Æblet og stammen…

Marie er begyndt at interessere sig for det kreative. Den sidste uges tid har hun higet efter, at jeg skulle ind på værelset og sy. Fik jeg først sat foden indenfor døren – så havde hun allerede plantet sig med næsen i mine stofrester.

Det er faktisk ret fedt, at hun er begyndt at vise interesse for det. Jeg synes jo, at det er fedt, hvis hun ville sidde sammen med mig derinde og sysle. Forleden dag skulle jeg hjælpe hende i gang for alvor. Normalt klipper hun i stoffet og laver huller, så det kan komme over hovedet på en build a bear.

Hun ville sy tøj til bamsen. Jeg blev lige en tand forpustet.. det var lidt stort mål at sætte sig med det første – når hun nu aldrig havde siddet foran symaskinen alene. Og det var jo ikke mit projekt.
Jeg fik hende overtalt til at lave sengetøj i stedet. Men det sad hun til gengæld også med helt alene. Jeg hjalp kun til med hjørnerne.

Hun ligger inde i sin seng nu – med bamsen ved siden af – iført sig det fineste koral-gule sengetøj..  Hun er vildt stolt og ikke til at skyde igennem… :-)

Hun fik lavet lidt lækkert – og jeg fik Marie-depotet fyldt op igen.

Hun har fødselsdag i august. Tror måske at jeg bør overveje at give hende en symaskine.

14 thoughts on “Æblet og stammen…

  1. Rigtig god idé med en symaskine. Der er et sted på nettet, hvor de har gode og billige maskiner. Jeg har købt en Pfaff og den er skøn :)

    God depotet er fyldt op 😉

  2. C! Har inte fått kommenterat dina inlägg på ett tag, fick inflammation i en tand när jag var i dk så jag är lidt trött av pencillin og smärta men jag skriver til dig i veckan. Så fin Marie är när hun sidder og syr! Jeg syns det lyder så fint at ni syr tillsammans!

  3. Åh sikke en skøn lille beretning at læse om :) Håber selv at Helene og Line vil være med til det når de bliver større :) Helene er i hvert fald allerede meget interesseret i det når jeg tænder symaskinen og begynder :)

  4. Hvor er det skønt at se maries debut ved symaskinene. Tror du lige jeg glæder mig til Lilly bliver stor nok til det. Ej hvor er det en god ide´at forære hende en i fødselsdagsgave, kan lige se jer to sidde på rad og række med snuderne dybt begravet i hver jeres maskine!
    Ha en dejlig dag.
    Knus Line

  5. Ja da Christina, selvfølgelig skal hun da have sin egen symaskine! :)))

    Skønt, at æblet ikke falder langt fra stammen. Ih, hvor kan jeg huske, når jeg syede hos min mormor og hjemme hos min mor. Det var SÅ hyggeligt, og jeg elskede det bare, og var verdens stolteste, når jeg fik noget lavet!

    KH Helle

  6. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt har mod på at lade Emilie sy på min maskine helt alene (og det er altså ikke nogen luksus-model)…
    Men jeg kan da forestille mig, hvor hyggeligt det kunne være, hvis hun gad.

    Endvidere kan jeg anbefale, at du lader Marie sy noget babytøj (50/56) om til Build a Bear-tøj. Hvis du ikke har foræret det hele væk, så passer babytøjet rimeligt, så længe man korter lange ben og ærmer af og laver hul til halen (Stort knaphul).
    Kortærmede Body’er (også i lidt større størrelser end 50/56) bliver meget hurtigt til fine kjoler, hvis man klipper dem over lige over knapperne og kanter med zig-zag, mens man trækker i stoffet.
    Smækbukser o.lign. skal bare have hul til halen og kortet selerne af.
    Alt sammen små projekter, hun vil kunne lave til sine bamser med en smule hjælp.
    Vi har i hvert fald udvidet bamsegarderoben ganske gevaldigt – ganske gratis – og kigger gerne efter små tøsekjoler i str. 50/56, når der er udsalg i H&M 😉
    En del billigere end originaltøjet.

    Ha’ en dejlig uge.

    KH Karina

  7. Ja, det er dejligt når ungerne interesserer sig for det vi laver. Min datter på 9½ år har allerede nu besluttet at hun skal være tøjdesigner… jo jo, ambitionerne fejler ikke noget :o)

    Også nogle rigtig fine sommerkjoler du har fået lavet.

    Kh. Lena

  8. Jamen selvfølgelig skal hun da have sin egen symaskine.
    Vi gav Rose en lækker syæske med alt grejet da hun fyldte 6 i marts og hun er MEGET glad for den!
    Jeg går og tænker på hvornår jeg skal tage mig tid og ro til at sætte mig ved maskinen med hende…
    Hvor ser hun bare sød ud din marie som hun sidder der ved maskinen!
    Kan vi ikke se et billede af tæppet til bamsen?

  9. Hvor er I søde.. jeg synes faktisk at det kunne være fedt, hvis hun havde sin egen… sådan “min egen symaskine”… det tror jeg hun vil være vildt glad og stolt over.

    By the way – Karina tusinde tak for din ide ang tøj til de dyre bamser.. du har da ret.. det kan jo bare laves om…! de små størrelser.. tror dog ikke længere at jeg har noget liggende.. det er givet bort :-)

    Tak Anne for dit link :-) Jeg kigger forbi shoppen… :-)

  10. Åh, hvor skønt. Det er med at nyde den slags – og det kan jeg også se, du gør i fulde drag :)
    Jeg synes, det er en rigtig god idé at forære hende en symaskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *