Ha ha ha, voksne er for lette at narre!

Jeg træner med Ida. Vi øver os i at komme udenfor i haven og lege. Ja, det lyder måske underligt. Men det er faktisk nødvendigt – eller er det?
Når Ida er i dagpleje, så nægter hun at hygge sig udenfor. Hun sætter i et stort hyl og skriger lige op i luften. Vores dagplejer griner lidt af Ida. Hun er lidt pjattet, mener vi begge. Men rent faktisk er det rigtigt. Faktum er, at hun går i banjo, når hun kommer udenfor. Totalt latterlig og tåbeligt at stå og stampe i jorden, i stedet for at begrave fingrene i jorden eller gemme sig i hulen.
Her i påsken ville jeg lige prøve hende af. Var hun virkelig så arrig? Vi er ofte ude at gå tur og sådan, men pigebarnet sidder jo trygt i barnevognen. Så nu måtte jeg udfordre hende lidt mere, så hun kunne blive modig! Men resultatet blev samme; hun rasende.
Henrik og jeg var ellers udenfor sammen med hende, men sandkassen og bolden var slet ikke interessant. Kun mors ben kunne hun klemme sig op af! Det stod på i 15 minutter, hvorefter vi måtte kapitulere og gå indenfor igen.
I tirsdags prøvede jeg hende af igen. Aner ikke, hvad der kom over hende, men hun var som forandret.

Vi skulle plante forårsløg ud og vores persille. Inden jeg ser mig om, så er Ida kravlet op i vores højbed og har placeret måsen oveni, det der engang var brugbart persille. Med en regnorm i hånden, spørger hun mig undrende “Uheeø?” – Hendes farvorit udtryk!
Jeg var ved at gå bagover at forundring. Hold op, Mors lille mus, var modig og klar til at invadere haven… og urterne.

Jeg var ved at pakke vores redskaber sammen og havde ellers planer om at gå indenfor og lave mad. Ida fes i hælene på mig, men gik mod sandkassen. Ingen tvivl om, at hun skulle op og lege. Hun kravlede selv op og landede med næsen i det våde sand.

Her sad hun i lang tid og jeg kunne bevæge mig indenfor og lurede på hende gennem vinduet. Og hente mit kamera.

I undrer jer nok over, hvorfor jeg er så begejstret over lille My. Men hvis I havde mødt Ida, så forstod I. Hun er meget tryghedssøgende og til tider sart. Hun hader nye mennesker og store forsamlinger! Hun går i banjo, hvis hun skal opleve nye ting. Hun kravler nærmest op igen,  dét hvor hun er kommet ud for 1 år siden. Hun græder og klamrer sig til os. Men så snart hun oplever ro i de ting omkring hende – genkendelse, så ændrer hun sig vupti! Det er selvfølglig noget alle børn oplever, men hos Ida tager det blot længere tid.

Så nu er endnu en hurdle napset.

8 thoughts on “Ha ha ha, voksne er for lette at narre!

  1. dejligt at læse at ida er et skridt tættere på den skræmmende verden, for den er sku skræmmende!! min datter har også altid været utryg ved fremmede, men for lidt siden forsvandet det på magiskvis fra den ene dag til den anden. Nu skal vi lære hende at man IKKE skal løbe fremmede i møde :-/

    De børn…

    Kom forresten og vær med i mit give away! :)

    /sarah

  2. Jeg kom til at tænke på en af de første gange vi havde vores nu 9-årige datter med til stranden. Hun stak i et hyl og ville under ingen omstændigheder nærme sig det (stille) hav. Jeg var meget bekymret over vores frygtsomme datter. Hun var altid så tilbageholdende og nærmest angst ved nye situationer. I dag er hun 9 og en super stabil og harmonisk pige med masser af venner og masser af socialt overskud (siger de i skolen). Hun er nok stadig ikke supergod til nye ting, men hvad gør det når hun kan så meget andet :-)

  3. Hvor er det dejligt, at I har luret hende og viser hende at hun kan tage det stille og roligt og at I er der. Det gør jo, at hun stille og roligt erobrer sin verden.
    Hun er en skøn lille snut og jeg elsker hendes store smil :)
    Klem fra
    mette (jeg har sendt en mail)

  4. Det er så dejligt at høre Christina <3

    Jeg kender godt problematikken med sensitive børn. Har selv tre styks!

    I gør det godt. Blive endelig ved med det :).

  5. Kære Sarah – Jeg var til læge med Ida i dag.. hun skulle vaccineres.. hun strøg i armene på en fremmed gammel dame.. Hun som ellers også altid hader fremmende mennsker … jeg var målløs

    Kære Ea-O – du har nok ret.. det gør ikke noget, at de er usikre.. hvis bare det ikke hæmmer dem.. :-) Jeg undrer mig bare over ofte, hvor stor forskellen egentlig er på de to børn jeg har… Den er enorm!

    Kære Mette – jeg har sendt dig en mail tilbage :-) Det er vildt så roligt det skal gå ind i mellem – og når hun er tryg så går det bare hurtigt!!! Tak for dine ord om hende.. hun kommer med til Silkeborg.. :-)

    Kære Synne – du er en snut :-)

  6. Sikke en dejlig hurdle at “komme over”..:) Hvor må det være lækkert at se hende tage de små skridt – og lidt vildt at det nærmest ændrer sig fra dag til dag.. Flot Ida!:)
    Kh Anne

  7. Man må da sige at hun tager tingene i spring. Det var jo nok bare en vild gyser for hende og nu er koden knækket og sådan vil der måske komme flere gærde der skal bestiges emd tiden. Men fedt at det var så nemt da der kom hul på naturbylden ; )

  8. Det er altså sådan en kær unge du har her… søde søde billeder:-)

    og tak for en fin blog og dejligt sprog og billeder! Altid en fornøjelse at kigge indenfor hos dig.
    Venligst Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *