Endelig lykkedes det!

Efter 2 år i vores hus på Fyn har jeg endelig knækket Marie´s værelses kode. Det har godt nok været lidt en hæmsko for mig. Jeg har aldrig været helt tilfreds med hendes indretning. Der har ikke været den romantiske hygge, som jeg ellers prøver at stræbe efter i resten af huset.
Jeg vises sjældet billeder af vores hjem. Måske er det lidt at værne om privatlivets fred? Måske tænker jeg bare ikke over det. Men jeg prøver at holde mig til den gamle tid med karlekammer-skabe, lidt lækkert arvegodt, lidt religionskunst og nyt i gammelt. En god blanding af det hele, så man kan se, hvilke mennesker vi er. Jeg hader hjem, der gemmer på personlighed… 
Tilbage til Maries værelse. Vores fælles arealer udgør 3-4 dele af huset. Den sidste del er vores private rum. Soveværelse, bad og de to børneværelser. Ida´s har jeg fået løst, så småtteriet blev til hygge og legeplads. 
Men Maries aflange rum har altså voldt mig hovedpine. 
Da jeg flyttede til Fyn med den lille 2 årige Marie, satte jeg en gammel karlekammer-seng i stand til hende. En rigtig prinsesse én af slagsen. Den har fuldt os årene efter, men strandende i garagen da vi flyttede i huset her. Sengen var alt for stor til det lille rum. Hvor skulle hun dog finde rum til leg?
Sengen fik jeg sendt til vores snedker. Ham der laver alle vores gamle sager. Han fik den opgave at lave sengen smallere, så den ikke fyldte som en 3/4 seng. Trods den justering synes det for stor derinde.

Altså nu har vi fået flyttet rundt igen. Prinsesse sengen er oppe igen. Og det virker. Værelset har sine kroge, så der er plads til det nødvendige. Overfor sengen står et mini karlekammer skab, hvor hun har legetøj. Som billedet her viser, så har hun nichen til skolesagerne og tegnepladsen.
Ved vinduet for enden hænger hendes spejl, så hun kan pynte sig og danse. Derunder vil der være plads til en smal madras og puder, så hun kan slænge sig med veninderne, når legen bliver til hemmelige snakke.
En sten fald fra mit hjerte. Tænk hvor vigtigt det er at jeg skal føle mig hjemme på Marie´s værelse… hmm

3 thoughts on “Endelig lykkedes det!

  1. Det kender jeg godt. Jeg kan heller ikke lure podens værelse og heller ikke vores soveværelse. Og et er møg irriterende. Men det er skønt at det lykkes for andre. :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *