnet. Men hvad – Sverige er skønt!

    Af andre navne som jeg personligt syntes er fine (kæresten har vist allerede nedlagt veto), er følgende: Kalle, Anton, Erik, Ejnar og Theodor. De to sidste er fordi min søde gamle farfar hed begge navne, og jeg syntes virkelig de klinger så godt.

    Min kæreste derimod er blevet ret vild med navne som Uffe og Frede. Jeg ved ikke helt – måske det er noget man lige skal tygge lidt på.

    Stort held og lykke med navnet, og ikke mindst den nye guldklump. Måske det var en tanke at opkalde den lille mavesparket efter en fodboldspiller ;0)

    /Louise

  4. For f.. Anne.. det er typisk dig.. Han kommer ikke til at hedde Dennis Alias Diller.. glem det.. Rumle og Villads er jeg lidt hooked på… Det er fine navne.. du får mig sådan til at le… altså…

    Hej Ulla – he he.. det er pisse irriterende at blive taget i at snorke.. jeg har ellers sparket løs til Henrik det sidste år.. men nu er det omvendt.. så kan jeg lære det.. men hvor gør det ondt i næsen altså… Tak for dine hilsner.. og lige tilbage herfra… Det er sjovt at følge lidt med.. :-)

  5. Sikke en smuk 1 værelses du her fremviser.. og ja hvem monstro maven gemmer på, det er aldrig nemt!

    Gode gamle danske navne vinder stærkt indpas og har gjort det en del år efterhånden, sammen med de nymodens og mere fancy er Jens, Hans og Otto ved at genvinde indpas hos den almene dansker, hvilket jo er fantastisk!

    Men tak – tak fordi i, som de fleste erkender, og no offense til hverken din far eller svigerfar, at navne som kurt, aage og svend er og bliver navne der fortsat hører sig fortidens generationer til.

    Omend nogle navne vænner man sig også til, og lige pludselig kan lille aage bare ikke hede andet, eller Walther som den dejligste lille dreng jeg kender hedder, min grandnevø Otto, eller den nye dreng på stuen Holger!

    Magnus er ved at være godt brugt men stadig sødt, Emil er fantastisk og hitter også herhjemme, til en hvis nu engang, William, Viktor, Linus, Jakob eller Johannes er også blandt børn jeg kender!

    Var det ikke min lillebror så elsker jeg navnet David, og ellers er Mathias også sødt! Phillip, Kristoffer (uden dobbelt ph) og ja nu har jeg vist efterhånden skrevet en stil, bare som en kommentar..

    Ellers må i lade hatten gå rundt, eller vente og se om sønnike råber sit navn højt efter fødslen!

    Tillykke med den kommende familiforøgelse i hvert fald :)

  6. Hej Louise.. Kalle er fedt.. og vildt frækt.. tænk det har jeg overhovedet ikke overvejet.. Frede og Otto er også super.. Vi læser Otto er et næsehorn med Marie.. har du set tegningerne i bogen? Otto er vildt skæv og kikset… :-) Gad vide om det er sådan en fyr jeg venter.. ?

  7. Hej Katharina – ja for søren en stil.. og takker af hjertet … det er fedt med så konstruktiv kritik… Aage er simpelthen for skævt.. tænker at det nok skal hitte på Vesterbro om lidt.. :-)
    David – jo det smager godt. Også Johannes.. vi har faktisk en Johannes i familien. Holger – hvis han ikke altid ville blive væk – så jo det er lækkert.. Kanon med de muligheder.. Jeg laver stor liste på vores tavle.. takker..

  8. Hej,
    Allerførst: det er godt nok en super misundelsesværdig flot gravid mave, du har!
    Og det bliver da spændende at se hvilken lille fyr, den gemmer på.

    Jeg vil da også byde lidt ind med nogle navneforslag. Mine egne to drenge hedder Andreas og Rasmus, og der ligger også nogle små historier bag disse navne. Den allersødeste er den omkring Rasmus – “for det hedder min allerbedste ven!” var konklusionen fra storebror på næstgen 4 år.

    Af andre skønne navne – jeg arbejder som dagplejer og møder derfor en del – er: Adam, David, som vist allerede er nævnt, Erik, Loke, Villads, Marius.

    Håber det giver dig/jer noget inspiration og held og lykke med den lille fyr!

    Mange hilsner fra Tine

  9. Uh, det med navne er så hundens svært….jeg er vild med navnet Alexander – det skulle min søn have heddet, men han ligenede absolut ikke en Alexander, da han blev født (mere en betuttet alien), så jeg fandt lynhurtigt på noget andet.
    Men måske er Alexander nu håbløst umoderne??? Jeg ka’ ik’ følge med ;o)
    Kh Karen

  10. Sigurd, Bertram og Lucas er mine yndlings. Men Alfred er også helt fint. Mange gode navne er nævnt, og I må finde frem til jeres, eller holde fast på dem, du har nævnt.

  11. Uf hvor er din mave fin!!!!
    Jeg tror helt klart at det er en lille Alfred der ligger derinde og putter sig :)
    Jeg har selv to drenge – med de skønneste navne (hvis jeg selv skal sige det, haha!). Mine banditter hedder Malte og Lauge…. og er på alder med dine smukke tøser. Så måske vi kan hooke op med lidt familiesammenføring i fremtiden, hehe 😉

    Tak fordi du smider billeder på af din fantastiske og smukt-voksende mave.
    Kram og god mandagsaften.
    Tina

  12. Alfred er et dejligt navn, og så har jeg selvfølgelig et særligt nært forhold til navnet Emil :)

    Et helt andet power navn, som jeg elsker er, Storm.

    Smuk mave du har.

    Godt nytår.

    KH Pialouise

  13. Sikke en fin stor mave du har fået nu (ja jeg skulle efterhånden nødigt snakke med små 4 uger igen). Vi var også helt blanke på drengenavne både med Ida og denne gang, så den hjernegymnastik er vi sluppet for ved at skulle have en pige til.

    Af drengenavne var jeg dog også glad for Alfred – og ja, det klinger jo meget godt med dine pigers navne. Af de andre navne du nævner kan jeg også rigtig godt lide Thøger. Men da vi hedder Børre til efternavn kunne vi godt høre, at det ville komme til at lyde lidt fjollet med Thøger Børre, hvis det havde været en dreng. Men havde det været en dreng var vi nok endt med Jeppe tror jeg.

  14. Og så glemte jeg da lige at nævne det ekstra navn jeg ville foreslå, nemlig Nils. Det lugter lidt af Jens og Hans og jeg synes det er ret så fint, men det er jeg ene om herhjemme.

  15. Uh, der er mange forslag, og rigtig mange lækre navne at vælge imellem. Mine 4 drenge hedder Magnus, Frederik, Albert og William, så dem synes jeg helt sikkert hitter.
    MEN Bertram og Ludvig er heller ikke tossede navne i min verden :)
    Spændende hvad i vælger og GULP, er der virkelig ikke mere end 2,5 mdr. tilbage, du har sgi da lige meldt ud at du var gravid! :)

  16. VI har selv to piger og heldigvis for det, for de drengenavne er bare svære. Dog fandt vi på et i sidste omgang. Vi skal dog ikke have flere unger, så vi får det ikke “brugt”… ;o)

    Johannes

    Kh Louise

  17. Som mor til sådan et par stykker hepper jeg selvfølgelig også på Albert og Bertram – eller Alfred…det er altså et vakkert navn. Ingen af vores børn er kommet til at hedde nogle af de navne, vi (læs: jeg) på forhånd havde listet. De har alle 2 fornavne hvoraf kun det første bli’r brugt. Alle ‘nr. 2 navne’ er familienavne. Drengene hedder begge Mangor som navn 2 efter min mands afdøde morfar. Luna hedder Marie efter Olde og Wilma hedder Johanne efter en anden Olde.

    Jeg kan dog knytte en pudsig lille historie til de 3 første børns navne – ikke et bevidst valg fra vores side, men en dag, jeg var ved at underskrive et fødselsdagskort fandt jeg ud af, at ungernes navne kunne skrives ‘ud i en køre’ *Lunalbertram* lidt skægt, ik’….den remse satte Wilma så en stopper for :-)

    By the way, usædvanligt lækker dunk, du render rundt med….mums.

    kram
    Trine

  18. Jeg ville også have foreslået Alfred – det hitter på min liste her, men jeg venter “nok” en pige.
    Ellers synes jeg også godt om Valdemar og William.
    Det er underligt, jeg synes også, det er lettere at finde et pigenavn. Det er på en eller anden måde lettere at gøre det personligt.

  19. Flot mave du har :-)

    Alfred er et rigtig fint navn – og fint at det have historie med sig. Det kan jeg godt lide.
    Vi havde også selv store vanskeligheder ved at finde et passende navn til vores lille fyr som kom til verden i oktober. Til sidst skulle valget stå mellem Alvin og Hjalte. Valget faldt på Alvin, som passer så fint med Lilje, som storesøster hedder.
    Vi lånte “Navnebogen” på biblioteket, og der var faktisk mange gode (og sjove, og vanvittige) navne i.

    Ellers snakkede vi også om:
    Kalle, Karl, Pelle, Villads, Villum, Viljar, Vito, Vilhelm og Hector

  20. Så fin, din mave er! Jeg er helt og aldeles vild med navnet Alfred og synes det klinger godt med Ida og Marie…Er spændt på at høre, hvad I ender med at beslutte jer for!

    Kh. Malene

  21. Ihh… sikke en flot mave!

    Da jeg ventede vores dreng synes vi også det var vildt svært. Men det endte med August, hvilket også var vores favorit. Jeg var sat til at føde den 4. August og havde sagt at hvis han bliv født i august skulle han IKKE hedde August – heldigvis kan han den 30. juli:o) (han ville nok gerne hedde August)
    Ellers snakkede vi om Julius og vi havde også Cornelius på banen.

    Held og lykke

    CilleBille

  22. Super fin mave – Jeg er vild med Alfred, det står på min egen liste i tilfælde af at det er en dreng i min mave (det er en overraskelse). Meeen husstandens mandlige indslag (Jens) er ikke begejstret for Alfred… Alfred hed den gamle mand der boede overfor min far da jeg var barn, så jeg har ingen familie relationer til navnet…

    Derudover er jeg bl.a. glad for drengenavnene Carl, Johan (evt Johannes), Silas og Emil

  23. Alfred er da skønt – og helt klart min favorit.
    Smid alle tanker om Emil fra Lønneberg ud. Det er nok kun jer, der tænker på det, og hvis ikke, så er Astrid Lindgren jo elsket af stort set alle i hele verden. Det betyder jo kun, at Alfred også er et navn man kan rejse med – som også kan udtales genkendeligt under fremmede himmelstrøg 😉

    KH Karina

  24. Ha haaa… sådan var det nu slet ikke ment 😉 Havde faktisk helt glemt hvordan hun er *G*

    Det er vist for lang tid siden, at jeg har set Emil fra Lønneberg :-)

  25. Alfred er skønt og et minde om jeres forfædre 😉

    Er dog super glad for min Carl , men den stammer også fra en bedstefar, at du springer fra Kurt og Aage…du kan lige vove at ombestemme dig ;-)))

    Nå, men lidt skønne navne til puljen kommer her

    Storm og Vitus !

    Du er SMUK gravid 2 mdr. mere vil ikke ændre på det!

    Og hvad fødslen angår..slå det ud af hovedet du smutter ham på et split 😉

    KH

  26. Mit lille barnebarn har lige fået navnet Alfred.Han er så nuser og Alfred er det bedste navn i verden.:-)

  27. Jeg synes du skal udnytte at din mand er med på Alfred. Da vi fik jokke var stålanden hverken til at hugge eller stikke i, Alfred var ikke en muligheds. Heller ikke selv om jeg prøvedes at lokke med at det sødeste i verden er, når Emil tager alfreds hånd og siger “du og jeg Alfred”… Så Joakim blev det, og nu er det jokke fordi det er han….men jeg ved det er skørt men jeg kender en sød dreng med briller der hedder Verner, ham er jeg lidt forelsket i…

  28. Hejsa!

    Springer lige ind fra højre og foreslår navnet Bertil! Tror ikke det har været nævnt endnu!

    Syntes det er sådan et skønt navn!

    Vh Signe (som har 2 piger: Ida og Selma!)

  29. Hej Christina
    Allerførst så tror jeg slet ikke jeg har fået sagt tillykke så TILLYKKE :) og så med sådan en fantastisk mave.
    Inden Alberte blev født kunne vi kun blive enige om et navn, nemlig Albert. Vi fik jo så en pige og efter vi havde diskuteret videre i 2-3 måneder blev vi enige om Alberte til hende, så på den baggrund kan jeg kun stemme med på Albert. Nu har vi også en Holger i den navnebeslutningsproces var der selvfølgelig også flere navne oppe at vende. Tilsidst stod valget mellem Holger Otto, Harry og Viggo. Svend, Anker og Per var også på banen. Bertil og Conrad ville ikke passe helt til os men jeg synes det er fine fine navne og jeg kender en meget sød Conrad og en meget sød Bertil:)
    Hans, jens og Niels er også dejlige navne hvis du spørger mig. Jeg kan godt lide drengenavne med pondus eller humor eller begge dele som jeg selvfølgelig synes navnet Holger har 😉 rigtig god fornøjelse :)

  30. Hopper lige ind fra højre med et par navne til bunken. Vores egne drenge hedder Sigurd, Victor og Oscar.
    Men på listen over andre skønne drengenavne ligger også Alfred, Viggo, Walther, Albert, Sofus, Karl, Eskil, Laurits, Otto og Birk.

    …og tro mig nr. 3 bliver som at smutte en mandel ;O)

    De bedste hilsner
    Sigurds MOAR

  31. Der er intet over og ved siden af Charles, og jeg mener det seriøst, det er så smukt.
    God fornøjelse med at finde frem til et navn Christina.

  32. Alfred er supergodt.
    Vi havde Niels, Johannes og Karl på listen (men der kom en Astrid)
    Favoritter hos mig er også:

    Laust
    Storm
    Sejr

    God fornøjelse! Mette : )

  33. Ja, der kan vel ikke være nogen tvivl om at jeg hepper på en lille Alfred :-)

    Desuden hedder både min storebror og papfar Hans og min elskede Farfar hed Jens, så absolut også værdige navne!

    Smuk smuk mave, Christina!

    Knus Ulla.

  34. Åh, vi er også i gang med den store navneleg herhjemme. Før MD scanningen “tvang” jeg mig til at overveje drengenavne simpelthen for at øve mig på tanken om at det jo faktisk også kunne blive en dreng, hvilket slet ikke havde været i mine overvejelser. Af “optagne” navne var der Alfred og Johan, som begge er super fine, så jeg kan godt forstå I hælder mod Alfred qua navnerelationen og bare fordi det er flot. En anden favorit er Lauritz… God fornøjelse med navnejagten!

    Jeg havde håbet på en Vera herhjemme, men der er nedlagt definitivt veto, så jeg er selv lidt blank på pigenavne.

    Og igen, et stort tillykke med graviditeten. Du har en rigtig fin mave gener til trods. Smukt! :o)

    NB: Gruer altså også helt vildt for fødslen denne gang, så jeg kan virkelig godt forstå dig… Krydser fingre for at det bliver et par mandler der skal smuttes! ;o)

  35. …I øvrigt så er vores Alfred netop opkaldt efter Alfred fra Emil fra Lønneberg.
    Ham var jeg lidt forelsket i som barn og elskede scenerne med ham og Emil og deres helt specielle venskab – “Du og jeg, Alfred – du og jeg, Emil”.
    Den eneste der sådan rigtigt forstod Emil og altid var på hans side. Amen, det navn vil man da gerne have ;o)

  36. Alfred er lækkert.. Det smager af den svenske skærgård, grønt græs, sol og blå himmel..

    Men, hvis jeg skulle komme med et bidrag måtte det være Louie.

    Hvis én af mine to yngste havde været drenge, var de (altså nok kun den ene af dem) kommet til at hedde Louie Oscar. Det er frækt, sødt og lyder som en lækker dreng med blå øjne og blond hår.

    ..det med navne er noget sjovt noget.. Da vi for lidt over 10 år siden besluttede af barn nr. 1 (en dreng) som lå i min mave skulle hedde Noah, rynkede de fleste på næsen eller spurgte undrende “Nooooooah?? Som i Noahs ark??”..

    Forleden læste jeg, at Noah i første halvdel af 2010 lå nr. 2 på Top 50 listen over drengenavne givet til nyfødte i Danmark.

    Det er da morsomt, hvad sådan et årti kan gøre ved/for et navn..

    Er i øvrigt også mor til en Emil (som bor i himlen), en Carla Liv & en Vilma Rose…

  37. Jeg stemmer for Mikkel, Frede eller Oskar.

    Min Bedstefar hed Oskar Mikkelsen, så jeg har altid elsket førnævnte navne.
    Og min Farfar hed Frede, og det er da dejlig frækt.
    Min anden Farfar hed Aage, men det dur ikke synes jeg.

    Jeg har “desværre” fået tre piger, så jeg fik brug for navnene selv. Så tag du bare dem :-)

  38. Da vi skulle vælge navne til vores to sønner, var vi også lidt OBS på, hvilke initialer de ville få. Det blev os dermed een af ledetrådene i valget at fornavn (mellemnavn og efternavn var givet forlods.)

  39. Med to pigenavne med et i – ville det være oplagt, hvid sidsten også fik et i-navn.

    Laurits? Linus? Mikkel? Marius? Sigurd?

    Uh. Hvor bliver det spændende, altså!
    Nummer 3 er flødeskum, det ved du godt ikk?

  40. Hejsa,
    Er helt enig, drengenavne er svære. Tog os lang tid at finde det helt rigtige navn til vores dreng. Der er super mange gode foreslag her, men smider lige endnu et skønt navn i puljen: Sander :-)
    Kh Julia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *