Labil som en i h….

men hvor har det været den mest fantastiske aften i går.
Jeg ved ikke præcist, hvad der går galt i kroppen på mig, men jeg er meget labil og tuder over det mindste. Igår trillede tårerne af 3 usammenhængende årsager. Jeg skal ikke mærke ret mange følelser, før tårerne springer ud af hovedet på mig. Sådan havde jeg det også i min graviditet med Ida og et helt år efter. Alle de hormoner og moderfølelser går helt agurk. Det er egentlig ret lækkert at mærke sig selv så intenst. Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne styre det ind i mellem.
En af årsagerne til min rørstrømskhed var koncerten med Søren Huss. Henrik havde fået billetter af mig i fødselsdagsgave og hans kammerat Peter ville gerne passe pigerne, så vi kunne have en kæreste aften. Det var så tiltrængt at vi kunne være os to en stund. Vi sad på balkonen  og nød stemningen i fuldedrag.

Jeg er i forvejen helt betaget af Søren Huss´ stemme. Lukker jeg mine øjne og lytter – kun lytter – kunne jeg spise ham med hud og hår. Han gøre et eller andet ubeskriveligt ved musikken.
Hans nye plade er så fyldt med følelser, sorg, savn og håb – skrevet i smukke tekster, som brænder sig fast… Her er nogle vers fra “Du er”

Blinkende lygter fortoner sig
forsvinder ud i horisonten af dig
lukker et ubeskriveligt spild
ind i et relativt rum af tid

For du står jo her lyslevende
hovedet på skrå, leende
og i et øjebliks ubegribelig stilhed
føler jeg kun kærlighed

Har du mulighed for at tage til en af hans koncerter – gør det! Vi var så heldige at have strygere med i Odense. Desværre vil de kun være med i KBH´s området. Men på pladen tilføjer violinerne og celloen så meget mere følelse til musikken fra bandet. En absolut fuldendt oplevelse.

Og jeg fik ikke sat tænderne i hårbollen… jeg havde jo Henrik med!

7 thoughts on “Labil som en i h….

  1. Han rører også mig. Men jeg tør simpelthen ikke lytte til den nye udgivelse, for jeg tror ikke jeg kan stoppe med at græde igen. Bare de to vers giver mig tårer i øjnene. Så gravid eller ej så er jeg også meget følsom og indlevende.
    Frygten for, at det lige pludselig er én selv, der står uden sin elskede ved sin side, er jo umenneskelig. Tanken om at skulle igennem en stor sorg uden varsel. Puha mon man nogensinde bliver et helt menneske igen?

  2. Jeg tror faktisk, at hans stadig er i kæmpe sorg.. hans tekster lyser af vrede, sorg, ked af det hed, savn og smerte af h… til.. Jeg tror det er hans måde, at synge sig ud af det.. fantasktisk smukt… og så var han jo “hjemme” igår.. hans dattter var med.. meget rørende…

  3. Er helt enig med Anne. Har ikke lyttet til hans nye plade da jeg også tror at tårerne vil trille ned af kinderne. Når jeg hører singlen “Et Hav Af Udstrakte Hænder” så snøfter jeg også lidt.

    Men fedt med koncerten Christina og meget rørende at hans datter var med. Det er helt ubeskriveligt hvilket tab han har haft…

  4. Åh, elsker også hans stemme, og skal helt sikkert have lyttet til hans nye album. Det er så frygteligt hvad han har gennemgået!
    Jeg er helt som dig mht. tårer, og har været det siden Rasmus blev født. Jeg kan blive rørt og tude over de mest latterlige ting og det er næsten dagligt det sker.
    Synes nu Søren Huus live er ret ok at græde til 🙂
    Kh Ulla.

  5. Kender også alt for godt til det med det rørstrømske her i graviditeten… men også specielt når man lytter til Søren Huus. Faktisk skal jeg åbenbart bare læse om det for her sidder jeg med tåre i øjnene… Men igen så fantastisk smuk musik/tekster…

  6. Åhh.. Jeg tør ikke.. Ligesom jeg heller ikke har turde at høre det nye album endnu.. Jeg kan næsten ikke rumme alt hans smerte. Forstår du? Selvom jeg er, og altid, har været meget vild med hans stemme og musik.
    Måske jeg alligevel skulle prøve….. Tror faktisk lige jeg vil finde ud af, om han spiller her i nærheden af os.

  7. Jeg har læst anmelderseerne og de var overstrømmende Christina, jeg kan sagtens forestille mig at det var en intens og meget følsom koncert.
    God weekend og klem herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *