Heldige asen – beautiful blogger award

Jeg har været så heldig at modtage den kreative award af hele 4 andre bloggere. Jeg er meget rørt og beæret over, at der er nogen der har mig i tankerne, når sådan en “pris” skal uddeles. Jeg ved ikke selv, hvad jeg forventer – men slet ikke noget i dette store omfang. Jeg er jer meget taknemmelig.
De søde damer, som har tænkt på mig i denne sammenhæng er: Rikke med med sin forholdsvise nye blog Prikke, June med sin blog Mrs. Fittipaldi – hvor hun skriver om familielivet lige fra hjertet. Henriette fortæller om hendes kreative ideer og livet i særdeleshed. Ulrika er en af de nye, der pludselig er poppet op – hendes nye blog oser af stil, design og indretning.. En blog jeg glæder mig til at følge!
Men denne award ligger der jo en lille opgave – jeg skal fortælle 7 ting om mig selv, som fortæller lidt om, hvem jeg er. Jeg fortæller ret meget om mig selv på min blog – med og uden hår – men jeg vil forsøge med noget nyt:
  1. Jeg er typen, der ikke tager sig af nullermændene i hjørnerne. Selvom at enkelte ville sige modsat! Jeg (læs Henrik) støvsuger inden vi får gæster. Henrik siger jeg har dimser overalt!
  2. Jeg hader at smøre madpakker. Hvis det er mig, der står med den opgave – så bliver det kedelig tre-stjernet e-numre og leverpostej klapsamner. Altså usundt og røvkedeligt.
  3. Jeg vasker kun hår hver 4 dag. Og jeg hader mine konekrøller – som popper op hver gang håret bliver vådt. Jeg har aldrig vist billeder af mig selv med disse duller – men det må blive en dag med et grimmebillede – indlæg.
  4. Jeg elsker katte – men desværre vil Henrik ikke have en sådan indenfor døren. Jeg går og håber på, at der en dag sidder en killing udenfor vores terrassedør – så vil han ikke kunne sige nej.
  5. Tidligere har jeg være helt besat af Rod Stewart og Sting – har de fleste af deres cd´er liggende.. Jeg har rykket mig lidt siden, men det er ret fedt ind i mellem at høre lidt af det gamle. Pt. hører jeg Ginger Ninja en del. Har I hørt deres sange?
  6. Jeg er vild med bukser … mit skab bugner af bukser.
  7. Henrik siger, at jeg som det sidste bør nævne, at jeg er meget eftertænksom. Jeg spekulerer meget over tingene. Ind i mellem kan det også være lidt en hæmsko for mig. Men han har ret i sine antagelser, at jeg kan sidde i egne tanker i længere tid og være dybsindig.
Jeg sender awarden videre til:
Karen Marie:  – fordi hun inspirerer mig i stor grad.
Trine:  – fordi hun er så hudløs ærlig på sin blog – og fordi jeg elsker at se hende blomstre.
Karin: Fordi hendes ord er som poesi i mine ører. Og fordi hun har et ganske særligt væsen.
Marie: især fordi hun er ferm til at hækle agern-hatte – men mest fordi hendes ord får mig til at le fra det inderste i hjertet.
Lykke: får mig altid til at falde i staver over hendes dybsindige og meget relevante tanker.
Lis: fordi hun er den, hun er.
Christina: fordi hun er sprængfyldt med gode idéer og hendes stil springer mig i øjnene på den MEGET fede måde!
Dette her er et mangelfuldt udpluk af vindere af denne award. Jeg vil lige pointere med dette – at I er mange bloggere derude som både inspirerer, rører og får et smil på mine læber.

4 thoughts on “Heldige asen – beautiful blogger award

  1. Käre Christina,

    det er skoj at få veta lite hemligheter om dig…he he. Jag är inte heller den bästa på att dammsuga NOGGRANNT – jag gör det ofta, men slarvigt…

    Du får maila mig også, och förklara detta med att du sänder Award till mig – stort tack och jag bliver meget meget glad över det – men vad gör jag nu? Jag är ju ny, jeg vet ikke noget om detta – knus!

  2. Kære Christina – Tusind tak for awarden, den sætter jeg rigtig stor pris på, dejligt at du tænkte på mig, det varmer mit lille kreahjerte :0) Også dejligt at vide, at også du har et afslappet forhold til nullermænd! med alle vores smukke billeder kunne man jo ind imellem godt gå og tro at vi alle er dybt neurotiske, med alt den skønhed vi smider på bloggen ;0)

    Dejlig dag til dig, KH Karen Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *