Jeg lyver ikke…

når jeg siger, at den står helt galt til herhjemme.

Igår fredag kom jeg hjem fra job kl. 13.15 – i indkørslen stod Henrik´s bil. Inde i sengen lå han – ynkelig som mænd nu er. Der har han også ligget det meste af lørdagen. Helt grå i hovedet og ondt i maven. Lige nu er han oppe og i nogenlunde forfatning. Men helt klar til tidlig sengetid.

Fredag eftermiddag henter jeg Ida. Hun var lige stået op efter en lur, så hun var lidt pyldret – det har hun efter mig – at være morgensur.. Vi kørte i Rosengårdscentret for lige hurtig at købe nye sutsko. Midt i et lydskryds går min bil i stykker. Aner ikke hvad der er sket – men den larmer som en traktor og er ikke i super vigør, trods sportslooked.. PIS OS. Ida var møg vred i butikken og skabte sig. Vi endte selvfølgelig med at tøffe hjem uden sutsko. De havde ikke Bundgaard sandalerne med ankelrem! Arrrrrg

Marie blev hentet efter fødselsdag kl. 17. Om det var mariehøne ansigtsfarve eller sygdom – hun var også bleg og sort under øjnene. Hun beklagede sig over hovedpine. Hun har ind i mellem migræneanfald. Dog har hun ikke haft det mere end 3 gange indenfor de sidste 2 år. Men hun går tidligt i seng – sover inde hos mig.

Lørdag morgen – Ida sover længe? Jeg var kun oppe 2 gange om natten! Jeg var målløs.
Årsagen: Ida havde feber igen. 39.7, for at være helt præcis. Jeg var ved at kollapse. Henrik var syg, Marie sort under øjnene – de hoppede i seng igen kl. 9. Ida hang mig i armene og var pyldret. Det var totalt ynk. Jeg havde MEGET medlidenhed med mig selv! Ikke de syge – men jeg orkede bare ikke mere.

Nå – men jeg puttede Ida i barnevognen og hoppede i havetøjet. Jeg kunne lige få en lille time ude i den dejlige sol og stresse af med fingrene i ukrudtet. Det var ren nydelse, tro mig eller lad vær!

Marie kom på benene – vi behøvede ikke aflyse gymnastik opvisningen – den sidste i rækken. Jeg glædede mig til at tage med hende derind. Jeg ville bare gemme mig bagerst på tilskuerpladserne. Lad mig sidde alene – lad mig få fred i bare 2 timer. Jeg fik koblet fra – sludret med en veninde – og fik suget lidt frisk “energi” til mig.

Marie er blevet afleveret hos en klassekammerat. Der skal hun sove i nat. Jeg kom hjem til Henrik, som var ude af sengen, men nu lå på køkkengulvet med Ida. Hun havde rent faktisk sovet siden, jeg tog hjemmefra. Altså ca. 4 timer. Feberen er der stadig – men nu også en omgang nældefeber. Jo – et bleskift fik mig til at spærre øjnene op. Hendes underkrop var fyldt med røde plamager med hvide blærer. En tur ved vagtlægen igen igen. Ingen bekymring trod feber, røde områder, kløe, stor hævet kirtel under øret og en rød kind.

Lige nu sidder jeg og tager tilløb til et langt bad. Ida og Henrik er gået i seng. Jeg har mascara under øjnene, jeg har ondt i mine lemmer. Jeg er kvæstet.

  • Jeg har besluttet: jeg skal tidligt i seng hver dag i hele næste uge
  • Jeg skal have Ida til lægen – og have taget en blodprøve. Hendes immunforsvar skal tjekkes. Der er ingen tvivl om, at hendes krop arbejder med at bekæmpe et eller andet, konstant!

Så kære jer – jeg beklager, hvis jeg ikke lige får svaret på mails eller svaret jeres meget søde kommentarer. Jeg kommer efter det, I promise. Når jeg engang får gravet mig ud af dette støvet ingenmandsland.

18 thoughts on “Jeg lyver ikke…

  1. Kære du
    Jeg sender dig opmuntrende tanker, og synes faktisk, du klarer dig rigtig godt! Ikke nok med en belastning af syge unger, så har du også en syg mand! Du er en kvinde og mor af format. Og husk det er kun en periode. Det går over!
    Knus til dig
    Anne

  2. Healende tanker herfra (det ville da være smart at kunne). Godt med blodprøver. Håber snart at I alle kommer på højkant.
    Og selvmedlidenhed her, er absolut i orden.

  3. Åh nej, sikke en dag.
    Jeg ønsker jer en rigtig god bedring og håber ikke at det varer for længe inde de er på højkant igen ;o)

  4. For simpelthen da osse! Det tager da ingen ende hos jer. Du har al mulig grund til selvmedlidenhed. Jeg sender et ordentligt spark til al jeres sygdom! Og en kærlig tanke til dig :)
    Klem fra
    mette

  5. Åhhh Christina… Har lyst til at hoppe på det næste tog og komme forbi og aflaste jer lidt, for det er jo HELT uudholdeligt, som det går for…

    GODT, I vil have Ida til lægen igen, for det kan simpelthen ikke passe, hun skal være syg konstant…

    STORT knus og mange, mange tanker herfra!

    Helle

  6. Jammen har du ditt å stri med. Kan ikke annet enn å sede deg en stor porsjon energi og mot, og ønske alle god bedring. Spesielt Ida. Håper legen tar tak i dette, for det er ikke riktig at hun skal være syk hele tiden.

    Stor klem fra meg

  7. Årh Christina… Hold op hvor I kæmper… Sikke (endnu) en omgang..
    Håber du er gået i seng og får en god nats søvn.. Krydser fingre for I snart får lidt mere plads til at samle overskud..
    Godt at forsøge med lægen igen – for det er godt nok længe hendes lille krop skal være “nede”..
    Mange knus og tanker Anne

  8. Åhh nej – det er bare som om det ingen tager når først det har sat sig fast på de små pus.
    God bedring til jer alle – håber du får sovet rigtig meget i næste.. Jeg ved af erfaring det hjælper at gå i seng kl. 20 en uge i træk :o)
    Sov godt, Kram fra Betina.

  9. Sikke da en omgang i skal igennem.
    Jeg sender lige en pust “god bedring” til jer, og håber at det snart vender til noget godt… Og håber at du formår at forblive stærk så længe det står på (jeg er ikke sikker på at jeg ville have kunnet klare det!!)

  10. Åh nej det lille pus.
    Her hos os har vi været gennem næsten samme lidelseshistorie med vores tredie barn.Vores læges ironiske tilbud til mig var at de da kunne indlægge barnet,så moderen kunne få noget søvn!!!Nu var jeg trediegangsmor,så jeg ville have en løsning også for de to ældre børns skyld.Vi voksne var helt nede af søvnmangel.Vi tog sagen i egen hånd.Nu ville vi opsøge specialister fra en ende af…sådan.Den første vi opsøgte var til vores store held en øre,næse,halslæge.To minutter så kom diagnosen:barnet kan ikke trække vejret rigtigt,han er stoppet hele vejen op mod ørene af polypper.Tre dage senere kom polypperne væk, og vi fik en glad dreng,der sov, smilede og ikke havde ørebøvl overhovedet.Jeg kunne ikke dy mig for at ringe til vores læge.HAM HAR VI DROPPET.
    Denne lange smøre fordi jeg selv har været,hvor du, er nu.Jeg kunne stå op og sove.Bliv ved,en banal ting kan ødelægge hele familiens liv.Min dreng er i dag 12 år og en rigtig guttermand :-)
    Vh kis

  11. Sov sov sov….og håb på det hele er bedre i morgen søde. Og….så må I se at finde ud af hvad lille Ida fejler, for det der går da bare ikke.
    Ses måske næste lørdag. Om ikke andet, så for at passe på Ida, mens du får en middags søvn :)

  12. Jamen Christina, for pokker da også!! Det vil da bare ingen ende tage…!

    Hvor jeg føler med dig. Jeg synes det er så uendelig hårdt med syge børn – og synes mine er syge konstant (Jonas har lige haft 2 døgn med bræksyge – igen), men sammenlignet med Ida, skal jeg bestemt ikke klage.

    Det lyder som en rigtig god idé virkelig at få hende gennemchecket. Nok ikke kun hos egen læge, men også hos nogle specialister.

    Nu ved jeg ikke om du har en god læge, men vores læge er så overfladisk og hurtig. Der bliver lige stillet en hurtig diagnose – nærmest uden at kigge på det syge barn!! Specialisterne opdager bare nogle andre ting.

    Vi snakkede jo om MFR vaccinen – og det passer jo også tidsmæssigt med en reaktion derefter. Det er 1-3 uger efter den kommer. Måske det er nældefeberen??

    Nu er det 1,5 uge siden Naja blev MFR vacc. og hun har haft 2 dage med tynd mave og nogle sære knopper hist og pist. Jeg håber det var det – men der er masser af tid endnu til flere reaktioner.

    Jeg håber så inderligt at Ida er bedre i dag – og Marie, manden og bilen for den sags skyld!!!

    SOV – når du kan!!

    STORT knus og tanker
    Tina

  13. Det lyder dælme som en sund beslutning inden du er gennemsigtigt af træthed. jeg tror det er godt emd en blosprøve, min venindes lille dreng lider af et svækket immunforsvar og så kan man måske tage sine forholdsregler rent kost, luft og hvile mæssigt. Jeg skammer mig sku næsten helt over mine unger, for du er godt nok hårdt spændt for. Man skulle have sådan nogle familiebytte ordninger ..bare et par dage, så man dels kunne mærke hvor godt man har det, få sovet og få ny inspiration til hvordan man også kan anskue verden : )
    Jeg tænker på dig…kram

  14. Kära C!

    Du ska bara ta hand om dig och er nu! Fanny Silke har også haft nässelutslag, vi fick antibiotika och allergimedicin. Det utlöses ofta vid streptokock infektion. Måske har Ida en ingektion som har blevet bakteriell och behöver antibiotika? Tänk også på att ha tunna kläder i bomull och ingen trikå, det sa vores läkare og Fanny Silke blev snabbt bra.

    Jeg skal skriva till dig på mailen, du skal ikke tänka på att svara men jeg vill gärna muntra upp dig! Husk att det faktsikt kommer bedre perioder, nu är det svårt att tro, men de kommer! knus

  15. har indimellem snuset lidt til din dejlige blog…. jeg kan forstå at din lille pige ALT for tit er syg…. min søsters datter var stort set syg hele hendes første leveår, det ene efter det andet, ikke noget virkelig alvorligt, men hun fangede bare ALT… min søster forsøgte på et tidspunkt at fjerne alt mælk fra hendes kost, og i løbet af kort tid, blev hun frisk, og hendes immunforsvar normalt:)

    nu ved jeg jo ikke om i har fået hende tjekket for alergier, men så “simpel” en ting som allergi kan virkelig sætte hele kroppen på minus….

    føler virkelig med dig, det er så hårdt med et sygt barn, der kun lige når at komme på højkant, for så at blive væltet igen.

  16. Hejsa

    Har lige læst at din datter nu har været syg igen – det lille pus.
    Og vil bare lige fortælle at de symptomer du skriver minder meget om lussingesyge. Bare en mulighed??.
    Håber ihvertfald hun og resten af familien har det bedre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *