Flæskemåsen´s dilemma

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været rystet over at få stjålet billeder fra min blog af familien. Jeg er ikke tilnærmelsesvis ramt på sjælen, som Fruea må være. Jeg har i den grad fået en reminder om, hvilken syg verden vi lever i, men at det også er op til mig selv at passe på. 

Dertil har jeg så tænkt tankerne; hvor går grænsen for, hvad jeg smider ud på bloggen af billeder af familien? Min blog er mit frirum, min “brækspand”, min kanal direkte til alle jer piger, der sidder i samme familie-suppedas som jeg. Her deler vi oplevelser – fortæller hinanden om stort og småt. En blog – hvis univers – har givet mig en udvidet verden i social forstand. Jeg holder virkelig af min daglige kontakt med jer alle – og det er der ingen der skal lave om på, eller er der?

Alligevel kan jeg jo ikke lade være med at tænke – overskrider jeg grænsen? Eller er det blot min grænse der er overskredet, så jeg nu hæmmer mig selv i mine indlæg og med mine billeder?

Jeg har lagt dette her billede på bloggen, lidt som en “teaser”.  

Jeg synes faktisk, at det her billede fortæller en historie i sig selv. Og det er kæmpesjovt (synes vi i hvert fald herhjemme) at Ida er faldet så pæreform ud – eftersom hendes forældre ikke tilnærmelsesvis pejler i den retning. At hun fra forsiden har en strutmave – så navlen popper vildt ud – forstærker kun oplevelsen af hendes lettere runde fysik i alt for slim fit skind. For det ikke skal være løgn, så har Fisen appelsinhud på de runde baller.

Ida med sin flæskemås.
Billedet er fjernet af forfatteren

Nuvel – det jeg tænker .. jeg plejer jo ikke at tænke over, hvilke billeder jeg smider ud. Dette her er for mig et ret uskyldigt billede – uden sensurering. Jeg ville ikke have betænkeligheder ved at smide strandbilleder af pigerne til sommer ud på bloggen. Vel og mærket i badetøj. Jeg er meget ærlig omkring min familie og mig selv. Jeg holder mig ikke som sådan tilbage. Jeg er jo helt almindelig – vælger jeg selv at stole på. Men pludselig falder det mig ikke længere naturligt. Jeg kan mærke, at jeg bremser mig selv.
Jeg læser hist og her, at enkelte bloggere vælger at stoppe helt med at lægge billeder ind af børnene etc. Jeg kan faktisk godt forstå det! Men min blog vil blive rent ud sagt flæskerøvs-kedelig, hvis jeg skulle stoppe med at vise billeder af vores skrevne finurligheder. Jeg ved godt – jeg skal ikke smide billeder af de bare unger ud…. Det kunne jeg ALDRIG drømme om! Ups – det har jeg jo lige gjort – men det er da så uskyldigt, ikke?..
Jeg har det sødeste billede af Ida forfra – fra samme fotoserie, hvor hun står og vander vores urter med sin vandkande – hvor hendes navle nærmest hviler på kanten af krukken. (Hun har navlebrok). Jeg kunne på en god dag godt have fundet på at smide det billede ud til jer – og tage voldsomt gas på Ida´s navle – men der har jeg nu fået mig en lærestreg. det tør jeg simpelthen ikke længere. Jeg er totalt tvetydig.. Jeg tror bare, at jeg prøver at sætte tingene på spidsen!
Jeg aner jo ikke, hvilke mennesker der læser med. Det er tilsyneladende ikke mennesker som du og jeg?!
Jeg er i weekenden blevet kontaktet af en journalist fra Dr – som er ved at undersøge, hvor meget og hvordan misbrugt af identiteter foregår på nettet. Det har sat mange tanker i gang hos mig. Billede-dilemmaet som her er en af tingene.

Hvad tænker I?

17 thoughts on “Flæskemåsen´s dilemma

  1. Kære C. Du har ret i, at det er et meget svært emne, og jeg tror, enhver må tage personlig stilling til det, for der er vel ikke et rigtigt og et forkert svar. Alt er relativt, når det kommer til den slags.

    Jeg tænker som du, at ingen skal ødelægge min glæde og nytte af blogging eller skræmme mig væk, og at jeg fortsætter som hidtil. Jeg overvejer kraftigt at bruge signatur som mange er begyndt på som en stakket forholdsregel, MEN jeg synes helt ærligt, det er mega grimt, så kan ikke helt bestemme mig til, hvad jeg gør.

    Mht. billeder af mine børn, så kommer der dog aldrig nøgenbilleder på min blog eller overhovedet i offentligt rum, og sikkert heller ikke nogen med dem i badetøj. Det kan jeg bare slet ikke stå inde for. Heller ikke selvom det er uskyldige billeder, som dit jo nok ganske rigtigt er.

    KH Helle

  2. Jeg synes at det er et skønt billed af den lille lækkermås, men desværre er realiteten at det billed kan misbruges af pædofile. Der findes desværre folk derude i verden der bliver seksuelt ophidset af sådan et billed.

    Jeg sætter aldrig nøgenbilleder af min søn på bloggen. Lige meget hvor uskyldige og yndige de er.

    Jeg synes også at det er virkelig underligt at der er en der har taget billeder fra både din og andres blogge og kreeret et falsk liv ud fra dem, og selvom det er vildt græseoverskridende, så er det i mine øjne rimelig uskyldigt i forhold til hvad de billeder kunne være brugt til.

    Jeg er absolut modstander af selvcensur, men lige i det her tilfælde er det desværre nødvendigt.

  3. Nogle gange fortæller ordene lige så meget som billederne, især når du bruger vendinger som flæskerøvs-kedelig, det gav i hvert fald mig nogle indre illustrationer 😀

    Det er svært at sige, hvor meget og hvor lidt man skal vise, hver især har deres måde at håndtere tingene på. Så jeg tror man skal finde den løsning, man har den bedste mavefornemmelse ved.

    Det er ikke sjovt, når ens “helle” (eller brækspand, som du så fint udtrykker det) bliver misbrugt og man lige pludselig er blevet sat i en situation, man slet ikke havde tænkt mulig.

    Jeg selv har tilsat “et gram skepsis” inden jeg trykker post, for der er jo nogen, derude i den virtuelle verden, som ikke kender til netikette eller som direkte søger at skade andre… DESVÆRRE!!!

  4. Tak for – endnu! – et skønt indlæg!
    Personligt så tænker jeg, at hvis vi alle valgte at lukke ned og/eller censurerede ALT på alle blogs så ville vi være med til at sygeliggøre det hele.
    Selvfølgeligt skal vi – alle! – tænke os om, overveje hvad vi uploader også i forhold til at ikke alle, er i stand til at skelne imellem dit & mit/ret & vrang. Men helt at stoppe – det er i min verden lidt det samme som at sige “Okay – de vinder!” – og sådan er det ikke, men jeg kan gøre livet surt for disse personager, jeg kan vandmærke mine billeder så hvis de downloades og senere uploades så får jeg en mail om det, jeg kan skrive mit navn/blognavn/etc. på Alle mine personlige billeder (det er bare SÅ bøvlet at skulle fjerne det for andre- heldigvis!) osv. osv.
    Jeg VED at risikoen er der – derfor undlader jeg at uploade billeder af børnen som de måske senere ikke selv ville syntes var fedt at have liggende på nettet. Jeg undgår nøgenbilleder af dem, jeg undgår “kendemærker” på hvor vi helt præcist bor osv. osv.

    Er dette ikke nok – og der er nogen som alligevel vælger at stjæle mine billeder/tekst/identitet/etc. ja så har de altså også valgt at blive retsforfulgt og tage konsekvensen af at de er så syge som de i så tilfælde må være.

    Men stoppe mig, og min glæde ved at blogge, dele, læse med osv. osv – det skal de ikke få lov til.

    Jeg håber heller ikke at det stopper dig – for hvor ville det være sørgeligt hvis ikke du fremviste lækkermås og søster ind imellem.

    God mandag til dig og dine.

    P.S.: Hvis jeg var dig – så ville jeg plante navnet på dine billeder HENOVER barnet, så kan det ikke beskæres fra;o)

  5. Hvor er I bare fantastiske.. jeg ved lige præcist hvad I snakker om… det er så svært – men alligevel enkelt.. Jeg har lige været nedet og hente Ida – i bilen blev jeg så led over mig selv, så nu har jeg smækket en sommerfugl hen over billedet……

    Det er ikke fordi jeg er naiv eller ikke overvejer tingene inden jeg smider dem på bloggen – jeg synes bare det er relevant at vi tænker over det..

  6. Har nu set dit indlæg med og uden sommerfugl – og lige meget hvad så er det et dejligt billed, og samtidig et der kan sætte mange tanker i gang.
    Har ikke selv nogen børn – nyder indtil videre de små dejlige historier og hverdags ting herinde på bloggen, men jeg kan godt forstå at det kan være en svær beslutning – følg dit hjerte.

  7. Kære Christina
    Jeg kan godt forstå du tænker meget over det hele og det er jo egentlig helt vildt træls, for det tager jo ligesom spontaniteten af bloggeriet – og det er jo tit sådan fede indlæg bliver til. Jeg elsker i hvert fald din åbne tilgang til behåring, ræserrøv og andre emner, som gør at jeg sidder og griner ved computeren og ved jeg ikke er den eneste.
    Jeg hørte på et tidspunkt Mads Christensen sige, at vi var en generation der fik burkabørn. Han nævnte bla at man jo ikke må fotografere i svømmehaller, og på sin vis vil jeg give ham ret. da jeg var nede at svømme første gang med min store dreng, ville jeg vildt gerne have taget et billede med hjem til manden og fotoalbummet for at huske hans første svømmetur, men nej det må man ikke af frygt for pædofile…
    Jeg selv ligger stadig familie billeder på, men ingen nøgen billeder, det ville jeg nu heller ikke have gjort hvis det her ikke var sket. For mig er noget af det fede ved bloggeriet at læse om andres familie tam tam og så se de kære børn og læse om deres unoder. Men ja, det er jo nogen gange meget godt lige at stoppe op og tænke sig om…

    Kh Mette

    PS Jeg har en også en lille pige med cellulitis på maven – det er bare lidt mere charmerende med appelsinhud på babyer end på en selv, ik?

  8. Svært dilemma som den enkelte må tage stilling til…

    Jeg har valgt helt at lukke min blog, da jeg fik kolde fødder. Ikke så meget pga. nøgenbilleder (de fandtes ikke); mere fordi jeg ikke synes, jeg kunne være det bekendt overfor mine børn. De har jo ikke bedt om at blive offentliggjort. Er det ok. at skolekammerater kan læse om vores familie på Nettet? Små harmløse ting – synes jeg – men måske mere private for børnene?

    Jeg ved det ikke; men jeg var i tvivl. Og tvivlen bør vel altid komme børnene til gode?

  9. Som Tanja også er inde på, har jeg også overvejet det med, at børnene ikke nødvendigvis synes, det er fedt at ligge på mors blog, men det er måske noget jeg tænker over, fordi mine børn er lidt større (5 og 8). Den store, der går i 2. klasse, er meget bevidst om billeder af sig selv, og jeg lægger kun billeder på bloggen af ham, hvis han går med til det – altså jeg spørger ham om lov.

    Jeg har snart blogget i 3 år og regner da med at fortsætte i mange år endnu. Til den tid, når mine børn er blevet ældre, skulle de også gerne kunne se tilbage på min blog og synes det var i orden, det jeg skrev om eller viste af dem.

    Det er godt, vi kan bruge hinanden til at drøfte blog-etik!

    KH Puk

  10. Jeg synes det er forfærdeligt tragisk at man skal ligge bånd på sig selv i en sådan grad at man ikke føler at man kan være sig selv. Men for sin families skyld og i sidste ende for ens egen skyld, tror jeg desværre det er nødvendigt at tænke en ekstra gang over tingene.
    Jeg selv ligger ikke rigtig billeder ud af mig selv og familien. Jeg har et af hvert af mine børn (to som ikke er født endnu) og et af min mand og et af mig. Men ikke nogen hygge billeder ved bålet eller lig. det tør jeg ikke.

    Men når alt det er sagt, så synes jeg som du skriver, at de blogge som netop er værd at læse, er dem som gir en et kig ind i forfatterens liv.
    Jeg ville fx ikke ha været foruden det fantastiske billede af lille pigen, det er jo helt fantastisk!!

    Al held og lykke, og la vær med at lade dig skræme væk af syge mennesker. Vi er mange som bare nyder at læse din blog præcis som den er! …. med billeder!

  11. Hej Christina !
    Det er så ærgerligt at flere har valgt at lukke deres blog, og hvor ville det være trist hvis der ikke længere kom billeder på bloggene … men jeg forstår så udemærket godt at folk er blevet bange !
    Min datter var også en af dem der måtte se sig selv lagt ud på Picasa så vi har også haft det tæt på, det var bare et enkelt billede så hun fortsætter med sin blog som før … Sikken et dejligt billede af lillepigen, hun er da bare dejlig :o)
    KH Jytte

  12. For mig handler det ikke kun om hvorvidt billederne bliver misbrugt eller ej, men også om hvad man kan være bekendt overfor sine børn.
    Et dilemma som jeg bimlede meget med inden jeg begyndte at blogge og som hele tiden ulmer i mit baghoved, på trods af at jeg lader mig rive med og nyder vores “børne- og familie forum”.
    Men nøgen-billeder er jeg helt afklaret med, at der aldrig vil komme på min blog (hverken af mig selv eller min datter ;).
    kh Mette

  13. Hmmm…. Jeg synes helt klart man skal passe på hvad man ligger på nettet – men i samme åndedrag er jeg nødt til at sige at jeg også syes man skal passe på ikke at se pædofile og andre syge mennesker bag hvert et hjørne. Jeg blogger selv ret åbent. Jeg råber røv, og jeg jubler. Jeg blogger om min familie – men akkurat DER, blogger jeg ikke om ting jeg tror Andrea vil reagere nagativt på når hun bliver ældre. Jeg viser ikke nøgenbilleder, men det ville jeg nu ikke gøre uanset.

    Jeg blogger først og fremmest for MIG. For min skyld, og til min glæde. Bloggen er som ved mange andre, og dig selv incl, min ventil – og jeg har BRUG for den. Jeg vil ikke lade mig diktere, og jeg vil ikke cencurere mig selv så det går udover min integritet.

    Men det er et spændende emne, uden tvivl. Jeg tror bare man skal passe på med ikke at se bøh-mænd ved hvert eneste hjørne.

    Kram Maria.

    PS: gid det også var flatterende med appelsinhud på røven på voksne ikk :-)

  14. Ligesom PUK er jeg meget bevidst om at jeg skriver om mine børn og at de skal synes det er ok, derfor skriver jeg aldrig historier de synes er pinlige (og tro mig der skal ikke meget til når man lige om lidt fylder 11) og de får også lov at godkende alle billeder. Oprindeligt ville jeg slet ikke have haft billeder hvor man kunne se børnenes ansigter, men det forlangte de selv og det ville på en måde være mærkeligt at stoppe nu.

    Bemærk iøvrigt at dygtige billedmanipulatorer kan fjerne tekst også selvom det står hen over et motiv. Det er kun de dumme og dovne vi kan sorterer fra ved at mærke billederne.

  15. Hej Christina.

    Jeg er relativt ny læser af din blog, som jeg tilfældigt kom forbi en dag jeg søgte efter inspiration til nye kreative ting, og jeg blev grebet af din måde at skrive på og ikke mindst af dine kreative indslag.

    Jeg oprettede i sin tid min egen blog for at familien som er spredt ud over hele landet, kunne følge lidt med i vores liv.

    Synes det er frygteligt det du og de øvrige bloggere har været udsat for, og er forundret over at det faktisk sker. Er træt af at det er nødvendigt at lave så meget selvcensur over sin blog at man knap tør vise billeder af sine børn på stranden, men jeg tager også selv de foranstaltninger, selv om jeg hader det.

    Og så i øvrigt tak for en rigtig god blog.

    Kh
    Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *