Sommerferie i Skåne

Vi har ikke haft de store planer for vores sommerferie. Vi skulle en tur i sommerhuset i Vejers – men resten af ferien skal rent faktisk gå med at male vinduer. Noget som vil tage ufattelig lang tid – da vi har sprosser i alle vinduerne. Noget af det vi faldt for, da vi købte huset. Udvendigt skal de males hele vejen rundt… Så hvis du ikke ved, hvad du skal lave i din sommerferie?….
Men ind fra højre kom en weekend i Skåne flyvende. Hvor heldig har man lov at være? Her havde vi planer om at arbejde i ferien – og så fik vi tilbudt relaxing moment i Ringsjöstrand.

Billedet er venligst udlånt fra www.ringsjostrand.se/

Jeg har kigget brochurer om Skåne igennem. Gennem surfet  www.ringsjostrand.se. og http://skane.com
Jeg har ladet mig drømme ind i billederne med marker, skove, søer og glade børn. Jeg har aldrig været på ferie i Skåne, men lige nu glæder mig helt vildt. 
Vi skal afsted på Marie´s fødselsdag. Det bliver en fantastisk måde at holde fest for hende. Det skulle ikke tage mere end blot 3 timer at køre fra Fyn til Skåne. Rent faktisk tænker jeg lidt på at tage derop et par dage før sammen med pigerne. Henrik er tilbage på job, på det tidspunkt, men han kunne jo komme op til os bagefter jobbet om fredagen evt. på sin motorcykel? Så kunne pigerne og jeg hygge os med cykelture, badeture i søen, sejlture og forhåbentligt dejligt vejr?

Billedet er venligst udlånt fra www.ringsjostrand.se/

Jeg elsker den Svenske og Norske natur. Så jeg håber, at jeg i Skåne – som jo ikke ligger så langt oppe i Sverige – byder på alt det, jeg godt kan længtes efter. Jeg har arbejdet i Norge for år tilbage – så det lidt vilde natur bliver skønt at bevæge sig i, igen.

Har du været i Skåne? Er der noget, vi bare SKAL opleve? Udover Skånes Dyrepark.

10 thoughts on “Sommerferie i Skåne

  1. Hej Søde

    Det lyder jo bare SKØNT vi mangler faktisk at bestille ferie men ved vi skal til Sverige så måske vi skulle kigge nærmere på Skåne?

    Sidste år var vi i Mariannelund men det ligger ret langt oppe 😉

    Kender ikke Skåne og dens seværdigheder men der findes helt sikkert et turistburo på nettet.

    God weekend.

    KH

  2. Kära Christina, jag har mejlat några tipps till dig om ställen jag kan rekommendera runt Ringsjön, Höör och Hörby, listan hade varit för långt för att lämna en kommentar här… Kram, Juliane

  3. Hej Christina
    Min bror og hans kone har boet i Hørby i en del år.. Så måske skulle jeg lige hive fat i ham..vedr. info. ( der er meget loppemarked osv).

    Vi skal også der op i vores sommerferie i løbet af Juli. Mine forældre har en ødegaard lidt ude for Kalsham.. Har ikke planlagt hvad vi skal se i nu..andet end dyreparken…og der er super lækkere søér at bade i..leje kanoér og sejle rundt i osv..

    Sabine

  4. Hvor der det lækkert ud. Jeg glæder mig til at høre om det er lækkert IRL, for så kan det jo være det skal overvejes til næste år.

  5. Vi skal også til Skåne i år 😉

    Vi skal være en weekend på First Camp Torekorv og så regner jeg med at finde en ødegård/stuga at leje i ugen før eller efter.

    Vi var i Småland for nogle år siden og havde en skøn ferie der, så det tror jeg også vi (og I!) får i Skåne.

  6. Å hvor det lyder dejligt. Jeg savner tit Sverige og især Söderåsen hvor vi havde ødegård helt oppe på toppen (gården hed fra gammel tid Ânglaberga fordi det er det tætteste man kommer himlen i Skåne). Söderåsen er helt fantastisk med vilde klipper, dybe magiske søer, bøgeskove og uberørt natur (det er national park), kort sagt et rigtigt eventyrlandskab så hvis I har tid kan jeg godt anbefale en tur derop.

  7. Hvor skønt at andre også er glad for Sverige. Der billigt, altid åbent, tilpads langt væk fra Danmark selvom det er så tæt på og så den skønne natur.
    Kunne dog godt undvære: Myg, kødbollerne og de lange køreture i nåleskov… de bliver lidt som de tyske motorveje.

    Rigtig god ferie!
    KH C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *