Julekjole # 2

Ida havde sin nye julekjole på igår. Den er lidt stor i det. Hun er stadig i størrelse 80 – og jeg har lavet kjolen i 92. Men den er super fin til hende alligevel. Her viser hun den frem. Godt træt efter en hyggelig juleafslutning i dagplejen. I favnen er hendes Nuller.

Jeg ved ikke præcist, hvordan det kom så vidt, men den klud er hendes et og alt. Den er mindst lige så vigtig som hendes sut. 
Jeg brugte den meget, da hun var spæd. Rent faktisk havde jeg sovet med den under min natkjole et par dage inden hun kom til verdenen. Så kunne hun have “Mor” tæt på, når hun lå for sig selv i liften. Den har været guld værd og en kæmpe trøst for hende i de stunder, hvor hun har været ked af det.
Nu er den noget af det vigtigste for hende. Den lugter ikke længere af “patsved”, men af Ida. Heldigvis må den godt vaskes i ny og næ… 
Nuvel – Kjolen! Den er i brug og virkelig i vinkel. God onsdag i blogland.

18 thoughts on “Julekjole # 2

  1. Den er virkelig fin den kjole. Kunne også se de lækre finish-detaljer den havde i forrige indlæg. Og som altid er den lille Ida superskøn på billeder.
    Hun har det lækreste glimt i øjnene :)

  2. Nysh hvor er hun fin i sin nye kjole.
    Lækre, veludførte detaljer.

    Og kluden? HA sådan en har vi også herhjemme.
    Engang havde jeg satinhovedpudebetræk, nu har Kamille 3 klude hun er totalt afhængig af *suk* :).

    Mvh,
    Synne

  3. Så söt hon är i sin fina julklänning:) Jag har exakt samma tyger som jag köpte för ett tag se för att göra en julklänning till lilla A…fast jag tänkte göra tvärtom och har mer av det storblommiga tyget än av det andra…och det var väl tur:)

  4. Skøn kjole – og skøn unge :)

    Min søsters mindste har “Mors Gøje”, en gammel t-shirt, som efterhånden er slidt til laser. Det er hendes et og alt – og uden den ingen nattesøvn. Ind imellem er den blevet forlagt, og så må der ledes højt og lavt indtil den er fundet igen 😀

    KH Karina

  5. Hvor er det en fin kjole- jeg er især vild med knappen foroven og det fine stof. Og at modellen ved lige hvordan hun skal vise den, gør jo heller ingenting. 😉

  6. Hej Christina… Du har fået skubbet lidt til mit detalje-gen.. Du har helt ret i at den bliver bare mere lækker når der også er kræset for detaljen indvendingt. Tror jeg skal stramme mig lidt mere an, så mine sy ting bliver helt igennem lækre.. Er det et hjemmegjort mønster du har brugt, eller kan du røbe hvor vi andre evt kan finde mønsteret.. Min Trine er nemlig begyndt at gå, så nu skal moren ordentlig til at sy kjoler og nederdele til stumpen, hvilket hun jo bare skvattede i da hun kravlede…

  7. Hold nu op, hvor er hun altså bare sød!! kjolen er også rigtig fin :) Min Mingus på 3 ELSKER stadig sin klud, nu bliver den dog først hevet frem når han skal i seng 😉

  8. Hellere for stor end for lille, den er blevet super fin. Herhjemme har vi puttedynen. Det er den gamle babydyne som Ester slæber med sig hvorend hun går. Der må IKKE komme betræk på, det ryger af med det samme. Så man kan jo selv gætte hvordan det lugter og ser ud :-)

  9. Hvor er hun fin! Og hvor er det skægt med den klud. Jeg kender flere børn der har haft det på samme måde, men det er mindre skægt hvis kluden ikke må vaskes.

  10. Hvor er hun fin, dejig kjole i skønne farver.

    Gad egentlig godt vide om ‘patsved’ er et særligt fynsk udtryk? Jeg har ihvertfald ikke hørt andre end fynboer bruge det (læs: min veninde og jeg)….. Hmmm…. et dejligt og uundværligt ord er det ihvertfald :)

  11. Christina ,julekjolen er blevet rigtig fin. Jeg synes ikke det ser ud som om den er for stor. Måske bare ærmerne ,der er en anelse for lange. Men den må endelig ikke blive mindre om maven.
    Ida ser bare skøn ud i den :-)
    Mvh Kirsten

  12. Super lækker kjole. En nuller har vi også herhjemme – der hedder den bare nusser (faktisk har vi 5 stykker, sarte lyserøde, bløde stofbleer og den lille dame kan mærke forskel når det ikke er de rigtige) :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *