Nu falmer skoven – trist og fortrostningsfuld paa samme tid

Jeg er så ufattelig fascineret af efteråret. Det er min yndlings årstid. Det bedste er en tyk ulden sweater og at gå en tur i skoven de solrige efterårsdage. At se farvespillet og de nuancer, der oser af varme, gør mig så inderligt glad.
Idag var en af disse skønne dage, man burde have nydt i det fri. Men som skoven, falmede mit humør desværre en smule i dag, desværre ikke på den skønne måde! Jeg fik dog alligevel fanget farvespillet.
Jeg startede min dag med et lægebesøg. Jeg har jo, som nævnt forleden dag, haft mine første plukveer. En af mine læsere skrev i en kommentar, at plukveer ikke behøver at være farlige. Desværre er det et dårligt tegn ved mine graviditeter. Har jeg fået den første, skal jeg passe godt på! 
Jeg skal blot kigge den forkerte vej, have luft i maven, rejse mig for hurtigt eller selvfølgelig knokle på, så kommer de “stramme sammentrækninger” rullende, som perler på en snor. I min første graviditet blev det så alvorligt, så jeg blev haste indlagt med vehæmmende, lungemodning etc. Marie var på vej ud – 2 måneder før termin. Det blev stoppet i tide med en 14 dages lang indlæggelse. Ud kom hun en måned før planlagt. 2 liter mælk stor.
Med Ida var der nogenlunde samme tendens. Dog blev jeg sygemeldt allerede i uge 16. Jeg kunne holde mig i ro, så plukveerne blev holdt på et kontrollerbart niveau. Dog brugte jeg sidste trimester på at besøge sygehuset og få tjekket “hvor lang i processen jeg var kommet”, da jeg havde veer flere gange i forløbet. Jeg holdte Ida i maven indtil 14 dage før termin. Hvilket nok var mere held end forstand. Eftersom jeg var et godt kendt ansigt på OUH, så kunne jeg løfte sejr armene i vejret. Jeg var stolt. Min krop er ikke en ruge/føde maskine. 
Så det var med ked-af-det-hed, at jeg tudende ringede til min kæreste i bilen fra lægen. En sygemelding er nu aktuel – spørgsmålet er blot – bliver den deltid eller fuld.
Jeg er ked af det, primært fordi jeg skal væk fra mit job. Jeg elsker mit erhverv og mine kollegaer. Det bliver et meget stort afsavn. At jeg skal hjem og gå, skal jeg nok klare! Det har jeg prøvet før – og “heldigvis”, at jeg har nogle sunde interesser, som ikke kræver meget gåen omkring. 
Det er en enormt tom fornemmelse at stå med. “Christina – din krop duer bare ikke optimalt”. Dårlig samvittighed, når jeg skal forlade kollegaer, de kære børn på stuen, mit drivværk. Jeg ved godt, at det ikke nytter en dyt – jeg er bare ked af det!
Heldigvis – som de farverige blade på billedet har jeg nogle skønne mennesker omkring mig. Henrik, som bakker mig op, trøster mig og giver mig et kram – bare fordi jeg er MIG.
Idag nåede jeg forbi min kære veninde – ud over – at jeg fik mærket det kreative element spire i mine hænder, så var det intet mindre nærende for mig, end en forstående snak, et kærligt smil og en viden om, at jeg har et menneske bag mig, der er klar til at give mig det fortrøstningsfulde klem og kærlig kram, når der er behov for det. 
Jeg er ok – jeg skal bare lige sluge lorten….. Det vigtigste er trods alt, at mine børn har det godt! Også inde i maven!

19 thoughts on “Nu falmer skoven – trist og fortrostningsfuld paa samme tid

  1. Ja – det er nemlig det vigtigste – det med at de små er ok. Og at det så er fast arbejde at passe ekstra godt på den lille ny allerede nu, det er jeg sikker på, at du klarer med bravour. Men kan godt forstå, at det er nedslående at skulle væk fra job før tid. Du må ind i sofaen med nogle syslerier og få glade farver og lækre stoffer til at sprede godt humør :-)

  2. Øv øv og atter øv at det er same as last:-( Men søde C, jeg glæder mig til at komme til te og skøn hygge, som vi havde masser af sidst med Ida:-) Så sig til når du har lyst til besøg. Jeg har meget få timer i skolen, indtil midt i december.
    Mange trøstende tanker herfra
    Maria

  3. Jeg flytter ind! Ikke sådan rigtigt men på din skulder, for lige nu skal du bare have lov til at være ked af det, til at være sur og træls! Men når du så er lidt mere ovenpå, så vil jeg være den, der hvisker dig i øret, at du klarer dig rigtig godt. At dine piger og den lille spire har en dejlig omsorgsfuld mor. At hendes krop er ok selv om den ikke er den fødte rugemaskine. At DU er fantastisk selv om din krop ikke er den fødte rugemaskine!
    Men lige nu sender jeg bare masser af kram!

  4. Jeg er ked af at læse om at du er nødt til at sygemelde dig. Men du har dig selv at tænke på så det er fint at du får den sygemelding.
    Jeg er helt vild med dit foto af det løv og kunne rigig godt tænke mig at få lov at låne det og male efter . Alle de farver er helt vildt flotte. Kan dog godt forstå ,hvis du ikke vil have det.
    Mvh Kirsten

  5. Øv. Jeg sender dig masser af varme tanker og kram. Det er noget værre skidt og du har al mulig ret til at være trist.
    Mange hilsener fra en trofast (men anonym) læser

  6. Kære Christina
    Jeg får lidt kuldegysninger, når jeg læser din beretning. Da jeg var gravid med mit 2. barn trodsede jeg en anbefaling fra min egen læge om at blive sygemeldt fordi jeg liiiiige havde noget jeg gerne ville nå jobmæssigt inden jeg skulle føde. – Resultatet var en lille bitte datter født i uge 26+5. Det er jo for tidligt – men hun er gudskelov snart 12 nu, og ganske frisk og velfungerende på alle punkter – men for søren, hvor jeg har bebrejdet mig selv mange gange siden, at jeg ikke lyttede til min krop og min læge. Min læge bebrejdede sig selv, at han ikke havde insisteret på at jeg skulle sygemeldes.
    Så hjem med dig – hyg dig, vær frustreret, skæld lidt ud, og vær glad for hver dag der går godt med barnet inde i maven 😉
    Mange venlig tanker
    Trine Fox

  7. Kære Christina.
    Hvis du skal gøre “regnskabet” op, så er vi vel enige om, at små spunker er vigtigere end dit job. Du kommer jo tilbage på arbejdet igen, mens risikoen for spunken er for stor, hvis du ikke bliver sygemeldt…

    Jeg kan dog godt forstå, at du er trist over det. Lad dog være med at tage det som et “nederlag” – og lad for alt i verden være med at bebrejde dig selv og din krop, at du ikke kan fortsætte uden en sygemelding. Det får du jo ikke noget godt ud af.

    Se det i stedet som en periode, hvor du har mulighed for at hygge dig med dine andre kreative sysler. Det må være dit “job” i en periode. Ud over det vigtige “job” at få Spunken ud i god behold.

    Kæmpe knus herfra.

    Karina

  8. Kram herfra Christina!…
    Det er nemligd et vigtigste som du siger.. alt andet er ret sekundært.. :)
    Jeg ahr egentligt længe villet tage et billede af alfehuen på et lille sødt lillebror hovede og sende til dig.. han bruger den meget og den får mange komplimenter.. også på farven.. :)
    Håber du finder ro, og a t det går rigtigt godt, selvom det er hårdt.. :)

  9. Det er jeg rigtig ked af at høre! Jeg håber, du finder dig en hverdag, der gør dig glad, imens du venter på baby bliver stor og klar til verden.

    Et kæmpe plukvefrastødende kram fra mig!

  10. Øv bøv, Christina. Der er sgu godt gammeldags træls, det der. Men, spunken og dine andre børn har brug for en mor, der hænger sammen – og det gør mor altså bedst, hvis hun putter sig derhjemme!! Mor-Kone-Christina er altid vigtigere end Pædagog-Christina :-)

    Plukkeve-hæmmende krammere herfra

    kh
    Trine

  11. Tak for jeres søde kommentarer.. idag fik jeg stødet… jeg er nu fuldtidssygemeldt… og røv ked af det… Tak for jeres ord… det bliver super fint når stormen har lagt sig.. så bliver det smadder hyggelig det hele…
    Kærligst fra C

  12. Kram, kram og kram til dig 😉 Det er hårdt arbejde at “producere” et barn, så det er godt du lytter til din krop, Christina. Op med humøret, du har jo, som du selv skriver, heldigvis sunde interesser du nu kan nyde med god samvittighed. Pas på dig og dine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *