+ rum

En skøn weekend er ved at nå sin ende.. og jeg har haft nogle dejlige stunder. 
Jeg har været i København lørdag og søndag og nydt fællesskab og kreativitet i fuldedrag. En weekend som så absolut give en god portion energi til den næste tid, hvilket i den grad er tiltrængt. 
Vi er en masse kreative piger, (kreative på hver vores måde), som mødes 2-4 gange om året til intensiv snak, hygge og syslerier. Det er noget af det skønneste at være en del af. Tiden flyver afsted og når dagen er slut er man så fyldt op af glædelige indtryk, varme og inspiration. 
Jeg bliver så hurtigt træt i kroppen af alle de hormoner! Så da jeg sent lagde mig i Liberty-sengetøj, (jep du læste rigtigt – ren luksus der vil noget!) måtte jeg anstrenge mig for ikke at falde i søvn. Der er ikke noget bedre end at tøsesludre den halve nat. Det må være mindst 20 år siden sidst? Hvor skønt at være 14 år igen…
Men søndagen har været mindst lige så indholdsrig. Den smukke dag idag har været så alt overskyggende! Jeg har gået en lang tur med min søster på Østerbro, nydt søerne og det pulserende liv i gaderne. I Odense er “livet” gået i stå fra kl. 16 fredag til mandag morgen kl. 8. Der er slet ikke det samme drive i gaderne, som i KBH. Det kan jeg godt savne lidt.

Turen hjem i bilen sen søndag eftermiddag var noget besværlig. Trods solbriller og “klappen” i taget på bilen – måtte jeg famle mig frem mod det fynske. Solen stod så lavt på himlen og i den retning jeg skulle se imod – jeg har set temmelig fjollet ud som jeg har misset mod solen..!?

Dog fangede jeg det smukkeste syn over Storebælt. Måske det er nogle af de sidste timer med så flot sol for i år? Den blå himmel og det røde skær er så fint.

Lige som min weekend. Den har været så fin… Hvad med din? Håber den har været lige så mindeværdig som min?

7 thoughts on “+ rum

  1. Det lyder som en skøn weekend…er der noget bedre end at få batterierne ladet op med ny positiv energi fra skønne veninder?? Det skulle da lige være at komme hjem til familien med fornyet energi og masser af overskud…:-)

    Dejlig læsning…lækkert når kreative sjæle mødes, hygger, deler og udvikler mere:-)

    Kh. Malene

  2. Suk…
    Savnede jer sgu! Men hvor er jeg glad for at læse, at du fik den weekend du trængte til :-)
    Øv, hvor ville jeg gerne ha nusset lidt på dig og maven…
    Kæmpekrammer
    Trine

  3. Hold da op hvor det lyder hyggeligt. Det må være lige det du trængte til. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg har haft sådan en weekend, måske engang før jeg fik børn, men ihvertfald ikke de sidste 11 år. Store kram til dig.

  4. Årh, det lyder skønt og som en fantastisk energi opladning. Jeg elsker også bare når muligheden for alenetid og storby byder sig…

    Og sikke en smuk udsigt på hjemvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *