Turen går til Skåne – fantastisk tøsetur

Vi kom hjem fra den skønneste ferie i søndags. Jeg har været fuldstændig smadret i kroppen siden. Men det har været den dejligste ferie længe. Pigerne og jeg – helt alene.
Jeg fik i foråret tilbudt en weekend i Skåne – mod at jeg skrev et indlæg om stedet og vores oplevelser. Det er ikke noget, man sådan lige siger nej til – sådan et tilbud kommer ikke sådan forbi særlig tit. Rent faktisk har jeg ikke oplevet det før. Vi sagde ja tak 
Det var sidste weekend i vores ferie og Marie havde fødselsdag. Det ville være skønt at fejre hende dér og ellers nyde de sidste dage i svensk natur. Fra Odense ville turen max tage 3 timer. Altså det tilbud kunne jeg ikke afslå!
Jeg tænkte så efterfølgende; Henrik var startet arbejde op – desværre efter kun 2 ugers ferie. Pigerne og jeg havde ingen planer den sidste uge. Så hvorfor ikke tage afsted med pigerne allerede fra onsdag? Jeg kunne da bare pakke det lille gule lyn med barnevogn og tøj og så smutte afsted? Det ville der ikke være nogen ben i… eller? Bedre var det, at vi slog et smut forbi blog veninden her og blev til næste morgen.
Enten fik vi den skønneste tøsetur ever. Eller ville det blive knald hårdt alene med de to trunter. Jeg havde ingen anden mulighed, end at prøve det af.
Vi fik booket en Stuga på feriestedet Ringsjöstrand allerede fra onsdag – så jeg så frem til 5 dage i ren idyl. Henrik skulle så komme op til os fredag efter arbejde.
Da vi kom derop til Ringsjöen blev jeg vildt overrasket. Jeg vidste godt, at det var et camping område, hvor der var bygget hotel og små Stuga´er til. Men dét ferietilbud var rent familie lækkerier. Stedet lå lige ud til den flotteste og største sø. Var man i telt ( det må jeg bare prøve en dag!) så kunne man slå det op nede ved kanten af søen. Er det bare lejrbåls agtig?
Området var grønt og smukt, som der nu er i Sverige. Dog var det ikke grannåle natur – det er vist ikke så gældende i Skåne.. En lille tilføjelse hertil : Marie var den eneste der fik myggestik. Kun et enkelt. Jeg fik slet ikke brug for det afskyeligt lugtende myggespray. Det er altså noget min sarte næse stejler på!
Pigerne og jeg brugte de fleste dage nede ved søen. Vi havde jo det dejligste solskin alle dage. Pigerne var i vandet. Marie dykkede efter igler. Ida vadede ud i hendes tøj. Jeg har haft øjne på stilke og benene på nakken. Hold k… hvor de elsker vand. Dog er det så uhensigtsmæssigt, at Ida løber efter kanten konstant. Jeg har skiftet hendes tøj utallige gange, fordi hun liiige kom lidt for tæt. 
Jeg selv har ikke være i. Jeg er pisse bange for vand. Jeg skal altså helst kunne se bunden, når jeg er i vandet. Ellers går jeg i panik over mine egne latterlige tanker om kæmpe igler, som kravler op i badedragten eller store hvalfisk der sluger mig i en mundfuld. Jeg har noget med vand og dybde. VI er ikke venner!

Vi havde en enkelt dag med regnvejr. Vejret var med os det meste af tiden. Jeg havde dog alligevel husket gummistøvler og regntøj, så ud kom vi alligevel, trods vejret.

Marie vågnede op til fødselsdagssang og Ida´s hurra. Vi havde en pragtfuld morgen og kørte derefter en tur i Skånes dyrepark. Vi fik klappet kaniner, jagtet geder og set brune bjørne bade i en sø. Sidst på eftermiddagen, efter at have gået den lange tur rundt til dyrene, skulle Ida sove. Jeg sad på plænen og kiggede på at Marie fik sig nogle ture ned af vandrutchebanen.

 Ro og kaffe. Jeg trængte til det! Indrømmet – jeg var nok lidt træt dér. Jeg er på konstant – Ida stikker af konstant – Marie snakker som et vandfald. Jeg nød de 10 minutters pause!

Senere tæt omslynget på plænen sad vi og sludrede, som mor og datter nu gør; glæden ved at skulle i 2. klasse, veninderne og de tanker en pige på 8 år har. Pludselig måtte vi samle os hurtigt sammen. Vi havde slet ikke observeret de sorte skyer, men blev afbrudt af tordenskraldene. Jeg fór afsted med Marie skraldgrinene efter mig og Ida vågnede totalt målløs i klapvognen. Hun var rystet, kunne jeg se. Pigerne blev kastet i bilen – og uvejret begyndte. Jeg blev så gennemblødt, da jeg pakkede klapvognen, men skidesjovt var det – især for Marie. Hun sad i bilen og spruttede af grin.. Himmel og hav stod i et. Kæmpe kontrast til det sol, de andre dage havde budt på.

Henrik kom op til os fredag aften og fejrede Marie færdig. Alle var glade for at se ham. Selvom at der kun var 3 dage, hvor vi ikke havde været sammen, så mærkede jeg virkelig savnet. Han fik kram og pigerne hang på ham hele aftenen. 
Sidste dag deroppe bookede vi en kano. Jeg var lidt bekymret om de overhovedet havde en redningsvest, som Ida kunne passe?! Det var et must, hvis vi skulle med! Jeg havde en fornemmelse af, at hun ville blive “manden over bord”. Hendes energi niveau i en så lille båd, kunne kun gå galt. 
Af en eller anden årsag vidste hun dog, at her skulle man sidde stille og forholde sig i ro. Marie derimod var en smule utryk. Den første halve time klamrede hun sig til kanten og spurgte til hjemturen. Inden vi fik set os om, sad de begge med hænderne i vandet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville nyde turen, som jeg rent faktisk gjorde. Jeg nyder at sejle i kano og kajak. Men jeg havde aldrig prøvet det med mindre børn i båden. 

Turen har mere eller mindre været betalt for os. Det er jeg yders taknemmelig for. At jeg fik muligheden. Jeg er normalt ikke en, der tager på campingferie. Nu sov vi jo også i den fineste lille lejlighed – men natur og vores muligheder for udeliv har været meget uvant for mig. Jeg har virkelig nydt at være udenfor alle dagens timer. Jeg har sågar fået lysten til at prøve at tage afsted med telt. Den måde at være sammen med pigerne på, har været så dejlig at opleve.

Jeg har nydt at være alene med tøserne. De har virkelig været søde og glade hele tiden. Mine kollegaer og venner har sagt, at det var modigt at mig at tage afsted alene. Om det var ansvaret eller “opgaven” at være alenemor ved jeg ikke. Men jeg har ikke overvejet det yderligere, end at jeg virkelig gerne ville prøve det. Vi har nu en oplevelse sammen – kun os 3. Det er faktisk noget særligt!

Men som I ser, så har jeg kun taget billeder af natur og mine piger. Det er rent faktisk dét, der har optaget mig allermest. Det sidste billede her siger alt. Hver aften sad jeg og nød denne her solnedgang. Lige fra mit stuevindue. Billedet er taget fra min døråbning.

Sådan en udsigt – som jeg har oplevet alene, har egentlig rørt mig dybt. Måske har det været min stemning, solens røde skær, glæden over mine piger – savnet til Henrik.

Jeg har fået så meget ud af denne her tur. Jeg har virkelig mærket mig selv. Igen. Jeg har været lidt tom indeni en længere periode. Jeg har haft brug for denne her stund. På det mere følelsesmæssige område har jeg fundet  kernen igen. Men det er begyndelsen på et helt andet indlæg.

Hvis du skulle få lyst til at vide mere om Ringsjö Strand, skal du klikke her. Der er så umådelig smukt og mulighederne er mangfoldige. Dyreparken ligger 20 minutters kørsel derfra, et sted man skal opleve. Det virker så meget mere “naturligt” end i vores zoologiske haver. Jeg kan kun varmt anbefale stedet.

12 thoughts on “Turen går til Skåne – fantastisk tøsetur

  1. Det lyder da vildt fristende, som du beskriver det her Christina! Og jo – det er altså modigt at tage afsted alene med sådan to. Jeg ved det, som mor til en 7 årig og en 2 årig. Men jeg forstår godt, at det alligevel var en helt særlig oplevelse. Nogle gode minder, bare til jer.

  2. Sikke et magisk indlæg! Jeg får i den grad lyst til at besøge Rinsjö Strand!!

    Og de billeder du viser – ja det ene er jo mere eventyrligt end det andet – men wow det i sort/hvid med regnvandspigerne – åhhh det er SKØNT!

    Mange smil fra Mia

  3. Sikke en skøn tur for jer. Både på det rent oplevelsesmæssige fysiske plan, men også på det mentale. Du er meget heldig med to så skønne piger. Om det er modigt at tage afsted… hm det er jo mange mødres hverdag, men jeg synes det er godt, at du gjorde det :)
    Nogle gange har vi bare brug for at komme lidt væk fra alting og finde tilbage til grundstammen i os selv. Det er godt, du kendte vejen.

  4. Respekt, siger jeg bare, for at tage alene afsted med to børn. Jeg kan dårlig nok overskue en tur i Bilka med dem begge to samtidigt…men jeg får faktisk helt lyst til at tage dem med på pigetur, når jeg læser dit indlæg:)
    Kh, Eivor

  5. Kära Christina,

    förlåt att jag inte hört av mig när du var i närheten. Jag mådde inte bra, annars hade det varit helt underbart att träffas! Hoppas ni har snart vägarna förbi igen.
    Stor kram och hälsningar från lilla Höör (och stora Ringsjön)

    Juliane

  6. Kære Christina.. Fantastiske billeder!! Det er så svært med dine indlæg.. For det er virkelig svært at koncentrere sig udelukkende om enten billeder eller ord – begge dele er så fangende og smukke..
    Impornerende at du tog på tøsetur – men jeg genkender følelsen af rent nærvær, når jeg har nogle dage alene med Karo – og det må jo kun forstærkes ved at være afsted og i skønne omgivelser..
    Tak for et indblik i jeres tur – og en idé til næste sommers ferie..
    Kram Anne

  7. Tusinde tak for jeres kommentarer – jeg ved godt, at turen har været betalt.. men jeg lyver ikke, når jeg siger, at I bare skal tage derop.. det er virkelig smukt..

    Billedet i sort/hvidt er ikke manipuleret… det er helt vildt som lys fra sol og skyggerne fra træerne fik lavet det spil i billedet.. det er så flot…

  8. Åh, Det lyder som en fantastisk dejlig tur I har haft.
    … og så kan jeg se, at al de ro har givet dig tid til at tænke 😉

    Dejligt at du igen mærker overskud og mærker dig selv.
    Kender det kun alt for godt. Kigger i spejlet og tænker: Ej, jeg burde sgu da også lige kaste lidt farve på de der vipper/ta’ noget pænere tøj på/blive klippet/invitere Gemalen med i biffen/…
    … men det har en tendens til at drukne.
    KH
    Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *