Mavepuster…

Hvor skal man starte, når man forsøger at være en smule ærlig overfor sig selv? Jeg mærker mine følelser i den grad i øjeblikket. Jeg reagerer promte på dem – og kan ind i mellem bide mig selv i armen af skam.
Ida var syg fra fredag til og med tirsdag. Onsdag var hun tilbage i dagpleje og feberfri. Jeg fatter for det første slet ikke, hvorfor hun igen og igen fanger alt sygdom, der passerer hendes vej. Men nu var det 3 gang indenfor 5 uger, at hun havde tårnhøj feber i 3-4 dage. Lægen siger, at der er enkelte børn i denne sæson, der griber alt der findes af bakterier og viruser. Ida er så desværre en af dem.
Ida har en Elsebeth Gynther sag på. En lille fin slå om kjole.
Det er den bedste pasform. Også for en lille prop som Tussen her. 
Når Ida er syg, ja så ryger hendes forholdsvise gode nyetablerede nattesøvn. Vi bliver sparket tilbare til ground zero. Så skal vi starte forfra og hjælpe hende igang igen – eller i søvn hedder det vel?
Denne gang går det bare helt agurk. Hun sover så ringe og “kalder” flere gange om natten.
Når vi herhjemme passer på en syg Ida, sørger for at familien trods dét hænger sammen, på bedste vis passer vores job, så bliver vi drænet for energi. Nu er hun på toppen igen, men bliver ved med at suge af os, som en lille vampyr om natten. Fra 22-01 sidder hun og råber i sengen. Med små intervaller sover hun også. Fra 01-04 er der ro – og så starter vi igen.
Når det hele starter op igen kl. 04 – orker jeg ikke længere at gå frem og tilbage. Jeg henter hende ind i vores seng – vel vidende at det ikke hjæklper på hendes søvn. Istedet finder jeg mig i at blive trykket på næsen, kysset på munden og sparket i ansigtet. Jeg elsker hendes kys – det skal I ikke fornægte. Jeg kan tude af lykke, når hun laver trutmund og kysser mig vådt. Men kunne hun ikke nøjes med at putte sig ind til mig i stedet og sove? Som regel falder hun i søvn hos os. Gerne oppe på min mave, hvilket jeg elsker.
Men lige nu er jeg fyldt til bristepunktet. Jeg er så træt. VI er trætte. Henrik kan bare håndtere det. Jeg er så fyldt til randen. Jeg er ked af det. Jeg magter ikke, at være ret meget for Henrik eller mig selv, når vi har puttet børnene. Jeg bliver totalt barne-latterlig, når jeg om morgenen bliver så rasende af træthed over, at tøjet ikke er lagt frem – mit eget immelvel. Der skal så små ting til, før jeg får lyst til at rive hovedet af nogen. Et par beskidte sokker i gangen kan være nok. Henrik mærker det vist, men griber det slet ikke. Måske er det klogt nok. Eller måske han gemmer på ligeså stor en bombe indeni? Om ikke andet – jeg magter snart ikke mere natteroderi. Jeg savner Henrik, men de sidste skridt derhen har jeg ingen energi til.
Men jeg bliver ked af det.. og indesluttet. Jeg får jo så dårlig samvittighed. Jeg er jo ikke træt af Ida, jeg er ikke vred eller lignende.. Jeg har bare fået endnu en energi-tømmende mavepuster. Det er så opslidende ikke at sove.. Jeg har fortalt jer om det tidligere – jeg må bare erkende – jeg får lettet hovedet hér – det er en befrielse..

26 thoughts on “Mavepuster…

  1. Puha, jeg får helt ondt i maven af at læse om de opslidende oplevelser. Du trænger i allerhøjeste grad til en pause, hvor du kan lade op igen. Den kan jeg ikke give dig, men et kram til dig og en masse søvndyssende tanker til Ida.
    Klem fra
    mette

  2. Kære søde Mette – jeg tager imod dit kram med kyshånd. Jeg prøver at hænge sammen. Et virituelt kram hanker op i min rygsøjle på den gode måde.. – ja tak – Jeg har åbnet døren ind til lille pigen.. håber hun fanger dine tanker.. kærligst fra C – som går i seng nu :-)

  3. Kära C,

    jeg vil også sige du gör så godt, så godt, så godt men nu er du så trött!!! Kan din mor komma ett par dagar?
    Du tränger till en paus. Ibland behövs det bara en liten stund, att du får gå en sväng. När vi var som sjukast förra veckan kände jag mig precis så där – tillslut sa jag bara “nu går jag” och tog på mig ryggsäcken og gik ut…jag har aldrig gjort så förut. Men vet du vad, jag satte på ett kafe ett par timmar og skrev og när jag kom tilbaka mådde jag bra (jag var ju sjuk, men gladare menar jag) och hade ork att ta hand om alla ett par dagar till. En liten paus. Någonstans att andas. Jag är säker på att du är världens bästa mamma. För att fortsätta vara det måste du få lite energi. Jag har just funnit ut av att man nok tränger til att vara lidt för sig selv ibland, jeg har aldrig lämnat mina barn nästan. Nu tror jag at hvis man går iväg et par timmar eller en dag så blir man alltså bedre. Jesper sade ett par dagar efter att jag gått iväg sådär att han tyckte det var super! “Sedan du gick iväg och skrev har du varit på så godt humör. Jag skal minnas det, og skicka ut dig ibland”. KNUS KNUS KNUS. Ni blir friska. DU blir pigg. Det har en ände. Du älskar din familj och det vet dom. Du är också en människa.

  4. Kære ven.
    Jeg kan snildt forstå du flegner over, at ingen har lagt tøj frem til dig om morgenen. Det er så hårdt at være der 100% for andre mennesker, uanset, hvor små eller store de er, at man får endnu mere brug for, at man også selv har nogen, der tager sig af en. Og f.eks. lægger tøj frem til en om morgenen:)

    KRAM
    Lis

  5. Åhh søde Christina… det er super hårdt med et sygt barn der bare ikke vil sove..imens hober alle de negative ting sig frem også skal det ud og synes det er fint du skriver om det her og få lidt af det ud.. Vores Tobias er også syg med feber på 4 dagen.. Men jeg håber så inderligt at jeres lille Ida snart bliver fit for fight igen og i kan få energien tilbage..

    Enig med Karin – Du er en superkvinde 😉

    God weekend..
    Kh Maria

  6. Jeg har læst med på din blog et stykke tid uden at kommentere, har blot nydt alle dine kreative frembringelser. Når jeg kommenterer i dag, er det fordi din beskrivelse er så 100 % genkendelig. Min yngste har haft det nøjagtigt som din Ida: ofte syg og med elendig søvn. Hans problem er ørerne, og mit råd til dig er at få Ida tjekket hos en ørelæge. De alm. praktiserende læger har ganske enkelt ikke det nødvendige udstyr for at kunne undersøge øret korrekt. Og der kræves ikke henvisning til ørelæge, så du kan bare ringe og få en tid. Hos os er dårlig søvn med mange opvågninger et sikkert tegn på, at det er tid til at kigge forbi ørelægen. Og øreproblemerne svækker så igen immunforsvaret, og gør det stakkels barn til et yndet offer for alle vira, små som store. En ond cirkel af dem, der gør, at man som forældrer hænger i det yderste af neglene og tærer på de sidste reserver efter endnu en nat med søvntortur og et lille væsen, der kræver ro og omsorg.

    God bedring med hende! Og god søvn til jer!

    K.h. KirstenLN

  7. Årh øv Christina…:( I fortjener altså en god periode med søvn og bare lidt overskud…
    Når jeg er træt (sådan helt derude mor-kan-ikke-mere-træt pga søvnmangel) så bliver jeg også en tvær lille pige.. Heldigt at vores mænner kan klare det (eller er vant til det)..
    Håber I får lidt søvn i nat – og måske kan samle lidt energi i weekenden..
    Kh og virtuelle kram Anne (hvis “kode” til denne kommentar er ‘nedfede’.. Ned fra hvad,,;) Elsker når man kan smile lidt over de ordbekræftelser..

  8. Hejsa

    Jeg faldt over din blog og læste dit indlæg i dag om søvnmangel og sygdom.

    Det kender vi desværre ALT til herhjemme. Vi har en dreng på 1½ år med MBL-mangel. Han har været syg de sidste 9 måneder næsten uafbrudt. Ogde 9 forrige måneder ammede jeg om natten – så vi har efterhånden ikke sovet i 1½ år. Og ja nogle vil jo sige det er en overdrivelse, men det er det desværre ikke. Du kan læse mere om mbl-mangel her: http://mblmangel.blogspot.com/ Måske det er det din datter har, siden hun er syg hele tiden.
    Jeg føler med jer og ved hvordan I har det.
    Tanker fra Mia

  9. Det er simpelthen ikke til at fungere ordentligt uden god søvn, så jeg kan sagtens føle dig, og det utroligt godt og modigt af dig at skrive om det her på din blog Christina, og dele det med andre.
    Samtidig er det godt at du også er opmærksom på Henrik, for hvad værktøjer bruger han, til at stå det igennem?
    Jeg er overbevist om at i nok skal komme igennem det sammen, men det er nærmest umenneskeligt imens det står på. God bedring med Ida.
    Mvh. Michael

  10. Kære Christina

    Dam det vækker minder at læse…. blæs du bare ud her så vi ikke får en hovedløs Ida. Gid du lige kunne smide hende forbi en nat så i kunne sove!!Mit bedste råd til jer er at i på skift sover ud i weekenden en til lørdag middag den anden til søndag middag og så lader i rengøring osv være aflyser alle aftaler og får jer en mormor og morfar her og der! Endeløs træthed gør en giftig og barnlig :-) Som at tudende at sige “du kan da ikke bare tage det sidste juice” Tror vi skælder ud fordi alternativet er at lægge sig grædskrigende på gulvet?

    Kæmpe knus herfra og sov godt.

    KH

  11. Det lyder da også bare ualmindeligt hårdt. Ja, værre end det faktisk. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke lige kan se dig selv ud af det…
    De bedste tanker og ønsker om søvn
    Ann-Therese

  12. Å – jeg vil bare siat du er så modig som skriver så ærlig og jeg er helt sikker på at vi er mange som kjenner oss igjen, jeg gjør iallefall det. Det er bare det at når du er så trøtt og sliten så hjelper det ikke å høre at mange andre har det sånn også, det føles som om man prøver å bagatellisere dine prøvelser!
    Allikevel vil jeg si; jeg vet hvordan det føles å bli så sliten at du ikke lenger klarer å føle noe annet enn tretthet men jeg vet også at det går over ( min eldste er 12). Min ettåring roter og tuller om natten og jeg tømmes sakte men sikkert for pågangsmot og hverdagsglede MEN jeg vet at det går over! Jeg ønsker deg og dine kjære alt godt- og gynther-kjolen er nydelig! Jeg har nettopp hentet et nydelig libertystoff på posten og skal prøve å sy den samme. Du er inspirerende!

  13. Jeg er ikke til al mulig alternativ behandling, slet ikke af små børn, for jeg tror på, at det der virker allerbedst ved det alternative er troen på det, og det kan så små børn ikke have.
    Men….
    Har I overvejet at prøve en kugledyne? Man kan få dem på prøve i et par uger for at se, om det er noget.
    Kender efterhånden flere børn, der er faldet til ro om natten med den dyne.
    http://www.protac.dk

  14. Kære Christina.
    Åh hvor er det simpelthen synd for dig og din kære mand. Kan se at mange har skrevet kram og knus til dig – men som du selv skriver, ved du ikke om din mand bærer samme bombe indeni. Jeg har fundet det lettest selv at fortælle tingene når noget går mig på – selvom det kan være flovt/frustrerende og man kan føle skyld. Så mit råd eller hvad man kan kalde det, er at tale med din mand om det – om ikke andet så står i jo i samme situation :)
    Lykke til – Mivs

  15. Ja der er i den grad en god grund til at søvnmangel bruges som tortur middel. Man bliver mildt sagt syg indeni af ikke at sove! Ville ønske at jeg lige kunne kigge forbi og passe det lille pus,så du kunne sove lidt! men det er vist en af de ting der ikke lige lader sig gøre her ude i blogland – som du selv skriver må du nøjes med at lukke lidt damp ud her.
    Varme tanker herfra, KH Karen Marie

  16. Kære Christina

    Så genkendeligt. Du skal ikke have dårlig samvittighed,det er simpelthen dobbelt opslidende, når du er så træt. Du er en god mor, du er en god kæreste. Vi er kun mennesker og manglende søvn er ikke til at spøge med. Jeg håber I snart får lidt ro på, for der er jo heller ingen tvivl om, at I er hårdt ramt. Og husk. Man må godt bede andre om hjælp, til rengøring, vask, pasning osv.
    Kram og tanker

  17. Hej – har i noget tid efterhånden læst med hos dig og nydt dine ærlige og inspirerende indlæg, denne gang blev jeg bare nødt til at give mig til kende, for AV for pokker den sad – inden jeg havde læst hele indlægget var jeg bombet 9 år tilbage.
    Søvnmangel ER tortur, har tudet over de underligste ting – kigget ud af soveværelsevinduet (på 1.sal) og tænkt, at jeg ville gøre alt for at få ro – for et spiltsekund efter at være skræmt over at tanken overhovedet havde eksisteret i min hjerne. For det er nogle skønne unger vi allesammen har – de smelter os jo totalt, men hvor er der bare nogle gange ikke ret langt fra total lykke til fuldkommen nedsmeltning.
    Det bliver bedre – ja, ingen tvivl om det, men det er en ringe trøst (for ikke at sige ubrugelig) når kroppen melder fra.
    Dejligt du tør være ærlig, selv om det kan være grænseoverskridende – det er med garanti med til at bevare din sunde fornuft (plus være en trøst til andre der står i en lignende situation – vi behøver ikke være perfekte for at være fantastiske).

    Et stort knus herfra
    Rikke :-)

  18. Puha Christina, jeg vil bare lieg sende et knus din vej. Det lyder som (endnu) en hård periode I går igennem. Jeg føler med jer. Jeg kan også nikke genkendende til de vredesudbrud man får når man er i total søvnmangel. De er så ødelæggende og slet ikke til at styre. Jeg håber I snart får noget søvn, så overskuddet kan komme tilbage.

    Kh Signe

  19. Kære Alle Søde jer.. I aner ikke hvor glad jeg blev, da jeg læste jeres kommentarer her for en time siden. Det er så berigende for mig, især lige i sekundet, hvor jeg er uendelig træt, at læse jeres ord og kærlige tanker.. jeg har ikke synderligt overskud til at besvarer jer alle og en.. men hold kæft jeg ville ønske, at I stod her på række – så jeg kunne modtage jeres knus (egoist som jeg er, he he), men også give et lige tilbage.. for I er altså bare det værd.. I har lige givet mig et lille spark i den rigtige retning… TAK.. Kram fra C

  20. Kære Christina
    Dine tanker og følelser er så flot skrevet. Du har rørt meget i mig, og netop at du tør sætte ord på noget så svært er så dejligt!
    Vi elsker vores unger betingelsesløst, også klokken 4 om natten, når de med små kærlige arme krammer og og kysser os på næsen. Også selv om vi har lyst til at lægge dem i spændetrøjen bare for at få en smule søvn…Men hvor er det bare hårdt at have sådan en lille natteravn.
    Jeg synes, du er meget modig og meget moderlig, når du står ved, hvor hårdt det faktisk er at have et sygt barn, og en natteravn.

    Jeg håber, at du får sovet rigtig godt i weekenden!
    KH
    Anne

  21. åh ha, syns jeg havde skrevet en kommentar. Men prøver lige igen. Essensen var bare, at vi alle vel har den der indre trold i en æske når vi bliver trætte, stressede. Det er ikke et under at manglende søvn bliver brugt som torturmiddel, for man er jo helt død i sværen og er måske endda villig til hvad som helst for at få ro og en seng ; )

  22. Pu ha Christina – kan godt forstå du er træt, føler med dig:o) Det er så genkendeligt. Kram fra Betina.

  23. Hej
    Jeg har også været den “heldige” vinder af et barn som ikke sov ret godt i sin egen seng (dog ikke pga sygdom…bare generelt)….indtil en dag jeg læste om begrebet “co-sleeping” i et af de mange børn/forældre-magasiner (nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvilket!!!)… Hvor om alting er blev vi enige om at prøve det af herhjemme. Det går i al sin enkelhed ud på at man sover sammen allesammen i forældrenes seng. Det kan for nogen virke tosset, da det jo er “vores” seng, men pga af træthed og manglende overskud, var vi indstillet på at prøve det. Og det virker sørme….eller det gjorde det i hvert fald for os:) Efter at have sovet sammen i sengen i en måneds tid, begyndte vi at bære vores datter ind i hendes egen seng, når vi gik i seng -med hendes viden selvfølgelig. Og efter et stykke tid ønskede hun selv at blive puttet i egen seng:) Det var fantastisk:) Du kan jo google det hvis du tror det kunne være noget for jer:)

  24. Kære Christina,
    Puha for en mavepuster!
    Men du er ikke alene, hvilket de mange kommentarer også vidner om.
    Jeg har ikke natteroderi, men har en søn der græd de første 3 måneder af sit liv. Kolik…
    Det var altopslugende forfærdeligt. Som du også oplevede, kunne min mand bare tage det – jeg kunne ikke og var rasende, tvær, sur og absolut ikke rar at være i nærheden af. Og så kom den dårlige samvittighed.
    MEN ved du hvad – du er nemlig en fantastisk mor, fordi du tør sige det! Det skal der mere af og vi SKAL have flere kvinder der tør sige, at de bare ikke orker hverken deres børn eller deres, nogle gange, liv. For det er kun i erkendelsen at man får luft.
    Det oplevede jeg på tætteste hold og er derfor ikke bange for at sige fra når jeg er presset. For kun sådan bliver jeg en bedre mor, tror jeg.

    Hovedet op og benene ned, og så brug de ekstra penge der måtte komme engang til en tur til London, Barcelona, Paris eller Støvring sammen med din mand.
    KH Cristine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *