Sunder mig lige, ikke!!? PIS OSS!

Jeg sidder lige og køler mig ned med en varm kop chai. Jeg er edderspændt rasende, kan I tro. Vi har ubudne gæster, som ødelægger vores ting. Jeg sidder og venter på at få besøg – af skadedyrsbekæmpere!

Vi har f…. fået møl i vores klædeskabe.

Tror rent faktisk at de har været i huset siden vi flyttede ind. Jeg har ikke lagt mærke til levende møl, der flyver rundt. Men da jeg fandt noget af uldtøjet aller bagerst i skabet frem, var det meste ødelagt. Henriks dyre sweatrer er ødelagt, et par af mine lange uld trøjer og aller værst; Maries islænder sweater er ædt op. Den var totalt lækker og en gave fra min kæreste veninde på Island. En uerstattelig gave!

Så tro mig – jeg er ved at korse mig over de pis pupper der gemmer sig i de mørke kroge i skabene. Idag bliver der sat fælder op! Det skal f… virke. Undskyld jeg bander – det er bare sådan jeg har det.

Alt tøj i skabene skal vaskes. Det er tøj til 4 mennesker, der ligger ude i bryggerset. Heldigvis er den anden ende af huset fredet. Der hvor mit syværelse ligger. Hold kæft alt det stof, garn og striktøj der ville være ramt… Puha – heldigvis hader de dyr åbenbart det klima vores pejs skaber. Alligevel – det gør slet ikke op med, hvor ked jeg er over, at de andre ting er til at kassere!

Jeg skal nu i gang med at lave lavendel poser i massevis og købe cedertræ til at have liggende i skabene. De dufte hader møl – har jeg ladet mig fortælle…

Har I prøvet det før? Gad vide om forsikringen egentlig dækker vores tab? Det er ret ufedt at bruge sin ferie på at skulle vaske så meget tøj! SUK

22 thoughts on “Sunder mig lige, ikke!!? PIS OSS!

  1. Kære Christina,
    Oh yes, har prøvet det. Præcis samme tidspunkt sidste år opdagede jeg også huller i den dejlige norske strik som min mor havde lagt mange timer i. Bitte små larver krøb rundt i al ungernes strik, i et skab som heldigvis ikke hang sammen med vores.

    Det føles så utrolig ulækkert at have dyr i tøjet, og jeg panikkede også fuldstændigt og vaskede alt. Skaderne viste sig heldigvis ikke at være så store, de gik nemlig kun i uld hos os, men alligevel var det så ufedt.

    Vi klarede det med vask, rengøring, tætning og maling af skabet. Min mor var god til at stoppe hullerne i de gode strik. Det kan altså godt lade sig gøre med lidt tålmodighed. God ide med at sy lavendelposer til skabet, det må jeg vist i gang med.

    Held og lykke med det.
    Kh sine

  2. Det er bare ret træls… det klamme er altså de larver, som dukker op undervejs, når der bliver tømt ud i skabene.. men ved I hvad? Jeg nakker dem, gør jeg!

  3. PIS os!

    Øv, hvor er det ærgerligt – for dig og jer, og især for den dejlige trøje! Der er altså bare noget med håndværk og god kvalitet og al den kærlighed der ligger i sådan et arbejde som ikke kan erstattes… ØV

  4. Åh for fisan Christina. Ved præcis hvordan du har det. Vi har dem nemlig også. Opdagede hul i min fine silkestrikkede brudekjole, i min skønne poncho, og de meste af vanter og tørklæder er også røget ud. Hvsi du finder noget der virker så sig til. Vi har ingen held med at udrydde dem… suk.
    KH Line

  5. Kan godt forstå du er vildt tosset, gal og frustreret. Det er smadder ærgerligt og surt for det er dyrt at skulle købe nyt, og som du skriver noget man har fået i gave og er glad for er ikke til at erstatte igen af nyt. så det er træls.

    Havde besøg af de små bæster for mange år siden og der var det mine børns strik det gik ud over. Det havde ligget til opbevaring på loftet sommeren over og så var det bare slut da det blev koldt.

    Det seneste uvæsen vi har haft besøg af var en mus som syntes den lige skulle spise lidt i et par trøjer, gnave hul på min kontaktlinsevæske og æde vores sol og aftersun cremé.
    Men så måtte der lister op i skabene for den var kommet ned fra loftet. Øv det er så surt med de små væsner som mener at vores tøj er deres livretter.

    Håber ikke din lille ferie bliver kun til vask.

  6. Åh, pokkers skadedyr. Min kærestes syre jakkesæt blev ødelagt af nogle møl. Heldigvis i hans gamle lejlighed, men det er også en pænt dyr ting at skulle erstatte.
    På en ferie havde vi åbenbart besøg af en mus den ene nat som overfald noget af mit tøj. Ja altså faktisk undertøj, hvilket er en ret klam tanke. Og en flagermus har vi også haft besøg af (det var så i Amazonas).
    Så kravl og skidt kan godt blive væk fra mig fra nu!

  7. Prøve lige at stoppe det i fryseren. Lidt efter lidt. Så dør larverne og du kan begynde forfra.

    Min mor er en knag til at reparere strik. Tilbyder ikke her hun kan ordne det hele, men skulle der være noget i blandt er det da forsøget værd for at redde det.
    I fryseren med det. og maskestopning hvor det er muligtbagefter.
    Jeg har haft samme problem med noget uldent dukketøj.Samt et par sweatre.
    Smid ikke ud lige nu.
    Frys i 48 timer og gem….og reparer der hvor du/vi kan.
    Ja og rens skabet imens.
    Og ØV ØV hvor træls.

    Kram
    Karen

  8. Vi har “sølvfisk” – og de er altså også en plage, selv om de ikke spiser sig igennem helt samme mængder som møl.
    Føler med dig – og håber at noget af det strikkede kan reddes.

    KH Karina

  9. Argh for pokker, hvor ærgerligt, så må man godt bande! Havde for nylig møl i mit garn – endte med at måtte smide en hel sort affaldsæk proppet med lækkert dyrt garn ud :(

  10. Åh, for Helgoland da osse!!

    Ih, hvor kan jeg mærke din frustration igennem skærmen. Jeg aner ikke, hvad man gør, men ‘heldigvis’ ser det da ud til at andre også har prøvet det.
    Og heldigt, at det ‘kun’ var værelsesdelen af jeres hus de er gået i.

    ÆV! Spark til noget, hvis det hjælper. Skrig af noget!

    Stort kram
    Lis

  11. Æv for pokker… Jeg har prøvet at have møl i en stor kurv fyldt med lækkert uldgarn. Det måtte kasseres alt sammen. Men det er da langt mere ærgerligt med de super lækre trøjer, hvor der er lagt stort arbejde og kærlighed i.
    Jeg vil tage lavendlen og cedertræet til mig…

  12. Guuud hvor må jeg være naiv, jeg troede faktisk kun det var i “gamle dage” der var noget der hed møl. Jeg suger til mig af al jeres viden, må straks have fat i nogle lavendelposer. Er der nogen der ved, hvor man køber lavendel til at fylde i?
    Hilsen Charlotte

  13. Jeg føler med dig Christina, det er bare surt, og det er selvfølgeligt værst med de ting der nærmest er uerstattelige, forsikringsjunglen er ufremkommelig og er der ikke noget med at det skal være pludselig opstået skade!!!!!!
    God aften.

  14. Hej alle. Jeg er nu lettet og glad. Skadedyrsbekæmperen kom for at sætte duft fælder op. I stedet endte han med at sprøjte alle skabe med gift i stedet. Vores gæster var for mange. Han siger, at det duer med følgerne og gift. Rengøring etc er ikke nok. Desværre.

    Vores fryser bugner af medister og tøj som ikke kan vaskes over 30 grader! Resten af tøjet vasker vi efterhånden. De larver er bare IKKE velkomne længere.

    Jeg tror det er pengene værd, altså. Vi kommer af med lidt under 800 kr for den behandling. Jeg tør ikke gisne om, hvor mange penge der er ødelagt tøj for! Jeg ønsker ikke dette her pis for mon værste fjende. Heldigvis er det overstået. 7.9.13

    Er der nogen der kommer og vasker mit tøj? Hvis i ikke har andet at give jer til i ferien :-(

  15. Aiii – pokkers osse da !
    Men jeg kommer ikke og vasker dit tøj, har andre planer. Men jeg sender lige en virtuel vaskefe afsted til dig. Håber sådan at noget af det kan repereres, og at forsikringen dækker ? Kan egentlig godt forestille mig den gør det, det er jo uforskyldt skade.

    Uanset – håber du/i får en god uge resten af ferien, selvom der skal vaskes en hulens masse tøj.

    Kram Maria

  16. Åh, de satans møl… Vi har haft dem i kælder-rummet, hvor de har ædt Mormors gamle lammeuldspels. Da jeg åbnede posen (som desværre ikke havde været tæt) hvor den lå i var den helt dækket af møl, som dog så ret døde ud, men mega klamt! Så den måtte ryge ud… Derudover har der også været fugt dernede, så der er gået mug i en hel masse også… Heldigvis var der ikke noget rigtig dyrt tøj imellem, men det er surt alligevel… Nu er der indkøbt plastikkasser, så håber jeg det hjælper lidt (på fugten i hvert tilfælde.)

    Jeg har købt en pose lavendel i en kræmmerbutik (ala tiger, søstrene grene osv.), som jeg skal have syet i små poser, så vi kan have dem i skabet her i lejligheden.
    Må vist også få købt noget cedertræ eller mere lavendel til det i kælderen!

  17. Sikke ærgeligt :(
    Hvis ikke Maries trøje kan reddes, kan der måske strikkes en ny?
    Garnet ligner til en forveksling “Letti Lopi”.

    Vh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *