Niceville

Jeg har været begravet i bøger i min sommerferie. Jeg elsker at læse – min reol i stuen er spækket med bøger, som hver og en betyder noget særligt. I denne sommerferie er jeg i den grad blevet påvirket af en specielt. Den hedder Niceville, og er skrevet af Kathryn Stockett. 
Handlingen foregår i Jackson, Mississipi i 60´erne. Den fortælles fra tre kvinders sider – to sorte hushjælpere og en hvid kvinde, som er vokset om med en sort barnepige. 
Bogens omdrejningspunkt er raceadskillelsen og Ku Klux Klans primetime. Man hører om de sortes liv i en hvid verden. De to tjenestepiger fortæller fra hjertet om deres erfaringer, deres nederlag og ydmygelse ved arbejdet hos de hvide kvinder – som deres mødre i sin tid var barnepige for. 
Jeg har i mine spæde dage suget mig fast til skærmen, når de viste Nord og Syd. Først og fremmest var jeg forelsket i Patrick Swayze – men jeg blev også fascineret over det eventyr, der blev fortalt om slaverne og deres anderledes verden. Denne her fantastiske bog er slet slet ikke så rosenrød, som forholdet mellem de sorte og hvide beskrives i Nord og Syd. Rent faktisk tror jeg, at denne her version er noget nærmere sandheden. 
Jeg har været så overrasket over den forfærdelige og racistiske tilgang til verden, der langsomt kom ind under huden på mig gennem fortællingen. Jeg har ingen fornemmelse overhovedet for, hvordan der har været at være sort i 60 érne og tidligere. Men bogen her giver mig et hint om, hvor skrækkeligt og angstfyldt et liv, det må have været. 
Du bør erhverve dig bogen. Den skal læses for dens hudløse ærlighed. Det er en bog, du lader dig leve ind i. Du bliver handlingen. Det lyder måske lidt stort? Jeg sad i hvert fald og sukkede dybt, smilede i skabet og blev rørt og forarget de helt rigtige steder.
Den kan så absolut anbefales. Bogen er så rørende, humoristisk og ægte så samme tid. Det er klart en af mine top-favoritter. Du kan læse mere om bogen her.
Bogen udkommer på dansk d. 26/8. Den kan forudbestilles her. Det er en bog der skal være plads til i reolen, så absolut!

One thought on “Niceville

  1. Åh christina, den bog er bare SÅ go..Den gjorde også så vildt indtryk p mig, selv om det er en genre jeg normalt ikke sådan læser det vilde af.. Men ejg tænker stadig på bogen jævnligt, sådan bare pludseligt. Også en af mine største læseoplevelser!
    KH Rakel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *