Vred og meget gal! – med update

Jeg er også en af dem, der har fået stjålet private billeder.. tjek lige dette her link! Tænk engang at man gider stjæle sig en ny identitet gennem andres private billeder? Jeg plejer normalt at sætte eget signering på mine billeder, dog ikke de private – hvem gider dog stjæle dem?

Jeg er vildt rystet – men jeg vil ikke lukke min blog ned på grund af det.. og jeg synes det er synd og skam, at Rakel skal lukke sin ned – pga sådan en klovn, så tilsyneladende ikke har ret meget indhold i sit liv, når vedkommende stjæler sig til et glimt oplevelse eller lykke via andres billeder… fatter det simpelthen ikke!!!!

Jeg er vred – men ærligt talt – er det så ikke lidt synd for vedkommende der gør sådan? Det må sgu være ensomt at forgive sig at være en anden!?

UPDATE – Det er Rakel der har gjort mig opmærksom på det.. hendes billeder er også blevet misbrugt… det er stof til eftertanke, hvad man smider på sin blog.. men jeg tror nu mere at der er tale om en person som er ensom og totalt afstumpet.. Jeg synes det er så ærgerligt, at Rakel har måtte lukke sin blog ned!

53 thoughts on “Vred og meget gal! – med update

  1. Det er super trist, at nogen mennesker er nød til at udgive sig for andre end dem de reelt er – men jeg tror desværre også vi alle må se i øjnene at det er sådan det er, og altid vil være på nettet.

    Det eneste der er at gøre ved det, er at mærke alle sine private billeder mm. med navn/www/etc. og ellers tænke sig godt om med hvad man uploader til nettet.

  2. Hvor er jeg ked af det på dine vegne – jeg håber virkeligt ikke at du sletter din blog så vi ikke kan følge dig – det ville blive endnu et tab for denne blogverden!

  3. Hej Christina,

    EJ, hvor klamt…. Jeg er også helt rystet over at se det.
    Hm… hvordan fandt du ud af det? Hvad er det med Rakel? Har hun været udsat for det samme?

    Fatter simpelhen ikke en person kan finde på dette, han/hun må der være for langt ude og leve på en løgn… tsk, tsk…

    Hvem er denne person? Har klikket på linket, men så kommer man bare frem til noget picassa og nogle billder.

    Raser…..

    KH Kristina

  4. HVAD ??????

    Hvad er der sket med Rakel´s blog ?

    Og hvem fanden er den hængerøv der har stjålet dit billede ?

    Jeg fatter ikke at det kan være sjovt at stjæle andre´s billeder – sådan en røvbanan.

    KH Maria

  5. Hvor er det sygt og trist, og får en igen til virkelig at tænke over hvad man ligger ud på nettet.

    Hvordan laver du signatur på dine billeder ?

    Kh Pernille

  6. Hej C!

    Trist at du også er en af dem, der har fået tyvstjålet billeder – hold kæft hvor er det dog frækt og ynkeligt!

    Jeg har lige tjekket, og umiddelbart så tror jeg ikke at jeg har picasa albums som er offentlig tilgængelige, MEN men men… hvordan kan man vide det?

    Derfor spørger jeg nu, hvordan opdagede du at dit billede var blevet snuppet, var det et tilfælde?

    Er glad for at du fangede det, og håber at vedkommende får sig en gevaldig en over snuden (og noget professionel hjælp!).

    Kram fra Louise

  7. Det er helt hen i skoven det der foregår på nettet. Tror der sidder et ensomt sygt menneske derude et sted… Har fulgt lidt med de seneste par dage (min gamle kollega Mette er hende der er “hovedpersonen”) og er meget chokeret men synes også det er ærgerligt hvis det skal styre andre folks udfoldelser. Er glad for du ikke vælger at lukke ned for din blog, men samtidig sætter det godt nok nogle tanker igang hos mig. Er selv rimelig privat på min blog, men vil da fremover vægte det jeg lægger på på ekstra omhu… ØV det skal være sådan.

  8. Hold nu op for et besynderligt menneske, der gør sådan noget??? Øv for en idiot!!! Har du set, at du kan klikke på “Report abuse” til højre for billedet? Ved ikke hvor meget det hjælper, men måske det kan skræmme høhovedet i den anden ende lidt?
    Æv! Gud, hvor må man bare være splittet oppe i låget når man gør sådan noget!!!! Stort knus, M

  9. Det er ikke til at forstå at nogle mennesker kan finde på sådan noget, jeg er også rystet. Jeg klikkede på linket, og så billederne. Kunne dog også se, at i højre side at albummet står der noget a´la anmeld dette album. Har du gjort det?
    Håber heller ikke du lukker ned, er allerede ked af at Rakel har slettet det meste af sit indhold. I er bare så inspirerende, jeg glæder mig altid til at læse jeres blog.
    Kh. Lena

  10. Arhm men helt ærligt – er der ikke noget mere interessant at bruge sit liv på end at sidde og lade som om man er en anden end man er?

    Jeg synes helt ærligt og hånden på hjertet at dén slags handlinger skal ignoreres – det er en skam at Rakel føler hun bliver nødt til at lukke sin blog, og jeg forstår det ret langt hen ad vejen – men man forhandler ikke med terrorister! Overhovedet!

  11. Hvor er det bare for totalt langt ude (nu lyder jeg vist lige teenageagtig!)… Gad så godt vide hvad der for hende til det?!

    Hvis du bruger picasa-kan man vandmærke sin billeder, så de ikke kan bruges af andre – i hvert fald kun med dit navn på! Det tror jeg, jeg vil til!

  12. Nu skal jeg jo dæleme passe på med at hænge nogen ud, uden at jeg er smaddersikker i min sag, men jeg vover alligevel pelsen. Hvis, der er hold i nogle som helst af billedteksterne hun har skrevet til “sine” fotos, så kunne det være hende her: http://www.webdate.dk/Profil/VisProfil.asp?id=46027518
    …medmindre hun også er en fynbo, der er blevet udsat for en åndssvag spøg?
    KH Sherlock

  13. Hej Sherlock

    Må lige komme med en kommentar til dit gæt på hvem synderen kan være. Jeg kender Mette og det er hendes identitet som “hovedpersonen” har snuppet… og også lavet en dating profil på… Det er sgu langt ude og vedkommende er virkelig en røvbanan som en længere oppe udtrykker sig!
    Hvordan har Mette og Rakel fundet frem til alle de Picasa billeder? Kan jo ikke helt lade være med at tænke om mine billeder også flyder rundt derude… hmm

  14. Fy for søren hvor er det bare klamt. Læste også Rakels indlæg i dag, og ser at hun nu har lukket bloggen. Rigtig trist. Er glad for at du ikke gør det:)

    Puha, det får da en til at tænke lidt ekstra på hvilke billeder der lægges ud..

  15. Hold kæft hvor er det klamt….jeg er så rystet og kan da slet ikke lige overskue det hele, når den ene blog efter den anden opdager sig selv med en anden identitet fy for…

    Jeg er meget i syv sind lige nu, for forstår så godt at Rakel har lukket ned (selvom jeg vil savne hende) men på den anden side skal Blogland jo heller ikke tyraniseres af en eller anden idiot.

    Hvor er jeg glad for du bliver her Christina….men må indrømme at den her sag virkelig har rystet mig helt ind til benet – Puha

    Knus herfra

    Mette

  16. Der er tydeligvis tale om en komplet idiot og det tilmed en ynkelig en af slagsen. Det er fint at mærke sine billder, det gør jeg selv efter at jeg sidste år fik stjålet billeder, men det er detsværre ikke nogen garanti for hvis tyvene orker det kan også mærkninger fjernes. Tilgengæld er de fleste tyve for dumme og dovne og derfor hjælper mærkningen et stykke af vejen. I USA er der flere eksempler på mennesker der har fået stjålet masser af billeder og personlige historier direkte fra deres blog, det er der i det mindste ikke tale om her, men det er stadigtvæk rystende at en sådan idiot finder det morsomt at lege sig til et liv. ØV!!! Og selvfølgeligt kæmpe, kæmpe kram til dig søde.

    (P.s.: Christina da du i sin tid kommenterede det med min mærkning af billeder, skrev jeg da ikke at det særligt var billeder af min yngste der var blevet taget? Jeg er nemlig altid mere optaget af at mærke billeder af børn end af det andet. Jeg har heller aldrig ladet andre bruge mine børnebilleder selvom jeg har sagt ja når jeg er blevet spurt om andre billeder).

  17. Kæreste C..
    Hvor er det langt ude!!!!
    Føler virkelig med dig og de andre.. Så lav en person, der må stå bag!!!!
    Det er bare så forfærdeligt!!!
    Forstår slet ikke det her.. Er meget spændt på at se hvad konsekvensen bliver…
    Jeg overvejer da også selv om vejen frem er en blog uden det personlige – eller en ‘privat’ blog hvor man skal inviteres.. Men hvor er det ærgeligt!!
    Jeg ville være super ked af ikke at kunne følge dig og mange af de andre skønne blog-piger, men hvor forstår jeg godt ubehaget og at man for alvor overvejer, hvad der skal til..
    Men jeg vil da rigtig gerne vise hvordan man gør bloggen privat – og hvordan man evt. bliver inviteret/inviterer..??
    Mange tanker og hilsner Anne

  18. Uh, hvor kan jeg godt forstå du er sur…det må være et ensomt menneske der på den måde søger at skabe sig et liv… Men det sætter da tanker i gang…jeg synes det er træls hvis man skal til at mærke alle sine billeder for at undgå den slags…ellers må man simpelthen til at lave sådan at de ikke kan kopieres…Synes vi skal holde lidt sammen og give hinanden besked når vi opdager den slags…

  19. Nu har jeg været inde og se de andre billeder (tryk på Nielsen3 oppe i hjørnet) og når jeg ser dem i sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke at det er en sølle lille kvinde der drømmer om børn, kærlig familie og stort romantisk bryllup. Der må være meget lidt ægte liv der på den anden side af skærmen!

  20. Jeg er så enig med deg!Jeg er veldig lei for at Fruens Syslerier er lukket nå, jeg har gledet meg over bloggen hennes i lang tid!Uff!Jeg er glad for at du ikke slutter med bloggingen i alle fall, for din blogg er meget inspirerende og fin!Vi må ikke la syke personer ødelegge for oss!

  21. Hele blogland er jo totalt i chock!! Sikke en frastødende stakkel, der har haft gang i andres billeder!
    Håber virkelig også at Rakel vender tilbage.

  22. Hej Camilla
    Jeg tænkte faktisk om det var een eller anden sur ekskæreste eller lign., der havde oprettet de profiler – for jeg ku’ se at der var også en anden profil på hende – og det var een af de mere uhumsk-frække af slagsen. Hvor må det dog også bare være irriterende for hende!
    Hilsener Sherlock aka M

  23. Hvad er det lige der foregår??!!
    Det er sgu for groft!!
    Jeg føler med dig, for det der er helligt for dig, deler du med os, og vi føler os heldige fordei du har lyst til at dele… Men det der – det er bare ALT for grænseoverskridende!!!!!
    DER ER BESTEMT NOGEN DER BØR GIVE VERDENS STØRSTE UNDSKYLDNING OG FÅ SIG ET LIV SELV!!

  24. Øv, hvor er det bare træls at sådan noget sker, men ret beset var det desværre nok et spørgsmål om tid inden blogland mistede uskyldigheden. Jeg har tidligere været fast bruger af et community på nettet for mødre. En af brugerne viste sig at være falsk, desværre havde hun nået at komme rigtig “tæt” på en masse søde kvinder, som havde givet rigtig meget af sig selv for at hjælpe hende.
    Der vil desværre nok altid være den slags ubehagelige og formentlig ulykelige skæbner.
    Hvis nogen kender Rakel og Stubenfreude, der begge har lukket deres blogs, så giv dem en varm hilsen fra mig – og så håber jeg at blive inviteret til den “private fest” deres blog er blevet lavet om til. Hvor er det bare ærgerligt – hvis du lukker bloggen Christina, giver du så ikke lige et praj først??
    Kram Pialouise

  25. Jeg er enig med de andre “blogdamer” i at sidde med kæben nede på gulvet og bare måbe over, at den slags virkelig sker. Som i “jamen, det er jo bare Danmark, dét her… ?!”.

    Jeg er rigtig ærgelig over, at Rakel er blevet nødt til at først slette indlæg og nu gøre sin blog privat. Kommer virkelig til at savne inspiration fra hendes side og er samtidig rigtig glad over, at du vælger at hænge i. Tak!

    Og som mange af de andre, har det også givet mig stof til eftertanke…. Øv!

    P.S. Linket virker ikke mere, så der må da være gang “i noget”… ?

  26. Jeg er simpelthen i chok over det her. Forstår slet ikke at der er mennesker som har behov for at bruge billeder fra andres liv.
    Det er simpelthen rigtig øv at Rakel har lukket sin blog – kommer til at savne hende.
    Er rigtig glad for at du bliver, men kan godt forstå man tænker sog en ekstra omgang.

    Kan du fortælle mig hvordan man vandmærker sine billeder?

    Så mega øv at det sker herinde, hvor det ellers er rigtig hyggeligt og vores fristed.

  27. Øv, hvor klamt… Det løber mig koldt ned af ryggen… Personen har dog desværre lukket ned for billederne, så jeg kan ikke se hvad det handler om. Men tænker heller ikke at det er nødvendigt. Personen må være syg for at gøre sådan noget….

  28. Hej…
    Ihh hvor bliver man bare gal over det her! Er virkelig ked af det på jeres vegne. Ved du om vi andre kan se nogle steder om der er taget billeder fra os også? Håber denne syge person må stoppe det her vanvid. NU!

  29. Hej Christina
    Jeg forstår ganske godt at du er sur og vred, hvad er det også for noget…..
    Jeg kan “desværre” ikke åbne linket.
    Hvad fanden gør man i sådan en situation?
    Gaia

  30. Det ser ud til, at høhovedet har slettet sit fotoalbum hos picasa, denne “Nielsen” har ihvertfald 0 registrerede fotoalbums nu…
    Måske det lykkedes os, at skræmme den lille satan?

  31. Uff for en frygtelig historie at lukke op for her til aften.

    Jeg kan ikke se linket, men ud fra kommentarerne kan jeg forstå, hvad det må dreje sig om.

    Jeg er lidt rystet lige nu, og ved ikke helt, om jeg skal lukke helt ned for bloggeriet eller ej..
    På den anden side bruger jeg kun billeder med mig selv eller mit barn på, hvis det er fra ryggen, eller på andre måder ikke til at se, hvem vi er.
    Jeg er mange gange blevet kaldt over-forsigtig, men lige nu er jeg sørme glad for det..

    KH
    Cristina

  32. Jeg syntes vi skal holde mega meget sammen!
    Dem og de og hende/ham der gør det her, må vide at det ikke er i orden og at vi står sammen, alle os i blogland.
    Marker de billeder du ikke vil have ud og gem alle dine indlæg på din computer, så du kan bevise det er dig der har skrevet dem!

    Hvis der er nogen der ser noget, eller hører noget, så er det om at lægge det på sin blog så hurtigt som muligt og så hurtigt som muligt sprede ordet!

    Det SKAL ikke ødelægge alt det gode vi har sammen herinde!

    Knus fra
    Cristine

  33. Klamt for at sige det mildt!

    Tænk sig at have så lidt liv selv… det er ret uhyggeligt med alle de sager der dukker op verden over, med folk der stjæler identiteter, og endnu værre… pædofile der sidder og fryder sig over personlige billeder af ungerne..ufff!

    Af samme grund ligger jeg ikke personlige billeder ud, og jeg bruger ikke Picasa så billederne ligger officielt, for dem der VIL, de finder billederne…

    Jeg er ny her i blogland, men ville jo netop gerne finde ligesindede til at dele kreativitet med, og så sidder der bare sådan en …-røvbanan- og ødelægger der for andre… Jeg håber godt nok også at jeg får lov at følge de lukkede blogs.

    Knus herfra, pas på Jer selv! :)

  34. Jeg er målløs, og samtidig kommer det ikke bag på mig at det kan ske.

    Hvem mennesket bag handlingerne er, vil jeg slet ikke udtale mig om, men jeg synes som Trine helt sikkert ikke man forhandler med terrorister… mens en politianmeldelse er helt på sin plads!

  35. Åh nej…Ikke også dig. Er virkelig ked af det på dine vegne. Det må være en meget syg person, der gør sådan noget…håber de finder frem til, hvem det er og at det bliver stoppet i en fart. Jeg er glad for du ikke lukker bloggen ned. Vi må bare tage et par forholdsregler i vores fremtidige færden her i blogland.
    Kram og medfølende tanker fra Malene

  36. Iiiih altså… Så var jeg ellers lige blevet så glad (ja nærmest afhængig) af alle de fine blogs, og så sker der sådan noget som det her!

    My Box Of Buttons: Hvis du ser det her, kan du så fortælle hvordan du undgår at billederne du bruger på din blog havner på Picasa? Det kan jeg nemlig ikke lige regne ud.

    Håber også at jeg får lov til at kigge med på Rakels blog når hun kommer ovenpå igen. Den var simpelthen så fin :)

  37. Hvad pokker sker der. Jeg vender ryggen til en enkelt dag og så er der udbrudt krig.

    Folk er forsvundet og alle er pludselig bange.

    WTF!!!!!

    Øv øv og atter øv hvor helt igennem trist.
    Nedlukning af en blog er en ting, men det her er bare den helt forkerte grund på alle måder. ØV hvor bliver jeg ked af det :(.

    Mvh,
    Synne

  38. Hej Alle
    Jeg var inde og skrive en kommentar på vedkommendes side under MIT billede – noget lignende – hvad f… bilder du dig ind at stjæle et billede fra min blog… noget med at stjæle sig en ny identitet og sådan bla bla… tror det kan være derfor, at “hun” har lukket ned… hvilket ikke er for meget forlangt.. jeg har lige haft gæster.. og nu tænkt at jeg lige fik en tid til at “melde hende” selvom at jeg nok ikke fik noget ud af det.. men nu har hun lukket ned… så jeg er lettet… det nytter alligevel noget at markere sig.. hvad giver dog Marina ret – der sidden en lille sølle ensom skæbne bag – det er kummerligt.. men forfærdeligt.. og tænk at lave en dating-profil.. det er da nok rigtigt en kvinde med drømme om familie, børn etc…
    Jeg fik tip af Marina i sin tid at bruge Picnik.com og sætte tekst på mine billeder.. det gør jeg ved mine kreative billeder… men skal da også have dem på de private…

    Jeg vil være ked af at opgive min blog.. jeg smider personlige indlæg afsted i ny og næ… men det er jo min måde at blogge på.. hvis jeg skulle blive tilbageholdende og kun blogge krea – så mister jeg geisten.. og så må jeg lukke den ned..! Det ønsker jeg ikke..

    Tak for jeres opbakning.. jeg er vildt rystet… heldigvis var billedet ret uskyldigt.. men Mette – med den fine mave… det er frygteligt! Uhyggeligt… men hvis man ser på situationen som kummerlig og ulykkelig – jeg tror der sidder en sølle skæbne bag…

    Kærligst fra C

  39. Jeg er chokeret, især over hvor omfangsrigt det er. Det er jo heeelt vildt, og næsten det sygeste af det hele!

    Jeg føler med alle jer der er involveret, det må være meget meget grænseoverskridende!

    Kærligst Christina

  40. Jeg ville også gerne have lagt en kommentar, men det kunne jeg ikke fordi jeg ikke er medlem. Selvfølgelig kan man ikke gå og stjæle andres indentitet, men hvis man lægger billeder på Facebook og et par af de andre billeddelingstjenester så ejer man ikke længere rettighederne, det tror jeg ikke alle ved. Billeder bragt på private blogs er derimod omfattet af ophavsretten og det er strafbart at hugge dem direkte fra en blog (som der detsværre er mange der gør) men muligvis ikke at tage dem fra picasa hvis man har sagt ja til billeddeling (her skal man ind og læse betingelserne). Jeg bruger ikke selv blogger til andet end min henvisningsblog, netop fordi jeg synes at google nogen gange er lidt grænseoverskridene i deres måde at omgås kunderne.

  41. Hej Christina
    Kan godt forstå, at du er chokeret. Det må ganske rigtigt være en person, som ikke føler hun selv har noget liv, og derfor stjæler sig til et.
    Noget lignende var tilfældet med en del norske interiør-blogs for nylig, hvor de fik et tip om at deres billeder blev brugt af en tysk blogger. Hun havde også stjålet hjemmebagte boller, søde børn og flot interiør med arme og ben.
    Men det hjalp, da resten af bloglandia stod sammen og sagde fra med kommentarer på hendes blog. Den blev lukket, og jeg håber da, at der går et stykke tid, før hun kaster sig ud i et lignende “eventyrliv” igen.

    Ærgerligt, hvis det får lov til at ødelægge glæden ved at blogge for nogen. Jeg vil også savne Rakel – og håber vi kan stå sammen og sige fra, fremfor at lukke ned.

    KH K

  42. Jeg giver også Marina ret, et sørgeligt menneske der ikke selv ejer lykken og derfor indfanger andres og lever i en fantasiverden. Denne person skal jo akut have hjælp!

    Manden min og jeg nåede at se albummet og vi var begge rystet. Og ja nogen mere ramt end andre, bla. Mette. Men stadig er det strafbart om du tager 1 eller 100 billeder og udgiver dem som dine egne. Nu må vi se hvad der kommer ud af det hele.

    Jeg synes i hvert fald også det var fedt at du skrev en kommentar på billedet og andre med..

    Knus Maria

  43. Hej Camilla.
    På linket kommer der ikke noget frem, så det blev jeg ikke klogere af. Jeg forstår ikke rigtig hvad hele sagen drejer sig om, men kan læse om den slags hos flere nu og andre grimme historier. hvad sker der? Jeg er jo en glad totalt amatør og fatter ikke en bjælde

  44. Hej Christina
    En dag væk fra bloggen, og så møder man det her! Jeg har ikke set albummet, da linket ikke fører til noget på nuværende tidspunkt, men vil bare give min støtte til kende. Jeg håber du kan gøre noget ved det!
    Kærlige tanker Puk

  45. Har ikke været i “blogland” i et par dage, og ser så nu, hvor meget påstyr der er. Hvor er det sindsygt og skide ærgeligt. Holdt også meget af Rakels blog. Hvor finder man ud af, om ens billeder er blevet snuppet?
    Håber alt det her snart går over, så vi kan blive ved med at hygge os herinde.

    Kh Louise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *