Look fantastic – tip til blogland

Jeg er ikke venner med mit hår. Rent faktisk er mit hår temmelig ureagerligt, hvis jeg ikke tæmmer det.
Efter min graviditet med Marie fik jeg kone-krøl fra den ene dag til den anden.
Jeg er endnu ikke blevet dus med krøllerne. Jeg er faktisk ikke glad for dem. Blond og tørt hår går ikke sammen med krøller. Det ender ofte i fornemmelsen af, at jeg har en stålsvamp hængende på mit hoved. Tørt og stift i alle retninger. Kan I se det for jer? Hurra for glattejern!
Jeg er desværre ofte nødt til at tye til frisørernes temmelig dyre hårprodukter. Aller helst ville jeg gerne klare mig med mindre – jeg er sgu så nærrig på det område.. Dog kan jeg tydeligt mærke forskellen. Vil jeg beholde mit hår – med krøller – så bliver det de dyre sager – ellers kan jeg ligeså godt rive håret ud af hovedbunden med det samme eller klippe mig korthåret.

Heldigvis er der “råd” for det – jeg stiftede nemlig bekendtskab med en fantastisk netshop for knap et års tid siden. Jeg fandt jo ud af, at jeg kunne spare vildt, hvis jeg købte fra UK. Det er jo noget den lille gnier godt kan lide!

Igår fik jeg en ny sending hjem. Og pludselig slog det mig – mon ikke I andre i blogland vil nyde godt at det link? Man kan købe de fleste hårprodukter og andre gode sager. Det er bare at kigge forbi;

Shop? Tryk her

6 thoughts on “Look fantastic – tip til blogland

  1. Tak for tippet til os blondiner:)

    Jeg kan nu ret godt lide dine krøller, selvom jeg ikke så tit har haft lejlighed til at se dem i uglattet version;)

    KRAM
    Lis

  2. Jeg tyr også til de engelske sider for at købe hårprodukter, som jeg ikke forstår er dobbelt så dyre i Danmark??? Jeg har selv lige bestilt produkter til mit eget mørke krøllede hår fra http://www.beautybay.com/ – men kender også Look fantastic, som du nævner. Jeg tjekker altid flere forskellige af de engelske netshops, for at se om der er eventuelle tilbud/besparelser.

  3. Kender også godt hjemmesiden, bruger den også ret ofte, da man jo lige så godt kan sparer hvor spares kan. Har også selv vilde krøller, og det kræver altså lidt ekstra at styre dem. Dog er jeg begyndt, at bruge noget fra min frisør til meget rimelige penge, som bare virker vildt godt for mig. Produkterne er fra Schwarzkopf og hedder Q10 time restore. Jeg gav sidst 105 kr for shampoo og spray balm, da de havde et Mor´s dag´s tilbud. Tror måske det normalt er prisen for en shampoo, som jeg egentligt synes er ret billigt i forhold til så mange andre produkter. Nå men der er også en hårkur i serien, som bare gør noget helt fantastisk for krøller. Har efterhånden fundet ud af, at det bedst for krøller, i hvert fald mine, at de får fugt så ofte som muligt, og det vil sige hårkur hver gang håret skal vaskes.
    Knus Lisa

  4. Mit hår falder i kategori blond, krøllet og tørt, så jeg skal sørme vist tjekke linket ud. Har haft Joico før, så det kunne godt være jeg skulle hoppe på den vogn igen? Tak for tippet!

  5. Jeg har tidligere brugt lookfantastic, dog synes jeg at leveringstiden er alt alt for lang! Altså fra jeg har bestilt, til jeg får en bekræftelse og til at varen er modtaget herhjemme.
    Jeg er begyndt at se lidt mere på de danske webbutikker og må sige at min yndligs er e-voks. Mange forskellige produkter – og du kan også finde Joico her! :-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *