Betaenksomhed

Jeg har siddet de sidste par dage og læst lidt fagbøger og virkelige historier om opdragelse, svigt, mønsterbrydere og om dét at komme godt på vej.

Jeg har været lidt opslugt at andres erfaringer og historier. Dog er jeg blevet rørt i min grundvold over skæbner – men når jeg så får læst mig gennem, så kunne det jo have været min egen historie, jeg gennemgik? Det er egentlig ret finurligt at tænke på sin egen barndom og sige tsk – det er jo ingenting! (?)


Selvfølgelig er det ikke bare ingenting dét jeg har gennemlevet. Når andre hører mine erindringer, så kan jeg godt fornemme, at det rører, men jeg tænker bare ikke over det, som værende noget voldsomt. Måske fordi jeg har gennemlevet, bearbejdet og er kommet videre?

Jeg forsøger at lave en plan over, hvordan jeg gerne vil skrive min bog. Der er så mange måder at vinkle den på egentlig. Jeg tror dog, at jeg er ved at få lavet en god skitse. I går sad jeg i knap et kvarter, åd mig gennem et net mandariner og skrev stikord ned om de vigtigste ting i min barndom – som skal med i bogen. Siden blev udfyldt med ting der kræver meget plads til uddybelse. Allerede der har jeg stof til en ½ bog.

Nu mangler jeg blot at lave stikord til mit voksenliv og teoretiske diskussioner, hvilket i den grad også stjæler plads.

Det er en fed proces at være i. Nu skal jeg jo bare have lov. Jeg har jo nogle mennesker tæt på, som jo er en stor del af mit liv – idet også bogen….

11 thoughts on “Betaenksomhed

  1. Min barndom har også været præget af svigt – store svigt. Og alligevel syntes jeg som regel ikke, at det er noget at tale om, når jeg høre andres historier.

    Nu døde min mor for mange år siden, og derfor står mange ting ubearbejdet/uforløst hen, og jeg har lagt en distance til tingene, for at skærme mig selv.

    Men andres historier har jeg ikke samme distance til, og derfor rører de mig rigtig meget….måske ligger der også noget genkendelse – og når det er andre, har man (Eller jeg) også “lov til” at føle noget ved det.

    Og så er de ting man selv har oplevet, det eneste man kender – og derfor er der nok også mange ting, der ikke virker voldsomme.

    Forstår du hvad jeg mener? Synes det er lidt svært at forklare 😉

    Jeg ønsker dig alt mulig held med bogen! Fedt du gør det. Idet du skriver om det, får du jo bearbejdet tingene en ekstra gang.

    Knus

  2. Det lyder bare så fedt og den skal jeg dælme læse ; ) Tror det bliver en god process også selvom du er komme godt igennem det, så kan man om ikke andet hjælpe andre og jeg tager min hat af for dig ; )

  3. Hej Christina :)
    Smadder spændende med bogen :)

    Det første der faldt mig ind, da jeg læste, det du skriver om, at ens egne oplevelser ikke er lige så slemme som andres, var at vi som har været svigtede har en iboende mindreværdsoplevelse af os selv. Altså, at vi ikke opfatter os selv som noget af værdi, værende hvadsomhelst. Håber det gi´r mening???
    Tanker fra Rikke

  4. Jeg synes det er sejt og modigt af dig. Stor respekt!
    Jeg shar selv drømt om at gøre det samme, har ikke mod til at dykke ned i alle mine fortrængte lag. Jeg tror jeg ville blive forskrækket over, hvor meget jeg egentlig har været vidne til og oplevet!
    Men jeg vil i den grad glæde mig til at læse din fortælling!
    Godt gået!

  5. @RikkeW jeg giver dig fuldstændig ret!
    Og dig kære modige Christina! jeg håber, at bogen giver dig en bearbejdning og en følelse af at kunne acceptere, at sådan var din barndom på godt og ondt. Lige meget hvad vi har oplevet, så kan vi nemlig bryde mønstret. Jeg bliver så rørt og glad, når jeg læser personlige beretninger, hvor mønstret er brudt- for det giver jo håb! Håb for os alle til at de ting vi i hvert fald ikke vil give videre, bliver bevidste for os. Det kan alle mennesker jo bruge, men især os, hvis barndom ikke har været ene af roseblade, så er det skønt med nogle forgangs kvinder, der viser vejen!
    Hvis jeg kan gøre en forskel for dig med bogen, så må du endelig sige til! Har nogle bøger af Bourdieu om habitus… :)

  6. Hvor er det fedt Christina. Tror som de andre skriver, at det vil være en god og lærerig proces for dig, selvom du formentlig er kommet videre (i hvert fald til en vis grad) og så vil den måske hjælpe mange andre i lignende situationer. Og skønt at du nu har tiden til at fordybe dig i projektet og få det skitseret osv.
    Held & lykke med projektet!
    Kh. Malene

  7. Tusinde tak for jeres besyv.. det er fedt at høre om jeres tanker i forbindelse med dette her emne.. det er ikke helt så simpelt som så egentlig.. mange har forskellige meninger og opfattelser, hvilket giver mig stof til eftertanke.. tak..

    Kærligst fra C

  8. Det er meget tankevækkende med den bog og dit projekt, Christina…
    Jeg kom i tanker om, at jeg læste “Stillevej”, da den udkom. Kender du den? Mange var rystede over læsningen af den. Jeg sad der og tænkte: “Der er mange ting fra mit eget liv i den.” Den rystede ikke mig. Det var min virkelighed.

    God vind.
    Knus Puk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *