Enhver stjerne har en bagside

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg både kan dumme mig, være grov, lave fejl, være doven og latterlig.

Her til eftermiddag har jeg været sur og tvær. Over mig selv og min uoplagthed! Jeg er så mega træt i øjeblikket og orker ikke ret meget andet end at hænge ud. Jeg trænger virkelig til d-vitamin og solens varme. Jeg bygger hule, læser mængder af bøger og strikker og venter på, at familien kommer hjem.

Nogle dage får jeg udrettet noget, andre dage så absolut ingenting. Idag har jeg forsøgt at komme i gear, men min modus har været utroligt slow.

Jeg bliver sgu så ærgerlig over mig selv ind i mellem. Mit humør er neutralt og måske i minus. Jeg føler mig sgu så kedelig og utiltalende, som jeg vader rundt her i nattøj det meste af dagen. Jeg har render under øjnene og har så absolut intet spændende at bidrage med, når Henrik kommer hjem. Jeg bør komme stormende i favnen på ham med sprudlende energi. Jeg trækker mig bare lidt. Bliver mut og føler mig slet ikke værdig.

Jeg ved det er dumt. Jeg ved det er en fase… jeg ved det ikke er den grundlæggende mig. Men det er mig – idag.

Jeg fik så lidt lyst til at lave et projekt færdigt, jeg havde liggende. Det gik galt, selvfølgelig – fordi jeg kørte derud af med lukkede øjne. Jeg burde have blevet under dynen. Applikationer på bagsiden af en udklippet kjole – ja – de skulle jo sidde på forsiden. Arghh – fuck det.. nu er der stjerner både for og bag. Det er jo det..

Der er også en bagside på den stjerne, ikke?

11 thoughts on “Enhver stjerne har en bagside

  1. Åh, hvor jeg kender det. Sådan en irriterende følelse – og endnu mere irriterende,når man ikke har overskud til at gøre noget ved den og være sit normale jeg. Håber humøret er steget lidt igen! Godt, at du trods alt kan se projektet med stjernen fra en anden og lidt mere humoristisk vinkel :)

  2. Christina, jeg kan ikke lade være med tænke: cut yourself som slack, altså. Du er gravid, med 70 millioner hormoner, der spurter rundt i kroppen – no wonder, du er træt! Du ER værdig – og om lidt er I forældre til en lille fantastisk dreng… det tror jeg godt Henrik vil tage et par ‘mutte’ dage for.

  3. Om ikke annet er du hvertfall en trøst for meg for jeg har det akkurat likt. Vi venter en liten en i april/mai og jeg hadde gledet meg til de første 12 ukene var over og jeg kanskje fikk litt overskudd igjen, men det har latt vente på seg.

    Har ikke sett bloggen din før i dag, men likte den med en gang, så her kommer jeg til å titte innom ofte. :)

  4. Åh..ved du hvad, Christina?! Du er ikke den eneste! Vi har jo alle prøvet det og det sker igen. Man kan jo ikke rende rundt og være lalleglad heletiden. Nogle gange skal man bare have lov til at rende rundt i nattøj og lave ingenting – og det skal man altså også tage som noget positivt! Det skal nok gå over…der findes også plus dage :)

  5. Kære Christina

    …ja det er bagsiden af medaljen (stjernen) ved at gå derhjemme og ikke være helt tip top.
    Men husk nu at graviditet er en hormonbombe, og det er helt normalt at føle sig TRÆT og forpustet, dvask og og og

    Jeg kan love dig at du ser femragende ud og det er såddan din Henrik ser dig 😉

    Et lille råd/tip prøv at droppe nattøjet for det får ikke en til at føle sig friskere og lækrere at daller rundt i en to dag gammel pyjamas..taler af erfaring ;-)))

    Knus

  6. Sådan nogle dage har vi vist alle, så jeg kan udmærket følge dig! Dage hvor ALT bare går skævt… Men det går heldigvis over igen:)

  7. Åh den dårlige samvittighed over ikke a være feminint klædt, barberet ben, sminket og duftende, overskudsagtig mor, kæreste og elsker inde! Jeg tror vi alle kender den. Men det gør den ikke nemmere at tackle! Men Christina der er jo en grund til, at du ikke springer rundt på job, henter unger i christiniacyklen, har ugentlige gymnastik hold … sæt selv mere ind. Du er sygemeldt, og derfor skal du være god ved dig selv. Rose dig selv for, at du har to skønne, smukke raske piger, en dejlig mand, et skønt smil. Og hallo det er da kun de smadder nyforelskede teenagere der springer op, når hankønnet kommer hjem. Min røv er i hvert fald for tung til at springe op som trold af en æske, når min kæreste kommer hjem :)

    Og så synes jeg det er smadder sjovt, at du skriver bagsiden af stjernen. For du er jo en stjerne – i dine skønne ungers, Henriks, veninders men sandelig også i mange af os bloggeres hverdag!

  8. På mange måder et dejligt indlæg Christina, du har lige opdaget at du er menneske, der findes nemlig ikke supermennesker det skulle i så fald være i Hollywood, du er dejligt ærlig overfor din menneskelighed, med at være grov, lave fejl, være doven, og komme til at dumme dig, herregud det gør de bedste og mest succesfulde mennesker også, og i lighed med dig indrømmer de også deres passerende svagheder, det er det der gør dem så gode, akkurat som du er.
    Du skal måske bare lige prioritere din tid anderledes lige nu, du er til daglig utrolig ihærdig med symaskinen, og andre kreativ tid, imens du har to dejlige børn, nu er du på vej med et tredie, alt imens du ligger første hånd på en bog, jeg bliver næsten træt af bare at skrive om dit program Christina, du er da utrolig som du er, og selvfølgelig er det ikke den dig du kender til daglig, og det tror jeg også Henrik ved, ellers kan han sagtens forstå dig hvis du lige gør ham opmærksom på det.
    Rigtig god weekend til dig og dine.

  9. Havde du alt den energi du behøvede var du jo ikke sygemeldt. Måske man bare nogle gange skal acceptere at stikket er trukket lide mere ud end normalt, for det bliver jo ikke bedre af at fokusere på alt det du gerne ville, men ikek har overskudet til. Selv som gravid, fuldtidsarbejdende og relativt nybarberede ben så føler jeg sgu heller ikke energien altid slår til. Så jeg kan virkelig godt følge dig i følelsen af utilstrækkelighed når man bare falder død om på sofaen og bare ikke orker alle burde og ville gerne. Kram herfra!

    – En af de ting jeg i øvrigt holder meget af ved din blog er netop din måde at sætte ord på ærligheden. Tak.

  10. Åh hvor jeg kender følelsen af, når det mest spændende på ens dag har været, hvad der skete med en af de andre børn da man afleverede henne i vuggestuen og så havde man faktisk ikke energi til mere den dag.

    Men som du selv siger er det jo bare en fase og med en meget forklarelig grund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *