Patchwork

En dejlig fredag er blevet til lørdag morgen. Igen sidder vi rundt om bordet med en kop kaffe og vores patchwork 6 kanter.
Patchwork Dronningen fik introduceret nusseriet til mig og to andre søde damer sådan for alvor igår – og hvor er det bare en udfordring.
Jeg har aldrig prøvet at sy stof omkring et stykke pap og samle sammen til forskellige mønstre og former. Det er et tålmodigheds arbejde, hvilket godt kan få mig i stor betænksomhed – men jeg er blevet grebet af det.
Vi sad alle med hver vores stof og skabte forskellige geometriske former. Hende den liberty afhængige har lavet denne her pung for nogle uger siden. Jeg er vildt imponeret over, hvor lækker den er blevet.. Det farvevalg er jeg helt ekset med. Og selvfølgelig er det blevet en lille taske til nål og tråd, som følger hende rundt på sin færd. Kan man blive andet end inspireret?
Jeg selv er ikke særlig hurtig til at klippe ud og sy sammen. Hvis man tænker på, hvorledes hende her og Dronningen bare får produceret i metervis, så sidder jeg her med mine blå toner, slår knuder på tråden og mixer forkert i farverne.
Det er en helt videnskab at skabe et udtryk, som ser godt ud. Det er ikke bare sådan lige.. for mig i hvertfald.
Det har været meget lærerige og hyggelige timer. Ind i mellem er det ambivalent at skulle sige tak for denne gang.
Hvis I har interesse i patchwork og gerne vil lære teknikkerne, så hold øje med Kunstfabrikkens facebook side. I nærmeste fremtid vil hende her og hende her holde et kursus dernede, hvor I bliver introduceret fra A-X i patchworkens verden. De er dygtige!

6 thoughts on “Patchwork

  1. Altså Christina, jeg synes bare overhovedet ikke du har ret: du har nemlig VILDT meget flair for at sætte tingene sammen, så det ser pissegodt ud!!!
    Så selvom du måske synes du selv er langsom og mixer forkert – så snyder du dig selv, for du laver de lækreste ting!!

    GOD lørdag!
    KH Trine

  2. Jeg synes det ser vildt godt ud! Jeg vil så gerne selv en dag tag mig tid til at forsøge mig med sådan noget patch work! Indtil suger jeg til mig at inspiration hos blandt andre dig! :)

  3. Hej igen Christina.
    Det er rigtig flot. Skønne farver og et dejligt projekt.
    Med elever i 5. klasse har jeg syet bolde og skildpadder!
    Jeg syede for en del år siden et barnevognstæppe efter den metode. Dog synes jeg, det var et meget stort arbejde. Men det blev flot.
    Jeg har dog ikke syet patchwork siden… :)
    Vh Louise

  4. Jeg tager hatten af for alle der har tålmodighed til at sy patchwork i hånden!
    Det tror jeg simpelthen ikke at mit temperament egner sig til ;o)

    Men fint bliver det altså. Glæder mig til at se, hvad der kommer ud af dit stykke, når du engang er færdig med at sy i hånden.

    KH Frau Putz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *