Hang me up

Tiden i fredags er gået med at hækle. Jeg har hæklet suttekæder i massevis.

Der er jo snart forårs-marked i Pakhus 16, så jeg er så småt gang i lidt planlægning af de sager, jeg skal have med. Jeg ved med sikkerhed, at jeg skal deltage. Spørgsmålet er bare hvor meget. Forhåbenligt er der nogle søde piger, der gerne vil dele en bod med en “ikke tilstede pige” – for jeg kan ikke være der alle dage og slet ikke i det omfang, der ville være ønskeligt, da jeg jo har en lille bebs på armen.

Mulighederne for deltagelse på et andet tidspunkt, vil sandsynligvis komme igen. Jeg vil bare gerne være lidt med nu her den første weekend i maj. Jeg synes bare, at det er fedt, at der er sådanne muligheder her i lille bitte Odense. Det kan man kun bakke op omkring. Man kan sige meget om Fyn – men det er landets navle. Her må vi alle mødes ikke?!

Her er et lille udvalg af suttekæderne.

Suttekæderne er super kære og ikke to er ens. Det er den perfekte gave til den nybagte mor og lille ny.
Af sikkerhedsmæssige grunde, opfylder alle suttekæder kravet på de max 22 cm. Kæden monteres med en nikkelfri seleklips. Og kan vaskes i maskinen ved 40 grader.

Kæden kan bruges til almindelige sutter med ring og til MAM sutter, som kun har den runde knop. Den hæklede snor er lige til at sætte omkring begge og sidder godt fast.

Der kommer andre udgaver af suttekæder på markedet – men hvordan de ser ud forbliver en hemmelighed indtil markedet….

Denne udgave her har jeg sat til salg i mellemtiden lige her.

Rigtig god søndag fra rullestegen

7 thoughts on “Hang me up

  1. Hvor ser de skønne ud!!
    Kan du afsløre hvor mange masker snoren til rundt om sutten (MAM) er..? Jeg vil nemlig gerne lave til min nevø – men har ikke sådan en sut indenfor rækkevidde;)
    Og lyder lækkert med dine ting på markedet..Glæder jeg mig til at se.. Kh Anne

  2. Hej Iben.. det synes jeg virkelig at du skal gøre.. tror det bliver rigtig godt..

    Hej Anne – selvfølgelig vil jeg gerne dele.. Jeg laver 15 masker på snoren som skal rundt om MAM sutten.. det passer fint.. man skal lige nørkle lidt med snoren når den skal på – men så falder den jo ikke let af! Hvilket jeg mener er bedst..

    Hej Miri…Det er fint med nye farver…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *