Mit behov! – Dit behov?

Det har været noget af den længste uge jeg har været igennem længe. Jeg sidder her lørdag morgen – tidligt – og drømmer mig tilbage i min seng.

De sidste tre dage har jeg været sent hjemme fra arbejde – tiden med børnene har været sparsom. Så jeg glædede mig meget til igår eftermiddags, hvor der var grill-fest i Marie´s klasse. Endelig kunne jeg være sammen med pigerne – især Marie. Det er nemlig sidste weekend hos os, inden hun skal tre uger på ferie i KBH. 
Men mine forventninger om at være sammen med Marie om dette arrangement i klassen blev slet ikke som ventet. Ida var fredags træt. Henrik kunne desværre slet ikke være med, så jeg hang konstant med rullestegen på armen. Eller fes rundt med hende i hånden – konstant små pylret. Marie løb i modsatte retning, når hun så os komme – hun var lidt træt af at Ida ville med hende på farten – forståeligt nok. 
Jeg måtte til sidst gå hjem med Ida. Hun var for træt. Efter en kaotisk spise stund, hvor Ida sad på skødet og smurte os begge ind i spareribs og min lækre oksemørbrad blev kold under tumulten, blev vi nød til at gå hjem. Det var slet ikke hyggelig for Ida…. Marie blev oppe på skolen og grillede marshmallows med de andre børn og forældre. Kan I fornemme min fornemmelse af, at jeg er gået glip af noget særligt!?
Jeg var godt nok lidt ærgerlig over det og især ked af, at jeg ikke fik den aften med Marie, som jeg havde glædet mig til. Ida stjal det hele – og jeg kunne ikke have stillet ret meget op.
Mest af alt savner jeg nok Marie på forhånd. Det er mit behov at få fyldt Marie depotet godt op inden sommerferien. Tror ikke overhovedet at hun har haft samme overvejelser – men sikkert er det, at hun kan være træt af at lille søster fylder for 10 ind i mellem. Selvom at hun ikke giver udtryk for det.
Kender I ikke det? Den dårlige samvittighed over at den mindste stjæler alt en lang periode? 
Eller er det bare mit behov der ikke blev tilfredsstillet? Mon overhovedet Marie tænkte over det? 
Det har jeg i hvert fald! Tænkt over det!

9 thoughts on “Mit behov! – Dit behov?

  1. Er det ikke bare det vi gør nogle gange, os mødre, tænker alt alt for meget… ?
    Kan sagtens forstå din frustration over at gå glip af noget af festen, men som du selv skriver så tænker Marie nok slet ikke så meget over det, som du gør. Håber I får en rigtig hyggelig weekend, og at du får fyldt kontoen op med kærlighed 😉 Kram til dig og dine.

  2. Åh ha’, sødeste Christina….det er ikke altid nemt at være barn – men jeg vil vove den påstand, at det er meget nemmere end at skulle udfylde mor-rollen :-)

    kram herfra

  3. Jeg tror du tænker alt for meget..Og hvilken mor gør ikke det :-)
    Jeg mener det er en gave for et barn at få en bror eller søter og ja, de små fylder- og det tager de store ikke skade af, det er min mening.
    Du er jo også flink til at gøre ting med Marie alene- f.eks. gymnastik og løb.
    Og i går, ville hun sikkert heller være sammen med sin klassekammerater- det plejer de at ville, til sådanne komsammener.
    Knus fra mig, der godt forstår dine følelser :-)

  4. Åh ja mine/dine behov… går ikke altid lige godt i spænd, men det er nok også sundt at mærke forskelligheden :)

    Velbekommen – meget sjovere at sende mønster i stof fremfor papir 😉

  5. Søde søde Christina, du kan tro jeg kender det. Altså ikke med at have barn nummer to, men med at ens skønne unge er alle andre steder end lige der, hvor vi som mor føler vi kan tanke dem op.
    Rasmus var for to år siden med sin far og hans nye familie i Indien i TO måneder. Jeg gav ham muligheden for at komme med, fordi jeg mener det ville bringe ham tættere sammen med den side af hans familie. (Hvad jeg ikke vidste inde jeg traf beslutningen var, at hans far og familien blev i Indien i yderligere fire måneder…) Anyway JEG havde behov for at få fyldt min kærlighedstank op på forhånd, så vi tog på miniferie hos mine forældre på Fanø. Men lige meget hvor meget vi krammede, kørte på havetraktor, spiste is, legede på stranden etc. så var min tank nede på minus, da jeg skulle sige på gensyn til ham. Jeg var knust! Men Rasmus den bette prut, han smilede glad og forventningsfuldt, da vi kyssede og krammede inden han var overladt til sin far. Puha får stadig tårer i øjnene over det afsavn! Men jeg vil egentligt bare sige, at de skønne unger klarer sig, og når de har behov for at få tanken fyldt op, så kommer de jo ofte selv. Min søn siger i hvert fald: Mor jeg har brug for kærlighed :)
    Så vær sikker på i dit hjerte og sind, at Marie har det skønt.
    Kærligst
    Anne

  6. Hej Christina
    Hvor jeg bare så godt kan forstå dig!!!! Med mine to unger har jeg haft lignende situationer!
    Som min kære mor sagde til mig for nylig, den der forældre-dårlige-samvittighed den vil forfølge os selv når vores børn bliver voksne. Måske det ikke er en trøst, men du er ikke alene…
    Det lyder da vildt at jeres lille pige skal på ferie i 3 uger! Modigt synes jeg. Hvem skal hun holde ferie hos?

  7. Hvor er I søde… Marie skal på ferie hos sin far i tre uger.. de har det rigtig fint sammen.. og vores samarbejde er også i top.. Ingen grund til bekymring der.. men hold kæft det er lang tid… Suk – jeg stopper med min dårlige samvittighed og får nydt de sidste dage med hende.. Og lever med savnet :-)

  8. kan så udemærket sætte mig ind i dine beskrivelser – men mon ikke man på et tidspunkt kan klemme lidt storepige-mor tid ind, sådan helt spontant?!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *