Fredags (ret)ro

Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ind imellem sidder og iagttager Ida. Hun er sådan en finurlig pige. Kan man sige, at hun har sans for de små detaljer? Hun kan være optaget af så mange anderledes ting, hvor Marie i den alder var fordybet i andre sager.
Ida sidder her og piller ved et hår, som sidder på hendes strømpebukser. Der sad hun i et godt stykke tid, hvor hun ikke ænsede andet end det lille hår.
Hun kan få timer til at gå med bøger. Hun har en lille bogreol på værelset, hvor nye og gamle bøger står tilgængeligt. Der finder hun ofte en pause, hvor samtlige bøger bliver revet ned og læst. I skrivende stund ligger hun faktisk på maven og læser – og siger vov vov.
Det er en rivende udvikling de skal igennem det første år. Jeg er bare imponeret og stolt. I ved – en mor´ting.

Hendes kjole blev færdig sent i aftes. Den er unik så det batter. De retro stoffer har altså et ganske særligt præg over sig. Jeg elsker, når noget er anderledes og alligevel simpelt. Ingen af de nye stoffer – der efterlignes de gamle – får det samme over sig. Dette her stykke stof fik jeg tiltusket mig fra Wenche. Jeg er så glad for det.. Hurra for at Ida er lille endnu. Så kan de små ganske særlige stykker stof stadig række til lidt kræs.

God fredag fra C

PS – jeg har brug for hjælp. Jeg har jo de dersens bogreoler hængende på hver piges værelse.. De trænger til maling. Har I evt ideer til farve? Jeg er lost hvad angår tapeter – det må I ikke foreslå – jeg vil gå helt i banjo over sådan et projekt.. Men maling og sådan!? Jeg tager imod alle forslag og gerne link! Det vil være en kæmpe hjælp med nye ideer.

20 thoughts on “Fredags (ret)ro

  1. Idas kjole er bare for fin!

    Elsker også de små øjeblikke hvor man kan iagttage børnenes udvikling og deres evne til at fordybe sig og virkelig vende sig indad for at forstå, undersøge og opleve verdenen i deres eget tempo.

    Det der med farverne … jeg ville holde mig til hvid eller virkelig give den gas med pink, gul eller en flot lilla. Jeg er nok lidt enten eller 😉

  2. Hun er bare så skøn :)

    Kjolen er også rigtig fin – jeg kan godt lide de sarte farver.

    Farve på reolerne kunne være sådan en sart aqua. Blide farver på værelset vil jo give hende ro til eftertænksomhed, at studere små hår på strømperne, læse… og falde til ro om aftenen.

    Klem fra
    mette

  3. Fin kjole og stor pige :)

    Jeg stemmer på en sart pastel-lysegrøn – men det er selvfølgelig også min absolutte yndlingsfarve for tiden. Den er rolig og har alligevel “kant”.

    Du må endelig vise det endelige resultat frem.

    God weekend!

    Kh. Mirjam

  4. Fin fin fin kjole. Og hvor er hun sød som hun sidder der og piller:)

    Jeg er ret vild med den aquagrønne. Jeg kan ikke beskrive den på en pæn måde, men når jeg alligevel siger samme farve som på King’spakken, så ved du sikkert hvad jeg mener;)

    Glæder mig til vi ses igen!

    Kh,Lis

  5. Tak for en hyggelig stund idag:-) Hun er fantastisk, hende lille Ida-pigen. Fortalte Thomas om hende straks jeg kom hjem. Hun er en drøncharmerende smuksak…
    Maling til bogreolerne kunne også være en fin lyngfarvet/støvet lilla eller den nye fine farve, vi snakkede om idag på min bluse (aner ikke hvad jeg skal kalde den)… Det ville passe fint ind i begge pigers værelser…
    Klem fra Maria

  6. Hej Polka – jeg har lavet rigtig meget i hvid.. og jeg prøver at komme fra det igen.. men de andre farver er ikke af vejen..

    Hej Mette – aqua blå – ligesom Mirjams ide.. den er faktisk ret flot. Så Hej Mirjam – den der aqua grønne er faktisk ret cool.. :-)

    Og Lis – he he Lis – blue kings I know for real :-) det er nok den farve der hitter mest lige nu.. den er altså også vildt flot..

    De er altså flotte begge..Kan man mon få farveprøver i de farver? Med blank effekt? I don´t think so..

  7. Hej Maria – det var rigtig dejligt at se dig igen.. der går så lang tid mellem… jeg tror vi kan kalde den pudder farvet.. den er rigtig flot på tøjet.. men i forvejen er der jo knald på farverne på værelserne.. så der skal også mere kant på den nye maling.. tror jeg.. Kærligst fra C

  8. Hej du – tak for link.. det er en rigtig fin hylde/sættekasse du har lavet der.. fed farve… jeg har dog pang-lilla på væggen, så tror, at jeg må tone farven lidt op … men hold op det er fedt med sådan en hylde der.!

  9. Det er en super skøn kjole du har fået syet til din datter. Ang. farven på reolen, tænker jeg en frisk gul (ikke citron-gul men sådan frisk men alligevel dæmpet i det.) En gul er også en flot kontrast til den lilla væg du snakker om!?

  10. Hvor ER hun dog bedårende! Det er fantastisk at betragte et lille barns opdagelser og koncentration… Og skøn kjole. Hvilket mønster har du brugt til den?
    Hvis du er ude i den gule farve til reolen, så tjek et skal Rakel fra Fruens syslerier har malet i gult. Det er sååå fint.

  11. Årh hvor er den bare fin den kjole..:) Har glædet mig til at se, hvad du fik ud af stoffet.. Den er bare lige i øjet!!

    Sjovt du står og skal vælge farve til bogreol – jeg har nogle fine bogkasser og en enkelt hylde til Karolines værelse, jeg skal ha’ malet – og er også MEGET verliebt i en lys aquablå/grøn…:) Det er bare så fint..
    Ha’ en dejlige aften..
    KH Anne

  12. Åh ja, du kan tro jeg kan nikke genkendende til din beskrivelse af Ida. Sådan er Naja også Fordybelse i lang tid af gangen. Jeg kan bare sidde og beundre :-)
    Ida har simpelthen den smukkeste hårfarve!

    Hvor er det skægt at du har syet min kjole…..!! Ja altså, jeg fik jo også fingre i Wenches stof i Silkeborg, og det er lige den model jeg vil sy til Naja. Måske med korte ærmer….måske med knaplukning foran…men ellers :-)
    Har et udmærket mønster fra S&S (nyt mønster) som er rigtig godt, og som jeg har syet et par kjoler efter.
    Den seneste kjole har jeg lavet fold rundt omkring i halsen i stedet for rynk, og så lukning i nakken.

    Jeg synes det er svært at bevæge sig ud over modellen, og ende med et godt resultat. Dertil er jeg meget amatør. Men jeg øver mig :-))

    Rigtig god weekend til jer alle 4 :-)

    Knus T.

    Ps: Det med maling af bogreoler…jeg siger ikke noget. Jeg suger bare til mig. Vi skal til at lave værelse til Naja, og jeg er blank!!

  13. Hej Maiken – tak skal du have… Jeg har brugt et ganske almindeligt ONION mønster, som jeg har lavet om på. Jeg kan ikke huske hvilket nummer det har, men det er med raglan ærmer og elastik i halsen. Jeg er bare ikke vild med det elastik i halsen.. så jeg laver altid knaplukning i nakken..

    Hej Anne – jammen så glæder jeg mig til at se, hvad du får ud af det :-) Det kan være lidt svært at vælge farve, synes jeg..!

    Hej Tina – hvad er det for et mønster du har fra S&S – et nyt et? Jeg plejer at følge lidt med i det nye.. men er der et der ligner denne her kjole? Jeg har for nyligt lavet en kjole fra stof 2000 homemade mønstre… men de er helt elendige.. alt for store og klodsede.. Så det gider jeg ikke arbejde i.. jeg laver altid knaplukning i nakken.. det kan jeg bedst lide.. men har set nogen lave det i selv raglan lukningen fortil.. det er ret fint også.. glæder mig til at se dit resultat :-)

  14. Hej Christina

    Ja, så vidt jeg husker, er mønstret nyt fra dette forår. Det hedder 63003. Jeg har kun lavet det med lange ærmer, men tror den næste kjole skal være med korte.
    Jeg får lige taget billeder og lavet et indlæg i løbet af weekenden…you know me :-)

    Ja enig mht. de Homemade mønstre. De er virkelig ikke gode!! Jeg bruger normalt 38/40….og nu hvor jeg er gravid er deres str. 36 for stor til mig??!
    Børnetøjet er også ret uformeligt, så de mønstre gider jeg ikke købe mere.

    Knus T.

  15. er du vimmer det er nogle søde børn du har.. har vist skrevet det før, men lille Ida her er altså for kær:) og sød kjole..!!
    jeg tænker pasteller – laks, lyserød/orange, eller mint grøn..

  16. Ida är så söt! Om jag var du skulle jag måla reolen grön eller röd, ser ut att passa i rummet. Jag tycker om klara, enkla färger. Passar nästan alltid överallt, lyser upp utan att bli för mycket när det är just detaljer som målas. Vitt är ju alltid fint, men kanske blir trist om du har mycket redan…

  17. Hej
    jamen jeg vil da gerne give mit besyv med mht. farvevalg. Har en lign. reol på min datters værelse. Den er malet i 2 farver, indersiden rød, og ydersiden lilla. Ved din lilla væg tænker jeg noget med gul på indersiden, det lyser så fedt op, og en hel anden på ydersiden.
    Held og lykke med farvevalget !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *