En sikker favn

Vi har sovet 4 i vores seng i nat. Rent faktisk tror jeg kun, at det var ungerne der sov. Henrik og jeg har vendt og drejet os. Drejet på ungerne, så fødder, albuer og pander ikke lå ind over os. Jeg ved ikke præcist, hvad der sker for pigerne i øjeblikket, men inden midnat og lige efter kommer de listende.
Ida kommer godt nok råbende. I nat vågnede hun ked og ulykkelig. Jeg tror, at hun havde mareridt. Marie har aldrig rigtig været præget af onde drømme. Tror faktisk ikke, at hun husker særlig mange af dem. Heldigvis, for hende. Dog har hun sovet inde hos os den sidste 1½ uge, fordi hun ikke kan sove for sin nye tandbøjle.
Ida, derimod, drømmer meget. Hun snakker i søvne, græder i søvne og vågner ind i mellem ulykkelig op. I nat kom hun ind til os og kunne slet ikke finde ro igen. Hun havde noget på hjertet.

Hun lagde sig tæt ind til mig og begyndte så ellers at snakke; -Moar, Nin fange. Nin ue? Nin over?

Først havde jeg lidt svært ved at tyde, hvor hun var på vej hen. Men pludselig slog det mig. Hun havde haft en ond drøm om vores lille ellers temmelig tamme kanin. Dét hun forsøgte at fortælle sin bevidstløse mor var, at den kanin var hun bange for. Hun skulle sikre sig, at den var udenfor i sit bur og sov.

Jeg tænker så, den kanin, som hoppede rundt inde i stuen i går eftermiddags, fik skræmt hende. Marie lå på gulvet og kaninen Sander hoppede op på hendes mave. Det grinede Marie og Ida meget over. Ida lagde sig ned ved siden af storesøster på gulvet og ventede at Sander  hoppede op på hendes mave også. Det gjorde den kort tid efter, men hun blev fuldstændig overrumplet over dens hoppen rundt, så hun rejste sig hurtigt. Den oplevelse må simpelthen have lagt sine spor i hende, så hun måtte bruge nattens hjernevirksomhed til at bearbejde.

Det er så finurligt, som børn er forskellige. Ida har altid være lidt ekstra følsom, end den noget modige/seje/nysgerrige Marie. Det er så betagende, hvor forskellige børns personligheder er.

Flere gange i løbet af natten skulle vi vende emnet den farlige kanin. Det gjorde noget indtryk på mig.
Godt der er en tryg favn at putte sig ind i, når sådan en uldtot med hængeører kommer efter en i drømmeland!

8 thoughts on “En sikker favn

  1. Hvor er det fint at hun formår at kommunikere til trods for at det er midt om natten…
    Måske skulle I overveje en giga-monster-king-size-seng? Mindst 3 meter bred (har selv overvejet det, men jeg har ik pladsen)…
    Knus Maren

  2. Lækre billeder af jeres lille nus..
    Det har da lige været det, hun havde brug for i nat..:)
    Men åh! hvor jeg kender det med at sove møgdårligt, når de kommer rendende.. Vi har jo kun Karoline, men det er nok til at forstyrre min søvn, hvis vi skal være 3 på 140cm.. Heldigvis har vi lige fået penge til ny og BRED seng i bryllupsgave – og vi glæder os tosset;)
    Håber I får en mere rolig nat – og en god søvn..
    Kram

  3. Der er i sandhed forskel på vores børns personlighed, og heldigvis for det Christina, og vi kan ikke beskytte dem mod de oplevelser de har i hverdagen, så det er godt de har en tryg favn og en god forklaring at vende sig imod, når oplevelsen bliver for voldsom.
    God dag.

  4. Så utrolig skjønn hun er! -og hun er jammen heldig som har en mamma som møter henne der hun er, og som forstår henne! :)

    Det er en stund siden sist jeg har kikket inn her, og det var så koselig å lese om den store nyheten! Gratulerer med baby i magen! :) Ønsker deg alt godt, og håper graviditeten blir annerledes og mindre bekymringsfull denne gangen!

    Ha en fortsatt fin uke! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *